Vi skal huske den røde tråd i idræt For at vi sikrer os, at eleverne møder alle indholdsområder og får en fornemmelse af, at der er en rød tråd i idrætsundervisningen, bliver vi nødt til at have fælles holdninger og politikker på skolerne til området. Derfor er det vigtigt, at der skabes rum til at drøfte det, for den røde tråd opstår ikke af sig selv, den skal skabes af de utrolig mange dygtige idrætslærere, der er rundt om i landet. Kirstine Brøndgaard
Underviser og studerende om idræt på ny læreruddannelse: Faget får mere ro, men specialiseringsmodulerne vil blive savnet Der er både fordele og ulemper ved den måde, idrætsfaget er skruet sammen på i den nye læreruddannelse. Det tættere samarbejde med skolerne er et lovende tiltag. Jesper Ninn Sandfeld Melcher Sebastian Krab
Lærer på mobilfri skole: Vi ser på daglig basis gevinsterne ved mobilfrie frikvarterer Mobilfrie skoler og frikvarterer er til gavn for elevernes bevægelsesaktivitet, sociale trivsel og læring. Derfor er det på tide, at vi som skoleledere, lærere, forældre og elever tager ansvar og træffer de nødvendige beslutninger for at skabe et læringsmiljø, der fremmer fysisk og mental sundhed samt social interaktion og trivsel. Malene Tønder
Idrætsfaget er uundværligt for elevernes trivsel og sociale færdigheder Idræt i skolen spiller en afgørende rolle i at forme elevernes karakter, fremme social trivsel og styrke samfundet som helhed. I kampen mod fysisk inaktivitet, ensomhed og mentale sundhedsproblemer kan idrætsfaget være en vigtig nøgle. Malene Tønder
Gør frikvartererne mobilfrie Der er mange gavnlige effekter ved at gøre frikvartererne til mobilfrie områder, hvor eleverne er fysisk aktive, sociale og nærværende sammen. Finn Kristensen
Mangfoldighed: Er du opmærksom på køn og identitet i idrætsfaget? Vi hverken kan eller skal putte eleverne i kasser, uanset om det gælder faglige kompetencer, kultur, identitet eller køn. Men vi skal være opmærksomme på hver enkelt elev - og helt lavpraktisk variere aktiviteter, som traditionelt set kan fremstå meget ”pigede” eller ”drengede”. Malene Tønder
Hvor er det fedt at være idrætslærer i folkeskolen! Som idrætslærer har man et særligt gen som igangsætter af aktiviteter. Det kan bruges i mange sammenhænge, og det giver masser af glæde blandt såvel elever som kolleger og forældre. Inge Dinis Jensen
Bevægelse med i ny læreruddannelse – vi idrætslærere skal gå forrest Det ligger naturligt for idrætslærere at tage bevægelse med ind i skolens øvrige fag - og inspirere kollegerne til det samme. Vi er rollemodeller, og vi skal ikke mindst tage godt imod de nyuddannede lærere, som med den nye læreruddannelse får meget mere bevægelse med i deres didaktiske rygsæk fremover. Malene Tønder Anebine Danielsen
Verdensklasse idrætsundervisning kræver mange kompetencer De nye lærere vil i den grad arbejde for at alle elever får en god oplevelse i idrætstimerne, uanset hvilke forudsætninger, eleverne har for faget. Jesper Ninn Sandfeld Melcher
Skal en idrætslærer kunne stå på hænder? Gode idrætstimer kan give eleverne lyst til mere fysisk udfoldelse og et aktivt liv. Men den ambition kræver uddannede idrætslærere, der kan give eleverne gode fællesskabsfremmende oplevelser og som kan navigere i alt fra komplekse idrætsfaglige modeller til sjove fantasifulde lege. Inge Dinis Jensen
Den åbne skole – en mulighed eller et must? Der ligger både et motivations- og læringspotentiale i åben skole, som kan være med til at udvide idrætsfaget i folkeskolen ved at sætte fokus på andet og mere end de traditionelle idrætsområder. Men for at åben skole-samarbejder skal blive en succes, kræver de klare aftaler parterne imellem. Camilla Daugaard Per Jessen
DGI vil erstatte bevægelseskrav med et tæt samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Kravet om 45 minutters daglig bevægelse ser ud til at falde bort. Samtidig finder fire ud af fem forældre det vigtigt, at børn bevæger sig i skoletiden. DGI foreslår, at skoler og idrætsforeninger går sammen om at løfte opgaven. God ide, siger Dansk Skoleidræt.
