Anmeldelse

Havets dyr

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvad der findes under overfladen i havene omkring os, er for de fleste ganske ukendt. På flere akvarier rundt om i landet har man forsøgt at skabe kopier af verdenen under vandoverfladen, men selve oplevelsen af undervandsverdenen er det næsten kun dykkere, der kender til. Vi andre kan naturligvis altid finde spor på stranden eller lignende steder, og det må vi så nøjes med.

I denne bog stilles der skarpt på det varierede og ganske spændende liv, der findes i farvandene omkring os. Overordnet er bogen inddelt i tre hovedafsnit. I det første gives en kort og præcis indføring i emnet. Der behandles kyst- og bundtyper, temperaturer, lysforhold, næringsstoffer med mere. Dernæst gives en kort instruktion i brugen af bogen, så man som læser ved, hvordan de efterfølgende fakta bliver præsenteret. Til sidst, men ikke mindst, det store afsnit med enkeltbeskrivelserne af omkring 550 dyrearter med alt fra små svampe til store fisk. Beskrivelserne er korte og præcise og ledsages af udmærkede tegninger, som klart og tydeligt viser, hvad de skal. Bagest findes et omfattende stikordsregister, man kan lede ud fra, hvis der er noget bestemt, der søges efter. På grund af emnet må man sige, at bogen nok kun henvender sig til en snæver kreds af læsere med særlig interesse for området.

Powered by Labrador CMS