Anmeldelse:

Et must for dem, der ønsker mere frihed, bedre trivsel og mindre målstyring i skolen

Her er argumenter for et alternativ til den gennemtestning, eleverne og skolen er udsat for. Men det kræver gode politiske relationer at komme så vidt.

Publiceret

Er test, prøver og eksaminer et nødvendigt onde, eller findes der bedre alternativer? Sådan afrunder forskeren Gro Emmertsen Lund en samtale med professor Peter Dahler-Larsen som indledning til bogen 'Væk fra testtyranniet', som plæderer for at afløse det nugældende evalueringssystem med relationel evaluering.

Fakta:

Fakta:

Væk fra testtyranniet - Relationel evaluering i skolen.

Forfattere: Kenneth J. Gergen og Scherto R. Gill

340,00 kroner

296 sider

Dansk Psykologisk Forlag

Peter Dahler-Larsen, der har været formand for den gruppe, som Undervisningsministeriet bad om at evaluere de nationale test, og han vil gerne betone den relationelle evaluering, men tilføjer, at vi ikke kan se bort fra, at der i Danmark er et stort politisk flertal for, at der ”skal være en eller anden form for fællesvurderingssystem i skoleforløbet”.

Det er på den skillelinje mellem det nødvendige onde og de bedre alternativer de to angelsaksiske forskere, Kenneth J. Gergen og Scherto R. Gill leverer argumenter for, at der findes en anden og bedre vej end den, vores system p.t. har valgt.

Bogen søger at gøre op med det, de betegner som testtyranniet, når de med en fundamental kritik af, at skolen anskues som en fabrik med de konsekvenser, dette får for både undervisningen og det test- og bedømmelsessystem, som udspringer heraf. I stedet plæderer de for at droppe de testsystemer, som virker indsnævrende på undervisningen og for at lade dem erstatte af sådanne relationelle evalueringer, som åbner for en bredere af tilgang til de potentialer for vækst og udvikling, som eleven, læreren, skolen, ja, hele systemer har.

Som det fremgår af denne opremsning, søger for forfatterne at introducere en relationel tilgang til evaluering i hele skoletænkningen, hvor hensigten er den modsatte af konkurrencens rangordning. Gennem forskellige dialogiske evalueringsformer kan man styrke de relationer, som vil være grundlaget for, at en instrumentel test- og bedømmelsestilgang kan finde sin afløser en relationel tilgang, der som konsekvens vil give sig udslag i en ændret didaktik.

I en analyse af det nyliberalistiske bedømmelsessystem, som vi i dag benytter os af, anerkender forfatterne, at det nyder høj anseelse blandt politikere, forældre og mange skolefolk, fordi det er godt indarbejdet. Men de påviser også, at det kun måler en ganske snæver del af det, som skolen har som formål at udvikle, og derved bevirker det en forsømmelse af elevernes muligheder for læring, der ligger ud over det instrumentelt målbare.

I bogens efterfølgende kapitler får vi mulighederne for at have relationelle tilgange som omdrejningspunkt for undervisning, læring og trivsel i klassen, som positivt bidrag til evaluering af undervisningen, som afsæt for evaluering af hele skolen, som tilgang til udvikling af de videregående uddannelser og som skabelse af en ny fortælling om uddannelsessystemet i det hele taget.

I de kapitler, de er tæt på undervisningen og underviseren, udspringer bogens argumentationer af såvel forfatternes forskning som af cases fra den konkrete virkelighed i 0.-6. klasse, i 7.-9. klasse eller i den faglige undervisning; alle steder med det formål at opøve blikket for potentialer fra for at indsnævre det i retning af det målbare.

Bogen er på en gang inspirerende og handleorienteret, selv om den jo beskriver, hvad det er ønskerne om forandringer er oppe imod

Bogen er på en gang inspirerende og handleorienteret, selv om den jo beskriver, hvad det er ønskerne om forandringer er oppe imod. Men alle, der ønsker en skole, som bygger på øget trivsel og en bredere tilgang til elevernes udvikling og udbytte af undervisningen, får her argumenter, som det må være vanskeligt at sidde overhøring – medmindre man har et skolesyn, der er funderet på mistillid og hang til statistik, der forudsætter målinger.

Bogen er vokset i den angelsaksiske skolegård, hvor kun få levende planter bryder gennem asfalten. ’Læring’ har sit tag i tænkningen, og derfor kan nogle af de citater, som forfatterne anvender som motorer for kapitlerne, virke noget bastante – og efter min smag for bastante. Men i det nyskrevne forord til den danske udgave omtaler forfatterne på positivsiden den danske tænker Grundtvig og det tyske begreb Bildung. Og disse to signaler burde fortælle os, at bogen nok ønsker at være nyskabende i den angelsaksiske verden, men kan opfattes som genskabende i vores sammenhæng, hvis vi virkelig mener, at skolen skal have mere frihed, mindre målstyring og bedre trivsel.

Powered by Labrador CMS