Hvorfor forstår vi idrætsfaget så forskelligt? Et aktivitetsfag eller et læringsfag? Idræt i folkeskolen skal være både sjovt og lærerigt gennem hele grundskoletiden, og det er vores opgave som idrætslærere at sørge for, at det ene ikke udelukker det andet. Malene Tønder Anebine Danielsen
For første gang: Dansk Skoleidræt udnævner otte skoleidrætskommuner Kommuner kan bruge kortlægningen som et dialogværktøj til at prioritere idræt og bevægelse på deres skoler.
Sikkerhed i idrætsundervisningen – skal den prioriteres? I Danmark har vi alt for mange ikke-uddannede i idrætsfaget. Det medfører, at mange elementer i faget ikke undervises kvalificeret. I det følgende har jeg valgt at tage fat i blot et enkelt område – sikkerhed - for at eksemplificere betydningen af denne nedprioritering af faget. Maiken Skov
Anbefaling: Overvej at lempe idrætsprøven Dansk Skoleidræts Idrætsfaglige Udvalg går ind for, at prøven i idræt i 9. klasse i sommeren 2022 afholdes. Men da mange elever grundet covid-19 har haft færre undervisningstimer i faget samt ændrede vilkår for afholdelse af en stor del af undervisningen, anbefales skolerne at overveje forskellige lempelser til prøvens omfang.
Et corona-udfordret idrætsfag Vi skal italesætte den situation, som faget står i. Vi skal tydeliggøre de udfordringer, vi står overfor efter en alt for lang periode med restriktioner i vores fag.
Bevægelsesjulekalender retter fokus på en vigtig opgave Kalenderen opfylder ikke arbejdet med bevægelses-lovkravet i sig selv, men den skaber et udgangspunkt for, hvordan man kan gribe opgaven an didaktisk. Den velkendte og afprøvede struktur skaber kultur, tradition og forventningsglæde - og forhåbentlig inspiration til det videre arbejde med bevægelse i skolen.
Er idrætsteori for elever på alle klassetrin? Det korte svar er naturligvis: JA! Idrætsteori er en integreret del af vores idrætsundervisning. Eller det bør den i hvert fald være. Idrætsteori giver idrætslærerne chancen for at løfte fag og faglighed og derigennem give eleverne mulighed for at blive endnu klogere på faget. Det er ikke kun i udskolingen, at idrætsteori skal integreres. Det skal det også på mellemtrinnet og i indskolingen.
Hvorfor er det nu lige, at eleverne har idræt i skolen? Ja, man skulle nærmest tro, at der er en del i skoleverdenen, der har glemt det. For på mange skoler modtager eleverne stadig ikke idrætsundervisning, selvom de nu har været fysisk til stede i et stykke tid.
Idræt og bevægelse skaber motivation i en monoton nødundervisning Dansk Skoleidræt og Danske Skoleelever slår et slag for at opprioritere idræt og bevægelse hjemme bag skærmene. Det vil bidrage med øget motivation, variation og trivsel.
Sæt fokus på kultur og motivation i idrætsundervisningen En præstationskultur motiverer måske en del af børnene, men demotiverer andre. Som lærer gør man klogt i at rode rundt i den didaktiske værktøjskasse og være meget bevidst om de forskellige motivationsformer i idrætstimerne.
