Det virker paradoksalt, at man ikke må gå til frisør eller fodterapeut, men gerne må sende sit to-årige barn i vuggestue, mener viceborgmester i Gribskov Kim Valentin, Venstre. Kommunen åbner tidligst skoler og daginstitutioner 20. april.

Gribskov: Vi genåbner tidligst mandag den 20. april

Mens nogle kommuner allerede har meddelt forældrene, at skoler og instutioner åbner onsdag efter påske, melder Gribskov Kommune ud, at det tidligst kan ske den 20. april. "Man skulle nok have taget kommunerne og KL med på råd her", siger viceborgmester i Gribskov Kim Valentin, Venstre.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Regeringen lægger nu ansvaret ud på vores medarbejdere i kommunerne, der skal stå helt i front med alle de åbne spørgsmål, der er om Covid-19. Jeg er også meget usikker på det rigtige i at sende små børn som det første ud i samfundet igen", siger Kim Valentin, der sidder i Folketinget for Venstre og er viceborgmester i Gribskov Kommune i Nordsjælland.

Åbner tidligt 20. april

Kommunens borgmester er Anders Gerner Frost (Nytgribskov). Han er også bekymret:

"Jeg har netop aftalt med vores direktion, at vi arbejder efter en plan, hvor vi tidligst genåbner mandag den 20. april, da vi er optaget af, at børn, forældre og medarbejdere er trygge ved at sende deres børn afsted", siger han i en pressemeddelelse.

"Konkret skal vi sikre værnemidler og tilrettelægge de store fysiske ændringer i både dagtilbud og skoler. Derudover har vi en stor gruppe medarbejdere fra blandt andet skoler og dagtilbud, som i øjeblikket er en del af vores nødberedskab i hjemmeplejen, en hjemmepleje som vi altså fortsat prioriterer. Det betyder, der skal ske en omrokering for at få puslespillet til at gå op".

Aarhus åbner gradvist

I Aarhus åbner dagtilbudene - ud over den nødpasning som hele tiden har været åben - for de tre-fem-årige onsdag efter påske. Skoler og sfo'er åbner for eleverne til og med 2. klasse, og specialklasser og -skoler åbner som udgangspunkt også. Torsdag genåbner vuggestuer og dagplejer, og skolerne åbner for 3. og 4. klasse, og fredag åbner skolerne også for 5.-klasseeleverne.

"Børn og medarbejdere møder ind til en ganske anderledes hverdag, vi vender ikke tilbage til verden før corona. Der er eksempelvis vuggestuebørn, som nu ikke er blevet afleveret i en måned, hvor det er hensigtsmæssigt, at medarbejderne lige har landet fødderne, inden de skal tage imod. Vi arbejder stenhårdt på at forberede os, ikke mindst at på at finde flere voksne omkring børnene. Både rammer og dagens indhold bliver anderledes, men jeg er sikker på, at vi også i denne situation kan tilbyde en god hverdag for børnene og de unge", siger rådmand Thomas Medom i en pressemeddelelse.

På et pressemøde i dag meldte regeringen og KL ud, at kommunerne bliver kompenseret for ekstraudgifter i forbindelse med den gradvise genåbning af skoler og daginstitutioner.

Rosenkrantz-Theil: Vi forhandler med organisationerne om krav til ansattes fremmøde

 

 

Powered by Labrador CMS