Sidste år tog Curt Sørensen (til højre) på besøg på kredskontoret i Køge, hvor næstformand i kredsen Heine Rasmussen opdagede, at han ikke havde fået undervisningstillæg, siden han startede på Ejby Skole i august 2013. I denne og næste uge er det tid til løntjek igen.
Foto: Mie Borggreen Winther
Få hjælp til at finde det glemte guld på lønsedlen
I godt ti år havde en skole i Aarhus glemt at indbetale pension for en timelønnet vikar. Da vedkommende tog en læreruddannelse og fik fast job, opdagede kredsen fejlen, og læreren fik næsten 450.000 kroner efterbetalt. I denne og næste uge er det tid til løntjek, hvor de lokale lærerkredse er klar til at hjælpe medlemmerne med at opdage, om der mangler noget på lønsedlen.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Michael Rønne er konsulent i Århus Lærerforening med speciale i løn og pension, og han forsøger efter bedste evne at holde øje med, at lærerne i kommunen får den løn, de har krav på.
"Men der er flere ting, man kun kan opdage, når man sidder ned og taler med medlemmet", fortæller han. I denne og næste uge tager han ud på 16 af byens skoler og er til stede på skolen i flere timer, hvor lærerne så kan booke sig ind til et personligt løntjek. Det er Århus Lærerforenings del af de store løntjek-uger, som hovedorgansiationerne FTF og LO i lighed med sidste år gennemfører i uge 45 og 46.
Løntjek lønner sig i Køge
Når Michael Rønne kommer ud, vil han især være opmærksom på, om lærerne får det undervisningstillæg, de har krav på, og den såkaldte "erfaringsdato". Erfaringsdatoen er en slags kunstig startdato for medlemmets erfaring som lærer.
"Det er især, når man er nyuddannet, at det kan gå galt. Så har man måske et par måneders vikariat i Kommune A, og så går der en måned, og så arbejder man et par måneder i Kommune B. Hvis de måneder bliver glemt, når man starter i fast job, har det ikke nogen beydning de første år. Men hver glemt måned forsinker, hvornår man efter fire års anciennitet, stiger i løn", forklarer Michael Rønne, der har beregnet sig frem til, at sådan en glemt måned koster 6000 kr. alt inklusive på livslønnen. I sommer sad han med tre af den type sager fra én skole.
"Den tungeste af de sager betyder, at et medlem skal have efterbetalt cirka 50.000 kroner", sagde han dengang til aalf.dk
Før ugens løntjek gør Michael Rønne også opmærksom på noget, man som lærer skal tænke på, hvis løntjekket fører til, at man får et stort engangsbeløb.
"Som udgangspunkt bliver hele beløbet beskattet i år. Men hvis pengene skyldes, at der har været fejl på lønsedlerne for eksempel helt tilbage til 2010, så kan man ansøge Skat om, at beløbet bliver delt op og henført til de år, de drejer sig om", fortæller Michael Rønne. Det vil være individuelt forskelligt, om det er en god ide, afhængig af, om der har gjort sig nogle særlige forhold gældende såsom skilsmisse, hussalg eller andre store ændringer af privatøkonomien. Men hvis man får genånbet de gamle skatteberegninger, bliver beløbene fordelt over flere år, og det kan fx betyde, at man undgår at betale topskat af hele beløbet.
»Vi er mange, der mangler at få undervisningstillæg«
Læs mere
"Et gyldent løntjek", aalf.dk
Om løntjek på ftf.dk