Eleverne skal have den bedst mulige skolegang. Ledere, lærere og børnehaveklasseledere skal have tryghed til at arbejde med løsning af problemer, der konstateres undervejs. Der skal være sikkerhed for, at hverken elever, klasser, ansatte eller skoler må kunne hænges ud eller rangordnes i rapporter og presse. Den fælles folkeskole med et lokalt præg skal bevares og styrkes.

Disse punkter fyldte meget i diskussionen, da DLF's hovedstyrelse sidste tirsdag holdt ekstraordinært møde for at vedtage et høringssvar om undervisningsministerens forslag om at oprette et evalueringsinstitut. (Omtalt i Folkeskolen nummer 35.)

- Grundlæggende er det en god idé, at skolens virksomhed bliver evalueret, og det er godt, hvis evalueringen for fremtiden kan ske i et samarbejde med et offentligt institut, som ser på hele folkeskolen, i stedet for at evalueringen - som nu - sker ved, at forskellige private konsulentvirksomheder byder sig til lokalt, sagde Jørgen Stampe, da han forelagde pædagogisk udvalgs indstilling.

Han understregede det vigtige i, at et evalueringscenter vil kunne supplere skolernes selvevaluering, så man også får stillet de kritiske spørgsmål udefra.

Som professionelle kan lærere kun være interesserede i at gå i dialog med evalueringsfolk, der er specialister, og som kan tage hensyn til, at folkeskolen spiller en særlig rolle, mente han.

Både Ole Jensen og Georg Eriksen bakkede kraftigt op.

- Vi kan ikke rose ministeriet nok for initiativet. Det er godt, at staten tager et ansvar for helheden, så der kan komme fokus på, om der er sammenhæng mellem skolens formål, ressourcer og betingelser, sagde Georg Eriksen. Han var sikker på, at det ville blive til lærernes fordel med en større gennemsigtighed, og at kritikken ville ramme de kommuner, der ikke levede op til deres ansvar.

Det samme var John Illum inde på:

- Som det er nu, har de, der laver loven, ikke noget ansvar for den manglende sammenhæng mellem mål, ressourcer og kvalitet. Det vil et evalueringsinstituts arbejde kunne vise, sagde han.

Også Lotte Lange og Astrid Schjødt Pedersen var begge positive, men de mente, at lovforslaget flere steder afslørede en kontroltænkning, som de frygtede kunne ødelægge muligheden for en professionel evaluering.

- Den linie, som Martin Rømer argumenterer og arbejder for i alle europæiske sammenhænge, er den rigtige, sagde Astrid Schjødt.

- Nemlig den, der siger, at god evaluering er lig med struktureret og åben dialog. Derfor skal vi bekæmpe tendenserne til kontrol, og vi skal arbejde for dialogen, sagde hun og foreslog at skærpe advarslen mod rangordning af skolerne.

Jens Kjær mindede om, at 43 millioner kroner ikke er meget, når hele uddannelsessystemet skal evalueres.

- Men de påbud, som en minister måtte komme med efter en evaluering, skal vi være glade for, for de vil - lige som Arbejdstilsynets påbud - ramme de kommuner, som ikke prioriterer området højt nok, sagde han.

Anni Herfort fandt, at kombinationen af tryghed for de lærere, der bliver evalueret, og en dokumentation af, hvad der foregår i folkeskolen, vil vise sig at være til fordel for både skolen og Danmarks Lærerforenings medlemmer.

Hovedstyrelsen vedtog sin udtalelse uden afstemning. Høringssvarets indledning lyder:

'Danmarks Lærerforening ser positive muligheder i etableringen af et nationalt evalueringsinstitut. Foreningen har ved flere lejligheder efterlyst, at regeringen fastholder det nationale ansvar for uddannelsessystemet og medvirker til, at der skabes sammenhæng mellem uddannelsernes faglige og pædagogiske mål og de tildelte ressourcer. Danmarks Lærerforening skal på den baggrund støtte regeringens ønske om etableringen af et nationalt evalueringsinstitut.'

Derefter gøres konkret opmærksom på en række punkter, hvor lovforslaget giver anledning til bekymring. Det drejer sig særligt om følgevirkninger af bestemmelserne om aktindsigt og om ministerens beføjelser i forbindelse med opfølgning på evaluering.

-th