Det er problematisk, at der  ligefrem er uoverensstemmelser mellem de ministerielle intentioner og matematiklærernes prioriteringer i undervisningen, siger Stella Malling.
Det er problematisk, at der ligefrem er uoverensstemmelser mellem de ministerielle intentioner og matematiklærernes prioriteringer i undervisningen, siger Stella Malling.

Bachelor: Krav til faget, læreres praksis og elevers forventninger spiller ikke sammen

Ministeriet siger matematikkompetencer, lærerne siger færdigheder og rutiner, men eleverne vil løse regneopgaver, siger Stella Malling i sit bachelorprojekt.

Publiceret

Gode projekter

Lærerprofession.dk  præsenterer og offentliggør de bedstebachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiskediplomprojekter fra skoleområdet.

- Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Seindstillingsskema og tidsfrist   her

- Uafhængige dommere af lærere, skoleledere, skolechefer,undervisere fra læreruddannelsen og forskere udpeger hvert år treprojekter til præmiering. Læs om formålet og sedommerkomiteerne her

Lærerprofession.dk drivesi fællesskab af professionshøjskolerne ogfagbladet Folkeskolen.

- Sponsoreres af Akademisk Forlag, Gyldendal Uddannelse, HansReitzels Forlag, Kähler Design, Lærerstandens Brandforsikring ogSinatur-hotellerne.

 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvordan er samspillet mellem den intention Undervisningsministeriet har med faget matematik i folkeskolen, den måde læreren opfatter og omsætter faget på i praksis, og den måde eleverne opfatter faget, spørger Stella Malling Poulsen i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Vordingborg ved Professionshøjskolen Absalon.

Matematik er Trix

Efter et længere undervisningsforløb i matematik på mellemtrinnet talte hun med nogle elever om faget. På spørgsmålet, om eleverne foretrak opgaveløsning eller nogle af de andre matematikaktiviteter, de også plejede at lave, fik hun et helt kort svar fra en af eleverne: "Matematik".

Da hun spurgte, hvilken slags matematik, eleven tænkte på, lød det nye svar: "I Trix". Altså navnet på den lærebog, de brugte!

"Jeg oplevede, at vi tydeligvis ikke havde den samme forståelse af, hvad ordet matematik i det hele taget dækker over", fortæller Stella Malling. "Eleven satte lighedstegn mellem matematik og Trix og opfattede ikke de matematiske aktiviteter, der lå udenfor bogens opgaver som reel matematik, til trods for, at de fandt sted, mens der var matematik på skemaet", skriver hun.

Dette elevsvar og andre oplevelser fik hende til at undre sig over de forskellige opfattelser af folkeskolens matematikfag, der er, og det gav hende lyst til at undersøge de sammenhænge og modsætninger, der er mellem regelgrundlag, læreres intentioner og praksis sammenholdt med elevers opfattelse af faget, fortæller hun.

To 4.klasser, to lærere og seks elever

Stella Malling hentede sin empiri på to folkeskoler, hvor hun observerede matematikundervisning i en 4. klasse. På den ene skole i én lektion, på den anden i to lektioner. Hun interviewede derefter de to lærere og tre elever i hver klasse.

"Min undersøgelse tager udgangspunkt i 4. klassetrin, da eleverne på det tidspunkt har fået en grundbog i matematik, som kan give dem en mere nuanceret oplevelse af matematikken i forhold til den måde, arbejdsbøger normalt præsenterer matematikken på. Eleverne på den alder er oftest i stand til at reflektere rimeligt abstrakt uden at være tilbageholdne i deres udmeldinger", siger hun.

"Eleverne er valgt ud fra, at de generelt har noget på hjerte og ikke er tilbageholdne. Jeg vælger desuden, at der skal være en nogenlunde jævn fordeling af køn, da jeg ikke ønsker et sæt data, der kun baserer sig på enten drenge eller piger. Ligeledes vælger jeg, at de udvalgte elever skal repræsentere en jævn fordeling af faglige niveau, da det ikke er væsentligt for min undersøgelse at se på hverken fagligt dygtige elever eller fagligt svage elever. Selve udvælgelsen er op til klassens matematiklærer, som jeg har gjort opmærksom på mine kriterier", står der i projektet.

"Alle interviews med elever er organisereret som gruppeinterviews, da det kan give en vis tryghed for eleverne at deltage sammen. Det kan være givtigt, da det i nogle sammenhænge kan være svært at få børn til at sige særligt meget om et bestemt emne", skriver Stella Malling blandt andet.

