"Der er en difference på mellem 800.000 og en million kroner, hvis man går som 65-årig og gennemsnitslevealderen er på 83. Det vil sige, at man lever 17,9 år længere end de 65 år. Men det er meget individuelt. For folk har forskellige ordninger", siger kredsstyrelsesmedlem i Esbjerg Lærerforening og medlem af 93-gruppen Karsten Munk Nielsen.

I beregningerne har han desuden taget højde for inflation, forventet renteafkast og de tidligere kompensationer, som lærere fra 93-gruppen har fået. På kredsens kravopstillingsmøde endte 93'ernes forhold og de overenskomstansattes pension på en 3. plads på prioriteringslisten over de krav, lærerne i Esbjerg mener, skal stilles til de kommende overenskomstforhandlinger.

"Jeg opfordrer de ansvarlige organisationer fra overgangen til kommunaliseringen i sin tid til at se hinanden i øjnene og måske endnu en gang overveje, om resultatet står mål med intentionerne og allerhelst handle derudfra", siger Karsten Munk Nielsen.

Debatten skal rejses igen

Hovedstyrelsens foreløbige krav til overenskomstforhandlingerne næste år er, at man på sigt gerne vil have de overenskomstansattes pension til at stige med 0,7 procent.

"Det er fint med 0,7 procent. Men med beregningerne, vil jeg vise, hvor meget ekstra i pension, vi skulle betale ind, hvis vi skulle nå op på niveau med tjenestemændene. Det drejer sig om 13-15 procent oven i de 19,8 procent, der bliver betalt nu. Så ryger vi op på 34 procent - og det er jo helt vildt", siger Karsten Munk Nielsen.

Han har sendt et brev til blandt andre DLF's formand Anders Bondo og formand for DLF's overenskomstudvalg Gordon Ørskov Madsen for at sætte gang i endnu en debat om 93'ernes pensionsvilkår.

DLF: Kompensationen var så langt man kunne nå

Lærere i 93-gruppen fik i forbindelse med overenskomsten i 2005 et engangsbeløb på 11.650 kroner og fremadrettet, fik de forhøjet pensionen med 2,5 procent. Men formand for overenskomstudvalget Gordon Ørskov Madsen ved godt, at det ikke får lærerne i gruppen op på den samme pension, som de tjenestemandsansatte lærere har udsigt til.

"Det er så langt, som det har været muligt at komme. Jeg kan godt forstå, at der er nogle, der føler sig snydt. Man fik stillet i forventning at få en højere pension, end man fik. Forhøjelsen af pensionsprocenten er kommet sent, så de har ikke kunne samle renter i ret lang tid", siger Gordon Ørskov Madsen.

Karsten Munk Nielsen: Sagen skal ikke lukkes

93'gruppen omfatter mennesker, der stadig arbejder i folkeskolen, og som i 1993 var timelærere, faste vikarer, vakancevikarer, årsvikarer eller ikke-tjenestemandsansatte lærere og børnehaveklasseledere, der tidligere havde været ansat i en stilling med ret til tjenestemandspension. Ved to overenskomster har lærere fra 93-gruppen fået et beløb, der skal kompensere for, at de ikke som lovet kan opnå samme niveau for pension som tjenestemandsansatte lærere. Omkring 3500 lærere har fået kompensation.

"Vi fik stillet i udsigt, at den pension vi fik som kommunaliserede ville være mindst ligeså god som den som tjenestemændene fik. Tjenestemændene ville måske endda forsøge at komme over på lærernes pension", siger Karsten Munk Nielsen.

Han har ikke tænkt sig at give op og lover at tage sagen op på DLF's kongres i september.

"Jeg vil ikke have, at den sag skal lukkes. Den er jo blevet lukket to gange. Jeg vil have den åbnet. Jeg mener stadig, at når man som forening siger, at det er en dårlig samvittighed, man har, så må man gøre noget ved det", siger Karsten Munk Nielsen.

Men Gordon Ørskov Madsen mener ikke, der er mere at gøre.

"Vi skal ikke skabe forventninger, som er fuldstændige umulige at indfri. Men det er naturligvis op til kongressen at beslutte hvilke krav, der skal stilles ved de kommende overenskomstforhandlinger", siger Gordon Ørskov Madsen.