En ny test i multiple-choice-stilen er måske på vej inden for naturfagene til afgangsprøven. Undervisningsministeriet arbejder i hvert fald i den retning i sit prøvearbejde. Det fik deltagerne på en konference hos CVU-Sønderjylland i Haderslev at vide om den fælles afgangsprøve i naturfag.

Den nye afgangsprøve i fysik/kemi og biologi træder i kraft i 2006, men hvor langt er Undervisningsministeriet med planerne, lød spørgsmålet, hvor ministeriets fagkonsulent i fysik/kemi, Palle Hansen, var oplægsholder. Eller rettere hvor kort er ministeriet kommet med prøverne, som en af tilrettelæggerne senere opsummerede konferencen.

Allerede fra 2007 bliver geografi hægtet på afgangsprøven i naturfag, så ministeriet er i gang med at udarbejde to afgangsprøver en til 2006 og så en med alle tre naturfag fra 2007. Det er fastlagt, at der er tale om en skriftlig prøve hver for sig i de tre fag og så en mundtlig/praktisk prøve i alle fagene sammen. Indtil videre er der tale om overvejelser og tanker, understregede Palle Hansen, da han fortalte om ministeriets overvejelser. For eksempel kan der blive tale om en test i fysiske og kemiske sammenhænge inden for fysik/kemi. En test, hvor eleven skal kunne anvende det periodiske system, anvende isotoptavlen, redegøre for energiomsætninger og fortælle om forskellige måleenheder og deres anvendelsesområde. »Det kan blive sådan en tip en 13er. En multiple-choice-test. For det er dyrt med alle disse prøver. Så lur mig, om man ikke overvejer at bruge computer til vurdering af testen, så man ikke behøver censorer, men kan få resultat og karakter fra en computer. Eksperterne har ingen betænkeligheder ved computervurdering. De siger, at det kun handler om, hvor god man er til at stille spørgsmålene«, sagde Palle Hansen.

Portefølje- eller projektprøve

Fagkonsulenten fremlagde også sine tre overvejelser til mundtlig fælles afgangsprøve.

»En mulighed er en totimers mundtlig prøve, der indeholder det hele. Det er det værste scenarium. Eleven kan trække et af 16 spørgsmål, hvor syv er fysik/kemi-spørgsmål, fem er om biologi og fire om geografi«, sagde Palle Hansen.

Denne mulighed blev dog udelukket af de fleste af deltagerne i snakken i løbet af dagen, for afgangsprøven skal være tværfaglig. Så den mulighed forsvandt.

Den anden mulighed er porteføljemodellen, hvor eleverne i årets løb udarbejder en række mapper eller rapporter over de tværfaglige emner, de arbejder med. »Mappen indeholder ikke revl og krat fra arbejdet, men er en præsentation af emnet. Man opgiver så et antal mapper til afgangsprøven, og ved selve prøven trækker eleven en af mapperne et af emnerne, man har arbejdet med og forbereder sig så inden den egentlige prøve«, fortalte Palle Hansen.

»Ved porteføljemodellen kan man forestille sig, at eleverne får to timers forberedelse, men man kan også forestille sig mere tid. Måske også 20 minutter per elev til samtale med læreren inden selve afgangsprøven«.

Palle Hansen syntes godt om denne model.

»Næste mulighed er en projektprøve, hvor eleven trækker et emne, som i løbet af måske én til tre dage gennemarbejdes med henblik på fremlæggelse. Efter for eksempel fire timer skal eleven aflevere en disposition, der sendes til censor. Den karaktergivende del af prøven strækker sig så over 20 minutter per elev«.

Når eleven skal aflevere en disposition tidligt, er det for at forhindre, at venner, søskende og forældre kan hjælpe eleven for meget, i de dage projektet varer, forklarede han.

Hvor mange censorer

»Men de to modeller har nogle problemer. For hvem er eksaminator? Skal alle lærerne i naturfag være eksaminatorer, og hvor mange censorer skal der være til hver elev?« spurgte Palle Hansen.

Deltagerne efterlyste i høj grad meldinger om, hvilken retning prøvearbejdet tager. Det er svært at planlægge ude på skolerne, når man intet ved om afgangsprøverne.

»Vi kan sige, at vi får en skriftlig prøve i alle naturfag, og at vi får en mundtlig/ praktisk fællesprøve. Men vi skal ikke tro, at vi får udvidet tiden til prøven. Det er der ikke økonomi til«, sagde én af deltagerne. En anden efterlyste at høre noget om de udviklingsprojekter, Undervisningsministeriet har sat i gang på prøveområdet.

Flere gav udtryk for, at al oplysning på området er velkommen, for rådvildheden hersker på skolerne.

hlauritsen@dlf.org

Læs mere om konferencen på www.cvusonderjylland.dk

Fra Ulla Tørnæs tale 31. august ved Institut for Kompetenceudviklings konference om evaluering og kvalitetsudvikling i undervisningssektoren

»It skal spille en større rolle ved prøverne, og brug af it-baserede prøver skal overvejes. Kan man for eksempel forestille sig de skriftlige prøver i geografi, fysik/kemi og biologi i folkeskolen afviklet på computer som multiple-choice-prøver? Ligesom vi har planer om at gøre det med prøven i retstavning. Eller hvad med prøven i færdighedsregning? Det er på tide, at vi begynder at se på it som en mulighed og ikke kun et problem i prøvesammenhæng.

Nogle af disse prøveformer kræver ikke brug af censorer et andet vigtigt punkt i regeringens moderniseringsoplæg. Vi skal overveje, hvor og hvordan vi mest hensigtsmæssigt bruger resurser til censorer ved prøverne«.

Talen findes på www.uvm.dk