Lærere med rejseforsikring hos Lærernes Brandforsikring kan se frem til at få deres penge retur, hvis de bliver nødt til at aflyse en betalt rejser under en mulig konflikt.

Forsikringsselskab er klar til at dække lærernes konflikt-aflyste rejser

LB Forsikring har meldt ud, at de har valgt at lade deres rejseforsikring dække for medlemmer, der skal aflyse deres rejse, fordi er udtaget til konflikt.

Publiceret Senest opdateret

Hvilke grupper dækker LB Forsikring?

LB Forsikring består af Lærernes Brandforsikring, der er forpersoner med undervisning som hovederhverv og pædagoger, BautaForsikring for sygeplejersker og andre inden forsundhedssektoren, Runa Forsikring for FTF- og AC-grupperog FDM Forsikring for medlemmer af FDM. 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er nok mange, der bekymrer sig over udsigten til at miste en rejse, som kan være både købt og betalt her i foråret.

For man må ikke rejse, imens man er udtaget til konflikt, og hvad værre er, så risikerer man at miste sine penge.

Der er nemlig en generel undtagelse i forsikringsbetingelserne, at rejseforsikringen ikke dækker udgifter, der er opstået på grund af strejke eller lockout.

Men sådan bliver det ikke for de af LB Forsikrings omkring 380.000 medlemmer, der står til at blive ramt af en mulig konflikt.

På forsikringsselskabets hjemmeside blev det i går annonceret, at selskabet ekstraordinært har valgt at gå ind og dække aflyste rejser under en mulig konflikt.

171 folkeskoler udvalgt til strejke: Se om din skole er iblandt

"Vores beslutning om at rejseforsikringen med afbestilling dækker ved en eventuel strejke eller lockout, handler om, at vi gerne vil skabe sikkerhed og tryghed - vi er sat i verden for at passe på dig, når der sker ulykker eller andre former for tab", skriver LB Forsikring på sin hjemmeside og tilføjer:

"Derfor er vi altid opmærksomme på situationer, der kan opstå, hvor du kan opleve tab, og afsøger altid mulighederne for at dække det. Det har vi gjort i andre ekstraordinære tilfælde, fx i forbindelse med stormflod og SIKA-virus".

På siden kan det også læses, at selskabets rejse- og afbestillingsforsikring og selve rejsen skal være købt senest 1. marts i år, og at forsikringen skal have været trådt i kraft ved bestillingen af rejsen.

Få svar på dine spørgsmål om konflikt

LB Forsikring oplyser desuden, at uanset om man har købt en rejse, der står til at blive påvirket af den indledende strejke eller efterfølgende lockout, skal man vente med at afbestille sin rejse til, at en eventuel konflikt er en realitet.

Medlemmer af selskabet med papirer på rejser, der er i fare for at blive aflyst, skal først tage kontakt til selskabet, når en konflikt er en realitet.

KL vil lockoute 250.000 - blandt andet på folkeskolerne

5516 lærere kan sammen med omkring 10 procent af de øvrige fagrupper i offentlige sektor blive ramt af strejke fra 4. april.

Fra 10. april kan resten af lærerne og store dele af alle offentlige lønmodtager blive ramt af en lockout.