Anmeldelse

Miljøindikatorer 1996

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Miljøundervisning er spændende og interessant, men kan også være frustrerende, især hvis man synes, tingene går den forkerte vej. Og det kan være svært for den enkelte elev og underviser at vide, hvad man skal tro og mene om alle de komplicerede problemstillinger. Skal man således 'tro' på drivhuseffekten?

Det kan også være svært at følge med, og her er pressen ofte en vanskelig kilde at øse af, så det er fint, at der indimellem kommer et mere roligt og seriøst materiale, hvorfra man kan få de nyeste fakta (for så vidt som de i det hele taget kan fås) til at supplere de ofte forældede materialer, vi arbejder med til daglig. Her kan denne titel bruges. Den er (kunne være efter råd fra Statens Information) forsynet med den knap så kancellistilige undertitel: 'Hvordan står det til med natur og miljø?' Her kan man læse og se en lang række grafer om udviklingen på miljøområdet i Danmark. Afsnittene behandler klimaændringer, ozonlaget, forsuringen, byen, landskabet, grund- og drikkevand samt havet. En komfortabel database til miljøundervisningen i blandt andet biologi, geografi, samfundsfag og fysik/kemi. Pjecen, som nu er en lille bog, har fået et mere spændende og indbydende udseende denne gang. Og prisen kan der jo ikke klages over: gratis på biblioteket eller hos Miljøbutikken, telefon 3392 7692.