Hverken DGI eller Dansk Skoleidræt begræder, at kravet om 45 minutters daglig bevægelse i skolen efter alt at dømme glider ud af folkeskoleloven. Men det skal erstattes af noget andet, for eleverne har stadig behov for at røre sig.

”Der er meget godt at sige om lovkravet, for intentionen er helt rigtig. Men vi må sande, at de 45 minutter er blevet en stopklods for den brede tilgang til idræt og bevægelse i skolen, fordi det er kommet til at handle mere om at tælle minutter end at se på kvaliteten af indholdet”, siger landsformand Charlotte Bach Thomassen fra DGI.

I Dansk Skoleidræt er formand Finn Kristensen heller ikke i chok over, at lovkravet forsvinder, da det har været et politisk signal i lang tid. Han tror da heller ikke, at idræt og bevægelse forsvinder ud af skolen.

”Både skoler, kommuner og politikere bakker op om, at begge dele fortsat skal foregå. Vi kan også se i undersøgelsen af skolereformen, at bevægelse er en af dens største successer. Så jeg er ikke bange for, at skoler holder op med at skabe bevægelsesaktiviteter for eleverne. Der er selvfølgelig nogle, som gør mere ud af det end andre, men skolerne skyller det ikke ud med badevandet, fordi det ikke længere er et lovkrav”, forudser Finn Kristensen.

Flere greb til at skabe bevægelse

Både skoleledere og lærere har haft frustrationer over kravet om motion og bevægelse i 45 minutter om dagen, erkender Charlotte Bach Thomassen fra DGI.

”Vi er ikke tonedøve, men vi må tale om, hvad vi skal sætte i stedet for de 45 minutter. Både politikere og skoler bakker op om intentionen om en varieret og praksisnær undervisning, hvor eleverne lærer med kroppen. Derfor skal vi arbejde sammen om at finde gode løsninger, og det er der en række greb til”, siger landsformanden.

Hun peger på Åben Skole, udeskole og valgfag.

”Vi skal være endnu mere nysgerrige efter, hvordan vi kan bringe udeskole i anvendelse, og vi skal være åbne overfor valgfag, som vi tidligere har haft gode erfaringer med i udskolingen, hvor det især er svært at integrere bevægelse i skoledagen. Det kan være valgfag, hvor elevene kan uddanne sig til trænere eller ledere, eller hvor de kan arbejde med sundhed og bevægelse”, siger Charlotte Bach Thomassen og tilføjer, at DGI også kan hjælpe med viden om, hvordan de ældste elever kan lave aktiviteter for de yngste i frikvartererne.

DGI har en åben dør at sparke til

Idræt og bevægelse skal tænkes ind i alle fag og have en stærkere placering i frikvartererne i arbejdet med elevernes trivsel, mener DGI.

Den holdning står idrætsorganisationen ikke alene med. DGI har spurgt et repræsentativt udsnit af danskere med børn under 18 år, og her svarer fire ud af fem, at det er vigtigt, at deres børn bevæger sig i skoletiden.

Lige så mange forældre peger på, at skolen skal arbejde tæt sammen med de lokale idrætsforeninger. Det falder i tråd med DGI’s holdning.

”Vores foreninger vil gerne arbejde tættere sammen med skolen, og med forældrenes opbakning har vi en åben dør, vi skal sparke ind”, siger Charlotte Bach Thomassen.

En udvikling af idræt og bevægelse i skolen kræver også et godt strategisk samarbejde mellem DGI og kommunen, vurderer landsformanden.

”Vi kan både bistå med kompetenceudvikling af skolens personale og udvikle idrætsforeningerne til at være opmærksomme på de elever, de ikke møder til hverdag”.

Samarbejde kan sikre eleverne et frirum

Det er vigtigt at sætte eleverne ind midt på bordet i udviklingsarbejdet og i forhandlingerne om, hvad der skal træde i stedet for de 45 minutter, mener Charlotte Bach Thomassen.

”Vi skaber en kobling til gavn for eleverne ved, at idrætsforeninger besøger skoler, og ved at skoler får undervisning i idræt ude i foreningerne. Skolen kan også benytte foreningernes faciliteter til udeskole, og i valgfag kan eleverne komme i praktikforløb i en idrætsforening, så de får en fornemmelse af, at de kan bruge den læring, de får i skolen, i resten af deres liv. Det handler om kropslig dannelse og trivsel”.

Der er et stort efterslæb med bevægelse i udskolingen, vurderer landsformanden.

”Vi er nødt til at gøre noget for de ældste elever, for mange trives dårligt, og de er pressede af stor fagtæthed og af at skulle præstere. Vi kan sikre eleverne et frirum ved, at skolerne introducerer eleverne for forskellige muligheder for fritidsliv gennem et samarbejde med idrætsforeningerne”, siger Charlotte Bach Thomassen.

Foreninger nok til alle skoler

Sidste år spurgte DGI et udsnit af sine idrætsforeninger, om de vil samarbejde om Åben Skole. Det svarede 55 procent ja til. Der er således et stort mindretal på 45 procent, som ikke umiddelbart er interesserede, men det bekymrer ikke Charlotte Bach Thomassen.

”Vi har foreninger i hver en afkrog af landet, så der er foreninger til alle skoler. Ellers træder vi til og sikrer, at foreningerne føler sig kompetente til at løfte opgaven, så de tager den på sig. Skoler og idrætsforeninger arbejder på forskellige måder, men vi har en fælles interesse i at skabe det gode børneliv”, siger DGI’s formand.

Formanden i Dansk Skoleidræt er enig i, at Åben Skole kan bruges til at skabe samarbejde mellem skole og idrætsforeninger.

”Alle aktiviteter i og udenfor skolen, som kan få flere elever til at være fysisk aktive, giver grobund for trivsel. Så Åben Skole er en del af pakken”, siger Finn Kristensen.

Idrætslærere skal ikke stå alene med opgaven

Når snakken falder på idræt og bevægelse i skolen, er det let at føre ansvaret over på idrætslærerne. Men de skal ikke løfte opgaven alene, understreger Charlotte Bach Thomassen.

”Idrætslærere er stærke ambassadører for idræt og bevægelse, så hvis hele lærerstaben siger, at det er deres opgave at stå for samarbejdet med idrætsforeningerne, kan det godt være, at de klør på. Men de vil hurtigt komme til at opleve, at de står alene med opgaven. De vil også føle sig splittede, for de har også mål, de skal nå i idrætsfaget. Derfor skal vi tænke langt bredere”, siger DGI’s landsformand.

Dansk Skoleidræt ser heller ikke for sig, at idrætslærerne får en større rolle end hidtil:

”Idrætslærerne skal lave god undervisning, så de motivere eleverne til at være fysisk aktive, og det kan de blandt andet gøre ved at deltage i Åben Skole-arrangementer. Men den opgave omfatter hele skolen”, siger formand Finn Kristensen.

Alle faglærere kan med fordel bringe kroppen ind i undervisningen og i arbejdet med elevernes trivsel, mener Charlotte Bach Thomassen.S

”Bevægelse fremmer læring og skaber trivsel, fordi de sociale bånd bliver stærkere, når man er fælles om at bevæge sig. Derfor stimulerer bevægelse de faglige formål. Men vi peger ikke på skolen og siger, at det alene er lærernes opgave. I DGI tror vi på, at vi kan tilføre resurser, metoder og energi fra idrætsforeningerne”.