Coronabriller giver nyt syn på idrætsundervisningen "Det er ikke nødvendigvis negativt at få nye briller og dermed et nyt syn på egen praksis. Der er mange kreative og dygtige idrætslærere, som stoler på deres sunde fornuft, og helt sikkert allerede tænker i løsninger og muligheder, og dermed er med til at videreudvikle faget," lyder et af budskaberne i dette indlæg fra Dansk Skoleidræts faglige udvalg.
Idræt og Corona - udfordring eller opgivelse? Krisen har rejst flere spørgsmål omkring afvikling af idrætsfaget på hver enkelt skole. Hvad har du som idrætslærer gjort for at prioritere faget over for såvel kolleger som elever i den svære tid?
Temabaseret idrætsundervisning Planlægningen af næste skoleårs idrætsundervisning står snart for døren. Dansk Skoleidræts Faglige Udvalg slår et slag for den temabaserede af slagsen.
Idrætsundervisningen er ikke altid lige køn Møder vi eleverne i idræt med nysgerrighed i forhold til, hvem de er, hvad de kan, og hvad deres potentialer er? Mine erfaringer - og uhensigtsmæssige tendenser belyst i nye undersøgelser - får mig til at tvivle på, om vi i vores praksis begrænser elevernes udfoldelse på baggrund af deres køn med forudindtagne ideer om, hvad de kan og hvilke præferencer, de har.
Bad efter idræt: Kropsforskrækkelsen starter i hjemmet Har I også udfordringer med at få de ældste elever til at bade efter idræt? Så sørg for at få taget en dialog om emnet – det kan være relevant i såvel klassen som i skolebestyrelsen.
Alle børn med i idrætsfaget Dansk Skoleidræt har udarbejdet et materiale, der skal gøre det lettere for lærere at få elever med funktionsnedsættelser eller andre særlige behov med i idrætstimerne.
Sundhed er en skal-opgave for alle undervisere I uge 6 har mange skoler temauge om sundhed. Men det er vigtigt at sætte emnet på skemaet langt hyppigere, og der skal vi lærere gå forrest. Det behøver ikke at være så svært i praksis.
Julekalender kombinerer bevægelse og julehygge Sæt fut i den lidt stillesiddende december måned. Dansk Skoleidræt er klar med årets bevægelsesjulekalender, der sætter fokus på, at bevægelse kan være mange ting.
Styrk idrætsfaget Fysisk aktivitet har fået et løft i skolen i kraft af de 45 minutters daglig bevægelse. Men det er vigtigt, at man fortsat husker idrætsfaget og prioriterer at videreuddanne og inspirere idrætslærerne i deres arbejde. Ikke mindst nu hvor faget også er blevet prøvefag.
Bevægelse i skolen forringer ikke fagligheden Forskningsprojektet ”Forsøg med Læring i Bevægelse” har ikke vist en entydig sammenhæng mellem bevægelse og læring. Men det står klart, at man med fordel kan gøre en indsats for at hæve børn og unges fysiske aktivitetsniveau i skolen - uden at det sker på bekostning af det faglige niveau.
Prøve i idræt giver faget et tiltrængt løft Dansk Skoleidræt hilser den nye prøve i idræt velkommen, men ser samtidig en fare i, at elevernes færdigheder og viden inden for faget ikke vægtes højt nok til prøven.
Der skal være mål og retning med bevægelsen Aktiviteterne i den nye og længere skoledag skal bedst muligt understøtte det overordnede mål om at løfte det faglige niveau og styrke elevernes trivsel - også når det kommer til aktiviteter med bevægelse.
Saltvandsindsprøjtning til skoleidrætten Dansk Skoleidræt får en merbevilling på 4,25 mio. kr. til implementering af folkeskolereformen over de næste tre år. Det stod klart, da kulturministeren forleden offentliggjorde den politiske stemmeaftale om idræt.
Idrætspolitik skal favne hele idrætsbilledet Dansk Skoleidræt fylder meget lidt i den analyse af idrættens struktur og økonomi, som Kulturministeriet netop har offentliggjort. Til gengæld fylder hovedidrætsorganisationerne meget i den næsten 200 sider lange rapport. Og måske er det meget symptomatisk for idrætsbilledet i dagens Danmark.
