'Noget kunne tyde på, at man i nogle tilfælde vælger ansættelsesretlige foranstaltninger som mellemløsning for at værne om skolens anseelse og undgå, at utilfredse forældre skaber for megen blæst om en sag', siger professor emeritus i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard.
"Noget kunne tyde på, at man i nogle tilfælde vælger ansættelsesretlige foranstaltninger som mellemløsning for at værne om skolens anseelse og undgå, at utilfredse forældre skaber for megen blæst om en sag", siger professor emeritus i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard.

Professor: Lærernes retssikkerhed er meget svag

Mangel på klare regler skaber en meget usikker situation for lærere, der anklages for grænseoverskridende adfærd, siger professor emeritus i strafferet. Han har et bud på, hvad der skal til for at styrke lærernes retsikkerhed.

Publiceret Senest opdateret

BAG OM BESKYLDNINGER

Danmarks Lærerforening ser flere og flere sager, hvor skoler handler i panik, når lærere beskyldes for ’grænseoverskridende adfærd’. Folkeskolen undersøger, hvorfor det kommer så vidt, at en berøring fører til bortvisning – og hvordan vi sikrer både lærere og elevers retsstilling.

Når elever anklager lærere for vold eller grænseoverskridende adfærd, oplever Danmarks Lærerforening i stigende grad, at kommunen skrider til bortvisning eller andre ansættelsesretlige sanktioner, inden sagen er undersøgt ordentligt.

Advokat i Lærerforeningen Camilla Bengtson har tidligere fortalt, at foreningen ser flere og flere sager, hvor skoleledelsernes iver efter at sikre, at børn ikke bliver krænket, går ud over lærernes retssikkerhed.

Professor emeritus i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard er enig i, at lærernes retssikkerhed er for svag.

Folkeskolen har spurgt ham, hvordan lærerne rent juridisk er beskyttet i sager om anklager om grænseoverskridende adfærd, og hvad der skal til for at styrke retssikkerheden.

Hvordan er lærernes retssikkerhed, når det kommer til anklager fra forældre og elever?

”En lærer står meget svagt, hvis en elev eller en forælder klager over magtanvendelse. Det skyldes helt grundlæggende, at regler og retningslinjer er særdeles uklare”.

Hvad betyder det for lærerne, når rammen i bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen er, de må anvende magt i ”fornødent omfang”?

”Det betyder sådan set bare, at man har lov til at bruge sin sunde fornuft til at vurdere, hvad der er rimeligt og nødvendigt, hvis en elev ikke opfører sig ordentligt. Men der kan jo være forskellige opfattelser af, hvad der er berettiget ud fra almindelig sund fornuft, og så har vi problemet, hvis der kommer en klage".

"Magt 'i nødvendigt omfang' kan anvendes for at afværge, at elever øver vold mod sig selv eller andre eller ødelægger eller beskadiger ting. Der er ikke nogen særlig eller udvidet adgang til fysisk magtanvendelse på skoleområdet. Der gælder i princippet det samme om magtanvendelse som ude i samfundet”.

Hvem definerer, hvad ”fornødent omfang” er?

”Det er i sidste ende domstolene, der fastlægger rammerne. Men så langt når kun de færreste sager. Hvis skolens ledelse griber sagen fornuftigt an, politianmelder man kun de sager, hvor der er begrundet mistanke om en åbenbar overtrædelse, som ikke kan forsvares".

Formand for skolelederforeningen Claus Hjortdal har udtalt, at en lærer aldrig må røre et barn. En sådan udtalelse giver jo ikke megen vejledning om, hvad man så skal gøre i tilspidsede situationer.

Professor emeritus i strafferet Jørn Vestergaard

"Noget kunne tyde på, at man i nogle tilfælde vælger ansættelsesretlige foranstaltninger som mellemløsning for at værne om skolens anseelse og undgå, at utilfredse forældre skaber for megen blæst om en sag".

"I sådanne tilfælde kniber det med lærernes retssikkerhed. For skolen skal ikke løfte bevisbyrden for, at der er sket en overtrædelse, lige så overbevisende, som hvis der var tale om en straffesag. Og der skal meget til for, at de ansættelsesretlige regler er tilsidesat i forbindelse med en bortvisning eller afskedigelse, særligt hvis den påståede overtrædelse ligger i en juridisk gråzone”.

Hvis man kunne ændre noget, hvad skulle så i din optik ændres?

”Inspiration til større afklaring på skoleområdet kan med fordel søges i det mere udførlige regelsæt, som for nogle år siden blev indført med lov om voksenansvar i forhold til anbragte børn og unge. Loven indeholder bestemmelser om fysisk guidning, om afværgehjælp og om fysisk magtanvendelse".

"Med en lignende vejledning på skoleområdet ville der kunne gives nærmere anvisninger på, hvordan personalet kan forholde sig i forskellige typer af mere eller mindre tilspidsede situationer”.

Hvad kan man gøre for at sikre lærernes retssikkerhed bedre?

”Formand for skolelederforeningen Claus Hjortdal har udtalt, at en lærer aldrig må røre et barn. En sådan udtalelse giver jo ikke megen vejledning om, hvad man så skal gøre i tilspidsede situationer".

"Det kunne være nærliggende, at både Skolelederforeningen og Danmarks Lærerforening indtog en mere aktiv rolle for at ruste medlemmerne til at klare ordensproblemer og for at sikre deres retssikkerhed bedst muligt”.

Powered by Labrador CMS