I forløbet 'Stridsvogne i Antikkens Rom' designede og kodede eleverne stridsvogne til et kapløb.

Se 4 forløb, hvor eleverne arbejder på tværs af h&d, billedkunst og teknologi

På Søndermarkskolen har to lærere skabt et 9. klassesvalgfag, der kombinerer teknologiforståelse, billedkunst og håndværk & design. De viser her billeder fra nogle af deres forløb. 

Offentliggjort

Det er andet år, Marlene Muhlig og Mette Hansen kører et særligt valgfag på Søndermarkskolen på Frederiksberg, som går på tværs af håndværk og design, teknologiforståelse og billedkunst. 

I år hedder faget Robotteknologi og AI. Første år var der fleste piger på holdet, i år er der kun drenge.

"Vores vision med valgfaget Robotteknologi og AI er, at eleverne ikke blot skal lære at bruge teknologien, men også forstå den, så de selv kan skabe noget kreativt med den", fortæller Mette Hansen. 

De to lærere har selv fundet på valgfaget, fordi de mener, at "de praktisk-musiske fag er vigtige at integrere i teknologiforståelse, fordi disse fag tilbyder unikke perspektiver og praksisser, der kan bidrage til en helhedsorienteret forståelse af teknologiens rolle i både skabende og problemløsende sammenhænge". 

De designer selv deres forløb, så de kan få teknologi, håndværk, kunst og kreativitet ind. 

Har de særlig teknologi på skolen?

"Vores skole har ozobotter, micro:bit, Lego Mindstorms og folieskærere. Hvert år får vi lov til at supplere de allerede indkøbte materialer og købe nye teknologier. På denne måde opbygger vi stille og roligt et bredt udvalg af teknologier på skolen", fortæller Marlene Muhlig.

Her er 4 eksempler på forløb:

Sphero

Vores Sphero-forløb hedder 'Stridsvogne i antikkens Rom'. Her skulle eleverne bygge en stridsvogn af en Sphero-robot og forskellige materialer, f.eks. plastikkrus, nåle og balloner, der kunne slå de andre i kamp. Eleverne arbejdede med en designproces for at fremstille den optimale stridsvogn. 

Til sidst kæmpede vognene i en arena, som bestod af en cirkel af malertape på gulvet. Sphero-robotterne låner vi på CFU, da vi ikke selv har nogen.

P5.js

I forløbet 'Kod en kop' skrev eleverne computerkode i P5.js, som automatisk genererer grafik. Eleverne brugte en sublimationsprinter til at printe på papir, hvorefter trykket blev overført til en kaffekop med en særlig varmepresse.

Dystopia/Utopia

I dette forløb har vi været inspireret af vores workshop på FCL (Future Classroom Lab) på KP. Eleverne har skabt 360-graders AI-billeder i Thinglink og overført dem til CoSpaces i Skoletube. Herefter designede eleverne deres egen Dystopia/Utopia. 

Eleverne diskuterede begreberne og analyserede, hvordan teknologi kan påvirke en ukendt fremtid.

Robotmaleri

I forløbet arbejdede eleverne med at bygge deres egne pensler. De byggede og kombinerede Lego-elementer med motorer, sensorer og en programmerbar enhed (EV3). Herefter programmerede eleverne penslerne til at bevæge sig over et lærred placeret på gulvet. Samtidig maler eleverne med fysiske pensler der ikke på noget tidspunkt rør malerlærredet. 

Inden eleverne begyndte at male, introducerede vi dem til kunstnere, der arbejder med teknologi i deres malerier. Kunstneren Sougwen Chung kombinerer sine egne malerier med robotarme, der maler ved hjælp af AI. 

Hun bruger teknologi til at undersøge, hvordan menneskelig intuition og maskinintelligens kan samarbejde. Performancekunstner, designer og digter Ai-Da bruger teknologi til at skabe kunst med sin robotarm, og Jackson Pollocks "drypmaleri" skulle inspirere eleverne til spontane og energiske bevægelser i maleriet.

I arbejdet med maleriet give eleverne slip på kontrol og lade bevægelserne være tilfældige eller spontane, når de maler med teknikken dryp maleri, eleverne undersøger hvordan farver og former interagerer, og tager løbende beslutninger om, hvor de skal dryppe eller placere maling næste gang kroppen bliver en aktiv del af billedudtrykket. På den anden side programmerer eleverne robotten til at gentage præcise bevægelser eller mønstre igen og igen uden variation.

Vi har diskuteret med eleverne, hvordan teknologi ofte stilles i modsætning til det menneskelige – digitalt versus fysisk, skærme versus kroppe, automatisering versus spontanitet. Vi har stillet spørgsmålet: Findes der en mulig sameksistens mellem teknologi og menneske? Kan vi samskabe så de billeder vi fremstiller fremhæver de måder, hvorpå teknologi og fysiske materialer informerer, inspirer og giver form til hinanden.