Lærerne skal rustes til reform-ræset Med reformens krav om 45 minutters daglig motion og bevægelse fra næste skoleår, er der lagt op til en seriøs forandring af den danske skole, og hvis alt går vel, vil det trække renter langt ind i voksenlivet på eleverne. Men den positive udvikling sker ikke af sig selv, og det kræver, at vi ruster lærerne til opgaven.
Skoler og foreninger skal have en ligeværdig dialog Reformens krav om en mere åben skole er en gylden mulighed for både skoler og det lokale foreningsliv i kommunerne. Men vi skal have en dialog om, hvordan samarbejdet kan skrues sammen for at få den optimale synergieffekt.
F for folkeskole - forandret og forbedret Dansk Skoleidræt udkommer i dag med et inspirationsmateriale, der skal hjælpe skolerne med at håndtere reformens krav om 45 minutters daglig idræt, motion og bevægelse i skolen.
Husk skoleidrætten i forhandlingerne Dansk Skoleidræt følger naturligvis med stor spænding de aktuelle folkeskoleforhandlinger, og i den forbindelse vil vi gerne komme med et par indspark:
God idrætsundervisning kræver forberedelse I den aktuelle konflikt mellem DLF og KL har idrætslærernes forberedelsestid været flittigt til debat. Idrætsfaget er blevet fremstillet som et fag, der ikke kræver nær den samme forberedelse som fx matematik, og det bunder måske i den lave status, som faget desværre stadig lider under mange steder. Det skal idrætslærerne og alle med interesse for idræt, børn og bevægelse gå sammen om at ændre på.
Bevægende undervisning ”Baller til stol”-undervisning, lidt ud i grupper, tilbage ”på den flade” i klassen og snakke om gruppens svar. Mange elever vil nikke genkendende til dette mønster fra en gennemsnitlig skoledag. Men hvorfor ikke tage en beslutning om at bevæge undervisningen i en ny og mere aktiv retning?
Folkeskolereformen - en trussel mod lærerne eller en mulighed for børnene? Der er masser af gode takter i den folkeskolereform, som regeringen i dag har fremlagt. Fra Dansk Skoleidræt skal derfor lyde denne opfordring: Lad os nu se på mulighederne og ikke begrænsningerne i en ny dansk skole, der bl.a. har fokus på daglig bevægelse for ALLE børn.
Hjælp eleverne med at komme aktivt fra start Hvis eleverne springer på cyklen om morgenen eller sætter det lange ben foran, er de ikke kun godt på vej til skole - de er også godt på vej til at lære mere. Derfor er det vigtigt, at både forældre og skole tager ansvar for, at børnene får en aktiv start på dagen.
Gør hver skoledag til en motionsdag Fredag den 12. oktober fejrer Skolernes Motionsdag 30 års jubilæum. Gennem de tre årtier, der er gået, er Skolernes Motionsdag blevet en fast tradition på de fleste danske skoler. Heldigvis – for her bliver vi mindet om, hvor sjovt det er at bevæge sig sammen. Derfor lyder opfordringen her fra: Husk at gøre det hele året rundt!
Sæt bevægelse på skemaet Skolen er et godt sted at starte, hvis man gerne vil højne aktivitetsniveauet blandt danske børn og unge. Dansk Skoleidræt stiller sig derfor til rådighed i undervisningsministerens projekt "Læring i Bevægelse" og opfordrer alle skoler og kommuner til at lade sig inspirere af de mange gode tiltag, der allerede findes.
Lad nu lærerne undervise i skolen Forleden åbnede statsministeren Folketinget med rosende ord til den danske lærerstab, og i anledning af lærernes dag føler jeg trang til at stemme i. Ikke kun fordi jeg i mit job som generalsekretær i Dansk Skoleidræt hver dag møder dygtige og engagerede lærere, der fortjener en hyldest, men også fordi jeg synes, at der er behov for at slå et slag for lærergerningen som sådan.
