Råbukken måtte efter endt partering op at hænge i halsen mellem to borde. Det så drabeligt ud, men det var nødvendigt for at kødet ikke blev dårligt.
Død råbuk gav elever én på opleveren i biologitime
En påkørt råbuks liv stod ikke til at redde, da tre lærere i Aarhus kom den til undsætning. I stedet fragtede lærerne den til skolens biologilokale, hvor eleverne kunne følge parteringen af dyret helt tæt på.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Fredag den 13. maj blev i sandhed en ulykkens dag for en jysk råbuk. Om morgenen forsøgte den at krydse Oddervej i det sydlige Aarhus, da den blev påkørt af en bil, hvis fører fortsatte ud ad vejen uden at se sig tilbage. Lærer Christian Østergaards kollega Rasmus Rasmussen var vidne til ulykken og skyndte sig til Beder Skole, hvor han fandt biologi-lærer Arthur Wierema, som er fritidsjæger.
Christian Østergaard overhørte samtalen, og sammen tog de tre lærere ud for at finde råbukken. Lærerne havde forberedt sig på, at dyret skulle aflives, så Christian Østergaard havde fundet en stor kniv i hjemkundskabslokalet, men råbukken var død, da de nåede frem.
Men dens død skulle ikke være forgæves. Den blev fragtet til skolens biologilokale, hvor 50 udskolingselever kunne overvære parteringen af dyret.
"Vi tænkte, at vi måtte gøre et eller andet konstruktivt med den", siger Christian Østergaard, som dog lod Arthur Weirema stå for parteringen af råbukken.
Dissekér en rotte i undervisningen
Fik det hele med
I biologilokalet blev to borde sat sammen, og råbukken kom op at ligge. Arthur Weirama skar bukken op fra skridtet til halsen, og en harsk lugt af organer og blod bredte sig i lokalet, fortæller Christian Østergaard.
Med blodindsmurte hænder kunne biologilæreren fortælle om dyrets anatomi, hvilke organer der bruges til hvad, og i hvilken rækkefølge man skal udføre parteringen, så man undgår, at kødet bliver dårligt. Elevernes første reaktioner på det parterede dyr var væmmelse, nogle syntes også, at det var skørt. Men efter ti minutter blev væmmelse til nysgerrighed, og eleverne fulgte interesseret med.
"Det var enormt autentisk, fordi det kød, eleverne er vant til at se i supermarkederne, ligger fint pakket ind som nogle flotte røde strimler. Det står jo på ingen måde mål med virkeligheden, som er barsk. Der var ikke noget, de ikke fik med, og det var måske det allerbedste", siger Christian Østergaard.
Lærere videreuddanner sig i biologi
Liv og død
Flere elever blev inviteret op til bordet og hjalp med at holde råbukken, når den skulle skæres i. Nogle mærkede, hvordan hovene føltes, mens nogle drenge bemærkede, at de gerne ville have hovedet.
"Der skete noget, som man ikke kan læse sig til i en bog. Den lugt, man kan lugte, og den fornemmelse de får, når de rører ved dyrets pels. Dets hove, der var hårde, og dets øjne, der kiggede på dem. Det kan man ikke læse sig til i en bog", siger Christian Østergaard.
Lærerne på Beder Skole er enige om, at det havde været en fed oplevelse, som førte til tanker omkring mere end bare biologi og anatomi. Ifølge Christian Østergaard lagde undervisningen op til dybere emner om liv og død, og han håber, at eleverne gik derfra med en god oplevelse.
"Jeg tror, det langsomt begyndte at gå op for eleverne, at her var noget, som jo har med liv og død at gøre. Det her dyr var levende for ti minutter siden, og nu var det dødt. Det tror jeg, de har respekt for. Det var fedt at se, hvordan de her hormonfyldte teenagere, som tænker på sidste skoledag og kærester, blev grebet af temaet, som om det var den mest naturlige ting", siger Christian Østergaard.
Lærerne på Beder Skole er inviteret til dyrekølle hos Arthur Weirema senere på måneden.