Anmeldelse

Søen - økologi og kredsløb

Søen - økologi og kredsløb

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Søen virker på både børn og voksne ofte som en magnet med et rigt liv både i og omkring - et liv, der altid gør den spændende at undersøge nærmere. I denne bog stilles der skarpt på stort set alt i og omkring søen. Bogen er rimelig kronologisk i sin opbygning, hvorfor der startes med søernes opståen. Herefter går det slag i slag i store træk med tilpasning hen over forurening for til slut at ende ved fremtiden. Teksten er velskrevet og let at gå til. Rundt om på de enkelte sider findes faktabokse, hvor noget centralt står nærmere forklaret. Illustrationerne veksler mellem fotos og tegninger, der for begge typers vedkommende er gode og tydeligt viser, hvad de skal. Undervejs lægges der op til forskellige små som større undersøgelser, der knytter sig til de enkelte afsnit. Dog vil de nok for mange forekomme vanskelige at gå til, da forklaringerne er ganske sparsomme eller helt mangler. Generelt en god bog, der sagtens vil kunne danne udgangspunkt for et større emnearbejde i de større klasser. Det vil i så fald være nødvendigt at finde inspirationen til den praktiske del andetsteds, da det i denne bog er temmelig magert.

Fakta:

Titel: Søen - økologi og kredsløb

Forfatter: Hans Jantzen

ISBN: 87-7702-458-3

Pris: 160 kroner

Sider: 48 sider

Type: Bog

Forlag: Geografforlaget