Alle har et ansvar for at lære børnene geografi
Geografforbundet er glade for, at Politiken igen har sat fokus på faget geografi med en rundspørge blandt elever i 9. klasse. Men det efterlader en vrangforestilling hos befolkningen, skriver geografilærernes formand i et debatindlæg i avisen.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Rundspørgen fremstiller geografiundervisning som et fag, hvor det vigtigste er at kende navne på byer og steder i verden, mener Bo Hildebrandt.
"Som geografilærere kunne vi ønske os en større almenviden hos eleverne, så de var i stand til at svare rigtigt på de fleste af de ret nemme spørgsmål i Politikens rundspørge. Men mange har ansvaret for, at eleverne har den tilstrækkelige viden om navne", skriver han.
Bo Hildebrandt peger på, at forældrene, klubber, foreninger og andre, der drager rundt i ind- og udland med børn og unge, bør medvirke til at styrke deres almenviden om byer, steder og andre lokaliteter.
"Skal børn lære noget om danske byer, skal de have set dem med egne øjne. Fyns navne læres let på en familiecykeltur - i bil ser man jo intet. Og lad så de unge være med i planlægningen af turen: Hvor langt skal vi køre hver dag, hvor skal vi overnatte, hvad skal vi se og så videre. Det lærer de meget geografi af og tilmed navnestof. Det samme gør vi i skolen på de desværre få lejrskoleture", skriver Bo Hildebrandt.
Og konstaterer, at "desværre er situationen nok den, at aldrig har vi rejst så meget som nu, og aldrig har så få familier selv planlagt deres rejse".
Forældet syn på folkeskolen
At hænge geografilærere op på, at det er deres skyld, at eleverne ikke kan placere hovedstæder, er udtryk for et håbløst forældet syn på folkeskolen og i særlig grad på faget geografi, skriver han.
"Faget indeholder meget andet end det, den omtalte rundspørge giver udtryk for, og bidrager sammen med andre fag til det, vi kalder 'almen dannelse'. Eleverne undervises i geografi for, at de skal kunne tage stilling til en række samfundsmæssige problematikker på et sobert grundlag", pointerer Bo Hildebrandt og nævner klimadebatten og befolkningsforhold som eksempler.
"I geografi arbejder vi med forklaringer på de bagvedliggende forhold, der får verden til at se ud, som den gør. Faget træner eleverne i at tage stilling i et demokratisk perspektiv og på et grundlag, der har rødder i såvel samfundsmæssige, humanistiske og naturvidenskabelige forhold. Det kunne være interessant, om Politiken tog udgangspunkt i disse kerneområder, næste gang en geografitest skal offentliggøres i avisen".
