Lektor Anette Bentholm anbefaler, at lovkravet om 45 minutters bevægelse erstattes af et krav om, at skolerne udarbejder en strategi for at få bevægelse ind i undervisningen i alle fag.
Lektor Anette Bentholm anbefaler, at lovkravet om 45 minutters bevægelse erstattes af et krav om, at skolerne udarbejder en strategi for at få bevægelse ind i undervisningen i alle fag.

Lovkrav om bevægelse afskaffes:
"Man bør sætte noget andet i stedet"

Skolerne har haft 10 år til at leve op til kravet om, at eleverne skal bevæge sig tre kvarter i gennemsnit i løbet af en skoledag. Under halvdelen lever i dag op til kravet, men det har været med til at knække en negativ kurve, mener en ekspert.

Publiceret Senest opdateret

Med sit skoleudspil lægger regeringen op til at fjerne det lovkrav på 45 minutters bevægelse i løbet af en skoledag, der blev indført med folkeskolereformen i 2014.

På trods af at kravet har eksisteret i 10 år, er det langt fra alle skoler, der har formået at leve op til det.

Dansk Skoleidræt har løbende spurgt skolerne, om de selv vurderer, at de lever op til kravet. Bevægelsen toppede inden coronanedlukningerne. Her meldte 55 procent af skolerne, at de levede op til kravet. I den seneste undersøgelse fra 2022 var tallet dalet til 48 procent. 

Anette Bentholm er lektor, ph.d., ved professionshøjskolen UCN og har forsket i, hvordan skolerne inddrager bevægelse i undervisningen.

Hun peger på en række faktorer, der gør, at det har været svært for skolerne at leve op til bevægelseskravet.

For det første blev det indført som del af en skolereform, der kom på bagkant af en lockout af lærerne, og som reducerede forberedelsestiden.

Forinden var der skruet kraftigt op for inklusionen i folkeskolen. Og i 2020 og 2021 blev skolerne ramt af coronanedlukninger.

”Skolerne har været stillet over for en række meget store krav meget hurtigt efter hinanden. Og så har bevægelsen måske ikke været det, man fokuserede allermest på”, siger Anette Bentholm.

Alles ansvar bliver ingens ansvar

Forskeren påpeger desuden, at man med bevægelseskravet ville sprede ansvaret for elevernes bevægelse ud blandt hele personalet. Fra at det primært var idrætslærernes ansvar, skulle det nu tænkes ind i alle fag.

”Men når noget bliver et fælles ansvar, er der altid en risiko for, at man tænker, at det tager nogle andre sig nok af”, siger hun og tilføjer:

”Der er nogle lærere, der har haft svært ved at tænke bevægelse ind i undervisningen, fordi de ikke synes, det er så oplagt i deres fag – og særligt i udskolingen”.

Desuden fremhæver lektoren, at det i høj grad har været op til skolerne selv at definere, hvad der menes med bevægelse.

I et forskningsprojekt i 2018 undersøgte hun bevægelsesindsatsen på tre skoler. Og her gav lærerne særdeles varierede svar på, hvad de forstod ved bevægelse. 

”Det var lige fra aktiviteter, der giver høj puls, til at man maler. Og det ene er ikke mere eller mindre rigtigt end det andet. Men det illustrerer mangfoldigheden i forståelsen af begrebet, og hvilket arbejde det kræver at få sat en fælles retning i arbejdet med det”, siger hun.

Kvalitet frem for minuttal

I Dansk Skoleidræt mener generalsekretær Bjørn Friis Neerfeldt, der er to hovedforklaringer på, at det blot er omkring halvdelen af skolerne, der ifølge foreningens undersøgelser lever op til lovkravet.

For det første er bevægelsen havnet et stykke nede af listen over de mange krav, skolerne er stillet over for. For det andet har mange skoler faktisk forsøgt at løfte den svære opgave at få bevægelsen integreret på en meningsfuld måde, mener han.

”Hvis det bare handlede om at starte dagen med at løbe rundt om skolen, så havde alle kunne levet op til kravet fra dag ét. Men det havde ikke fremmet hverken trivsel eller motivation eller eleverne", siger Bjørn Friis Neerfeldt.

"Så man har faktisk arbejdet med at få bevægelsen ind på en måde, hvor det handler om kvalitet frem for minuttal. Men det er svært at lave den kulturændring, hvor man får kroppen mere med i dansk, matematik eller tysk”.

Alligevel giver det anledning til bekymring i Dansk Skoleidræt, at man nu lægger op til, at fjerne lovkravet.

Generalsekretæren i Dansk Skoleidræt henviser til et studie fra januar i år fra Syddansk Universitet, der viser, at eleverne bevæger sig 14 minutter mere om dagen nu, end hvis den nedadgående kurve fra før reformen var fortsat.

”Det er ikke 45 minutter, bevares, men det er lykkedes at knække kurven. Og der er lagt en masse energi i at skabe noget kvalitet ind i det bevægelseskrav, der nu har været. Jeg kan godt være bekymret for, om der vil blive prioriteret de samme resurser, når der ikke længere er et lovkrav”, siger Bjørn Friis Neerfeldt og tilføjer:

”Der ligger en stor opgave for både politikere og skoleledere i at fastholde momentum. For der er beviseligt store positive effekter af bevægelse i undervisningen. Og ikke kun, når vi snakker sundhed, men også læring og trivsel”.

Bevægelse bør fortsat indgå i lovgivningen

Og tonerne fra politikerne er da også, at fjernelsen af lovkravet bestemt ikke skal ses som, at man ønsker mindre fokus på området.

Det understregede Moderaternes undervisningsordfører Rasmus Lund-Nielsen i forbindelse med Skolernes Motionsdag. På det sociale medie LinkedIn bad ham om input til, hvad man kan "sætte i stedet for" lovkravet.

Og spørger man Anette Bentholm bør politikerne for signalværdiens skyld fastholde, at bevægelse i undervisningen fremgår af lovgivningen, selv om man afskaffer minutkravet.

Det kan for eksempel være med et krav om, at skolen udarbejder en plan for, hvordan der arbejdes med at få bevægelse ind bredt i undervisningen og hele skoletiden, påpeger hun:

”Ellers frygter jeg, at vi går tilbage til, at bevægelse hovedsagelig bliver idrætslærernes ansvar”.

Også i Dansk Skoleidræt håber man, at det fortsat på en eller anden måde vil fremgå af lovgivningen, at skolerne fortsat skal arbejde med området.

"Når det kun er halvdelen af skolerne, der efter 10 år med lovkrav lever op til målet, er det måske lidt ambitiøst at tro, at flere vil gøre det, når lovkravet bliver fjernet, hvis ikke man sætter noget andet i stedet”, siger Bjørn Friis Neerfeldt.

Kan du følge den tankegang, at det, der er brug for, for at det kan lykkes, er mere frihed – og dermed også frihed fra lovkrav?

”Hvis man som skole får bedre forudsætninger for at arbejde med en varieret skoledag med mere bevægelse uden lovkravet, så er vi helt klar til at støtte op om det. Vi går ret pragmatisk ind i det. Men vi tillader os samtidig at være lidt kritiske og sige, at det skal erstattes af nogle andre strukturer, der kan understøtte arbejdet. Ellers bliver en øvelse, der i forvejen ikke var nem, endnu sværere”.

Powered by Labrador CMS