Ikke alle elever passer til det nationale testsystem, så nu har Guldborgsund Kommune fået lov til at udvikle en metode til at dokumentere de individuelle kompetencer hos elever med varige funktionsnedsættelser.
Frikommune får lov til at udvikle særligt måleredskab til elever med funktionsnedsættelser
De to foregående undervisningsministre sagde begge nej til at udvikle særlige mål for elever med funktionsnedsættelser, men nu opstår der alligevel en åbning. Som frikommune får Guldborgsund lov til at erstatte de nationale test med en individuel vurdering.
Fire skoleforsøg i Guldborgsund
I alt har Guldborgsund Kommune fået godkendt fire forsøg påskoleområdet:
- Særligt udvalgte valgfag, for eksempel de musiske ogkunstneriske, som driver for øget trivsel og læring, da fagene hardirekte positiv betydning for børnenes selvtillid, giver mindrefravær og forbedrer børnenes evne til at læse og skrive.
- Fleksible læringsmiljøer - udvikling af klassebegrebet.
- Særligt tilrettelagt uddannelsesforløb med praktik fra 7.klasse.
- Fra nationale test og prøver til individuel vurdering af elevermed multiple funktionsnedsættelser.
Forsøgene sættes i gang på udvalgte skoler og vil forløbe overdet kommende skoleår med inddragelse af bestyrelser, medarbejdereog andre relevante parter.
Hvad er en frikommune?
Økonomi- og Indenrigsministeriet giver med frikommuneforsøgeneudvalgte kommuner mulighed for fritagelse fra lovgivningen indenfor udvalgte temaer. Det giver kommunerne mulighed for i praksis attænke nyt og kreativt i måden at varetage opgaverne på. Formålet erat få ny viden og praktisk erfaring, der kan være med til atforenkle gældende regler.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Guldborgsund Kommune, som dækker Falster og en del af Lolland, har netop fået godkendt fire forslag til nye frikommuneforsøg. Et af dem handler om, at elever med varige funktionsnedsættelser ikke behøver tage de nationale test og gå til afgangsprøve. I stedet skal kommunen udvikle et alternativt redskab, som man kan vurdere den enkelte elev med.
"I dag sender vi dybest set vores elever med varige fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser videre med et papir, som ikke siger noget om dem, fordi vi skal prøve eleverne ud normalsystemet med karakterer og nationale test. Nu har vi fået grønt lys til at udvikle en metode, så vi kan beskrive elevernes særlige kompetencer. Det vil stille eleverne, at de kan forlade folkeskolen med papir på deres reelle kompetencer", siger Kathrine Ersted Sørensen, centerchef for børn og læring i Guldborgsund.
Blogger på folkeskolen.dk kan have haft indflydelse
Yvonne Olsen, der blogger om specialundervisning på folkeskolen.dk, har skrevet flere indlæg om, at hendes elever med autisme på Nørre Vedby Skole på Nordfalster ikke kan honorere kravene i flere af afgangsprøverne, blandt andet fordi de skal benytte sig af den forestillingsevne, de ikke har, for at løse opgaverne.
Yvonne Olsens blog om børn med autisme
Kathrine Ersted Sørensen kender ikke Yvonne Olsen, men derfor kan læreren sagtens have haft indflydelse på frikommuneforsøget.
"Vores skoleledere har peget på nogle områder, som begrænser udviklingen, og de lytter naturligvis til deres medarbejdere, så forsøget med individuelle vurderinger kan sagtens være inspireret af en lærer som Yvonne Olsen. Vi har også Sundskolen i Nykøbing, som tilbyder vidtgående specialundervisning, og den har også angivet, at her er et problem", siger centerchefen.
Specialskoleleder: Elever med autisme kommer i klemme i de nye prøveformer
Udviklingsarbejde må gerne føre til en mere fleksibel lovgivning
Kommunen har ikke udviklet metoden til at afdække elevernes kompetencer endnu. Det skal den i gang med, og det vil ske i tæt samarbejde med kommunens skoler, PPR-rådgivning og formentlig også med læringskonsulenter fra Undervisningsministeriet.
"Det dur ikke, at vi sætter noget i værk, hvis ministeriet bagefter siger, at det ikke går. Tværtimod håber vi, at vores udviklingsarbejde kan føre til en mere fleksibel lovgivning om, hvordan vi kan vurdere elevernes kompetencer. Vi har ikke ambitioner om at udvikle mange metoder, men vi vil forholde os til, at elever med funktionsnedsættelser og autisme ikke er dækket ind af det ordinære testsystem", siger Kathrine Ersted Sørensen.
Forsøg i tråd med ønske fra specialskoleledernes faglige klub
Skolelederforeningens faglige klub for specialskoleledere har længe presset på for at få politikerne på Christiansborg til at anerkende, at det ordinære testsystem ikke passer til elever med særlige behov. Deres mål er at få udviklet Fælles Mål, som tager afsæt i elever med et kognitivt niveau mellem nul og seks år. Men det afviste både Christine Antorini (S) og Ellen Trane Nørby (V), da de stod i spidsen for Undervisningsministeriet.
Antorini: Elever på niveau med førskolebørn er omfattet af folkeskolens krav
Ellen Trane afviser ideen om særlige læringsmål for specialskolernes elever
Ordførere giver specialskoler håb om at få særlige læringsmål til deres elever
Kathrine Ersted Sørensen ser frikommuneforsøget i tråd med ønsket fra den faglige klub.
"Vi kommer meget gerne med forsøgsresultater, som understreger det behov, specialskolelederne fremfører, så vi kan åbne for en ny tilgang. Vi anderkender, at der er særlige forhold på spil, og som frikommune kan vi overholde loven, selv om vi ikke bruger de nationale test, men lader eleverne gå til andre test. Jeg er sikker på, at vi bliver beriget som samfund", siger hun.
Specialskoler andre steder i landet kan blive inddraget
Flere specialskoler har taget sagen i egen hånd og har selv udviklet alternative målbeskrivelser til deres elever. Dem har Guldborgsund også et øje til.
Dokumentation af kognitivt svage elevers udvikling kræver nedbrydning af Fælles Mål
Fem specialskoler 'oversætter' Fælles Mål til elever på et lavt kognitivt niveau
Specialskole bryder Fælles Mål om til førskolebarnets udvikling
"Vi kan sagtens finde på at kontakte specialskoler andre steder i landet for at høre, hvordan de arbejder. Men vi har først lige fået lov til at køre forsøget, så vi har endnu ikke designet processen", siger Kathrine Ersted Sørensen.
