Begræns forældrenes og lærernes tid på Aula og snak om, hvilke dele af
skole-hjem-samarbejdet, der fungerer digitalt.
Sådan lyder nogle af ønskerne fra fagfolk, forældre og forskere til,
hvordan Aula kan gå fra at være en tidsrøver til at blive en støtte i
kommunikationen mellem skolerne og forældrene.
I dag er der nemlig alt for få regler for, hvordan Aula skal bruges – og det
får kommunikationsplatformen til at bugne af beskeder, mener sociolog Anette
Prehn.
I 2019 var hun formand for Stresspanelet, der blandt andet foreslog at
lukke Aulas forgænger ForældreIntra, eller at det kun skulle være nødvendigt
for forældre at tjekke to gange om ugen, om der var nyt fra deres barns
skole.
Anette Prehn kalder det ”meget dansk”, at det ofte ender med at være den enkelte
skole, eller sågar den enkelte klasse, der skal finde ud af, hvordan man vil
bruge Aula i skole-hjem-samarbejdet.
”Man antager, at lærere og forældre kan snakke sig frem til gode løsninger
sammen, men det vil jeg meget gerne sætte et stort spørgsmålstegn ved”.
I stedet peger hun på, at Aulas udbyder Kombit burde tage mere ansvar for at
skabe gode kommunikationsvaner hos deres daglige brugere.
”Man kunne for eksempel give brugeren en lille advarsel, inden de sender en
besked til alle i klassen. Eller sørge for, at beskeder, der bliver skrevet om
aftenen, først bliver sendt om morgenen. Det er nogle helt praktiske ting, som
det bare handler om at gå i gang med”.
Giv Aula
lukketider
I Skole og Forældres telefoniske rådgivning, Forældrerådgivningen, er der
tit forældre der ringer ind med frustrationer omkring Aula.
”Rigtig mange forældre oplever, at kommunikationen på Aula er rigtig svær
at være i”, siger Rikke Alice Bille, der er leder af Forældrerådgivningen.
For nylig skrev nogle forældre til hende, at deres store drøm
var, at Aula lukkede mellem klokken otte om aftenen og klokken syv om morgen.
”Så fik man ikke meget lange beskeder klokken 22 med ønske om svar inden
klokken ti næste dag, og man svarede heller ikke i affekt. Man var tvunget til
at sove på det til næste dag”.
Hos Kombit, der er udbyder af Aula, har man allerede en lang liste med
forslag til forbedringer af platformen, fortæller Kombits CEO Kristian
Vestergaard.
”Vi tager gerne opgaven på os”, siger han og foreslår blandt andet, at
forældre kan få en lille notits, når de har sendt mange beskeder til den samme
lærer indenfor de seneste uger, eller at beskeder kunne blive kategoriseret som
meget vigtig, eller bare generel kommunikation.
”Men det er også vigtigt at understrege, at der er rigtig mange meninger og
holdninger til, hvordan kommunikationen mellem skole og forældre skal være.
Derfor er det også vigtigt at forsætte dialogen om brugen af Aula ude på
skolerne”.
Han nævner blandt andet, at det ikke er alt kommunikation i
skole-hjem-samarbejdet, der egner sig til skrift.
”Vi kender det fra vores arbejdsliv. Hvis der er noget, der knaser i samarbejdet,
skriver man det ikke til kollegaerne. Det tager man en snak om”.
Snak om, hvad
Aula skal bruges til
Netop snakken om mellem lærere og forældre om, hvad det gode
skole-hjem-samarbejde skal indeholde, er noget af det næstformand i
Danmarks Lærerforening Dorte Lange lægger særlig vægt på.
”Der bestemt ting i Aula, der kunne gøres bedre. Men der skal ikke komme en Big
Brother og bestemme, hvordan vi skal kommunikere sammen. Rammerne for
skole-hjem-samarbejdet skal foregå på den enkelte skole, så både lærere og
forældre kan få indflydelse”, siger hun og fremhæver, at Danmark er helt
særlig, fordi forældresamarbejdet er nævnt i folkeskolens formålsparagraf.
Det bakkes op af Rikke Alice Bille fra forældrerådgivningen, der dog gerne
så, at lærere og forældre havde et bedre vidensgrundlag at stå på, når de skal
diskutere skole-hjem-samarbejde.
”Noget af det jeg oplever i Forældrerådgivningen er, at mange lærere er
udfordrede i skole-hjem-samarbejdet. Der mangler værktøjer, viden og forskning
i, hvad det gode skole-hjem-samarbejde skal indeholde. Lærerne
er superdygtige til at rammesætte undervisningen, men der er fravær af samme
faglige tyngde i skole-hjem-samarbejdet”.