De to lærere havde ikke på forhånd fået at vide, hvad bachelorprojektets undersøgelse gik ud på, da hun ville undgå forudindtagne svar under interviewene. "Jeg havde blot oplyst, at jeg ville undersøge matematikfaget i praksis, og hvordan eleverne har det med matematik", fortæller hun.

Krav om matematiske kompetencer

"De ministerielle krav og intentioner er styret af samtidens diskurs om, hvad der er relevant og bør prioriteres i den optimale matematikundervisning", skriver Stella Malling i sin projektkonklusion. Især den såkaldte KOM-rapport og forskningen bag den har haft stor indflydelse på de aktuelle ministerielle intentioner med matematikfaget, der taler om, at eleverne skal udvikle matematiske kompetencer, forklarer hun.

KOM-rapporten, Kompetencer og matematiklæring, er fra 2002, og den blev skrevet som konklusion på projektet Kompetenceudvikling og Matematiklæring.

"KOM-rapporten præsenterer blandt andet en kompetencebeskrivelse indenfor matematikkens faglighed, som gør op med den mere traditionelle opfattelse af matematikken som værende færdighedsbaseret ud fra en pensumlignende tankegang. KOM-rapporten beskriver, hvad det vil sige at være matematisk kompetent, og forklarer, at det 'består i at have viden om, at forstå, udøve, anvende, og kunne tage stilling til matematik og matematikvirksomhed i en mangfoldighed af sammenhænge, hvori matematik indgår eller kan komme til at indgå'", refererer Stella Malling.

Gamle opfattelser af faget

Men: Disse intentioner afspejler ikke udelukkende matematiklærernes og elevernes opfattelse af faget. Stella Mallings undersøgelse viser, at lærerne opfatter de grundlæggende matematiske færdigheder og rutiner som det vigtigste ved faget, og eleverne fremhæver regning som det essentielle.

"Det strider mod den kompetenceorientering, der præger de nuværende ministerielle intentioner. Det stemmer nærmere overens med fagformålet fra 1958, hvor man havde et såkaldt regnefag. Det er bemærkelsesværdigt, at matematiklærernes og elevernes opfattelse af det vigtigste ved faget leder os 60 år tilbage i tiden", siger hun.

Færdigheder og rutiner

Hendes observationer viser, at lærernes praksis er karakteriseret af en opgavediskurs, der ikke passer med deres egne udtrykte ønsker om at gøre eleverne nysgerrige og at omsætte matematikken til noget praktisk.

"Disse uoverensstemmelser kan forklares ved lærernes deltagelse i forskellige praksisser og deraf risikoen for at komme til at arbejde ud fra modsatrettede praksisser. Eleverne giver udtryk for, at faste algoritmer er en særlig god måde at lære matematik på", skriver Stella Malling. Og hun mener, at det kan skyldes "indflydelse fra lærerens instrumentelle forståelse at matematikken, der fokuserer på færdigheder og rutiner." Eleverne er ikke optaget af at udvikle matematikkompetencer, de følger blot lærerens instruktioner.

Undersøgelsen viser, at lærerens opfattelse og omsætning af matematikfaget har betydning for elevernes opfattelse af faget. Læreren er et afgørende led mellem eleverne og ministeriets intentioner om, hvordan faget skal udvikle eleverne, opsummerer Stella Malling.

Problematisk uoverensstemmelse

Det er problematisk, at der ikke er en konsensus om, hvad faget bør bestå i, og at der ligefrem er uoverensstemmelser mellem de ministerielle intentioner og matematiklærernes prioriteringer i undervisningen, som påvirker elevernes opfattelse af faget, mener hun.

"Det lader til, at der er en form for distance fra matematiklæreren og til ministeriet, i den forstand at lærerne ikke forholder sig tilstrækkeligt til de fastsatte krav", skriver Stella Malling. Hun mener, at det vil være interessant at undersøge de kulturer, der hersker på forskellige folkeskoler.

"Nytter det noget med kommunale tiltag, eller skal det være op til den enkelte skole, eller måske endda bare til den enkelte matematiklærer", spørger Stella Malling Poulsen og understreger, at det er vigtigt at være bevidst om de forskellige holdninger og matematikpraksisser.

Se professionsbachelorprojekt her:

Powered by Labrador CMS