”Den har en form, som er enkel at gå til, fordi man kan sende den som en meddelelse i Aula. Det bliver ikke journalisering for journaliseringens skyld. Det er de fagprofessionelle, der selv finder de vigtige fokuspunkter”, siger skoleleder på Syvstjerneskolen i Værløse Emmeline Trautner, som har været med til at udvikle kommunens skabelon til en meddelelsesbog.

Se Furesøs 'meddelelsesbog':
”Det skal give mening i forhold til alt det, vi gør i forvejen”

Et simpelt redskab til forældresamtalen. Sådan beskrives den meddelelsesbog, som en arbejdsgruppe med en lærer, en leder, en afdelingsleder og en konsulent har udviklet i Furesø Kommune.

Publiceret Senest opdateret

Meddelelsesbogen i Furesø Kommune er et dialogredskab mellem lærere, elever og forældre. Den er knyttet til den årlige forældresamtale, og den enkelte skole vælger selv fokuspunkterne. Meddelelsesbogen skal ses som et led i en lang række af samarbejdsformer, som skolerne i Furesø Kommune bruger.

Sådan lyder den korte version af oplægget fra den arbejdsgruppe, som Furesø Kommune har nedsat for at lave den bedst mulige lokale løsning på den lovpligtige meddelelsesbog som i dette skoleår skal erstatte elevplanerne.

Furesø har lavet et eksempel på, hvordan en meddelelsesbog kan se ud i kommunen.

Arbejdsgruppen er kommet frem til en forholdsvis simpel skabelon, som kommunens skoler selv kan tilpasse. Foruden lovkravet om fokus på matematik og dansk og overvejelse om valg af uddannelse i udskolingen, har gruppen valgt, at meddelelesbogen også skal se på elevens trivsel. Lærere, forældre og elever har adgang til meddelelsesbogen via Aula, fortæller formand for Furesø Lærerkreds Louise Brandt, som selv har været en del af gruppen.

Meddelelsesbogen

Meddelelsesbogen skal fra dette skoleår erstatte elevplanerne. Lærerne skal udarbejde en meddelelsesbog for alle elever fra børnehaveklassen til 9. klasse. Som minimum skal fagene dansk og matematik indgå, men derudover er kravene til meddelelsesbogen få.

Målet er, at den enkelte skole kan skabe en meddelelsesbog, der passer lige præcis til de lokale forhold, der er på skolen. Med indførslen af meddelelsesbogen forsvinder kravet om, at skolerne skal bruge digitale læringsplatforme til forældrekommunikationen.

”Vi har ikke haft så meget fokus på, hvilken platform, det skulle på. Fokus har været på, at meddelelsesbogen skulle kvalificeres, så den blev et brugbart redskab mellem forældre, lærere og elever. Det skal ikke være status på eleverne, men indikere, hvordan eleven kommer videre fra der, hvor eleven er”, forklarer Louise Brandt.

En rundspørge i Folkeskolens lærerpanel viser, at langt de fleste kommuner vælger at bruge en af de skabeloner til meddelelsesbogen, som læringsplatformene tilbyder. I Furesø Kommune har de dog udviklet deres egen.

”Vi har en model i Furesø, der ikke er tidskrævende - stikord til forældresamtaler - intet andet”, lyder det i en kommentar fra en lærer i panelundersøgelsen.

Louise Brandt oplever faktisk, at nogle lærere synes, at skabelonen er for simpel.

”Det tager vi med, når vi evaluerer. Tanken har været, at man ikke skal skrive ret meget. Vi synes, at det med skrift nogle gange kan blive lidt famlende. Derfor ser vi meddelelsesbogen som et oplæg eller en disposition til forældresamtalen”.

Lovgivning omsættes til virkelighed

Det var skoleforvaltningen, der tog initiativ til arbejdsgruppen bag meddelsesbogen i Furesø Kommune. Udviklingskonsulent i Furesø Kommune Susan Højgaard Møller, der har været tovholder for gruppen, understreger, at kommunen har villet sikre en høj grad af inddragelse i processen.

”Det har været vigtigt for os at få de forskellige perspektiver i spil. Det er lovgivning, der skal omsættes til virkelighed, men det er også en anledning til at inddrage både lærere og skoleledere, afdelingsledere, lærerkreds og forvaltningen i arbejdet”, siger Susan Højgaard Møller.

5 PEJLEMÆRKER

Med den politiske aftale om et nyt bedømmelses- og evalueringssystem for folkeskolen er der sat følgende fem pejlemærker for meddelelsesbogen. Den skal:

1. bruges regelmæssigt og mindst en gang årligt

2. danne udgangspunkt for den løbende dialog om elevens udvikling mellem elever, lærere og forældre

3. indeholde fagene dansk og matematik

4. være skriftlig, men de nærmere rammer fastlægges lokalt

5. Den danner udgangspunkt for den retningsgivende dialog om elevens overvejelser til uddannelse og de faglige krav i udskolingen

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet

Fra januar har skolerne kunnet afprøve skabelonen. Derfor er der endnu ikke mange lærere, som har arbejdet med den.

”Vi har aftalt at lave et virkelighedstjek i 2024, så vi kan justere den, så den giver bedst mening for forældre, skoleledelser, elever og lærere”, siger Susan Højgaard Møller.

På Syvstjerneskolen har både lærer Mette Frederiksen og skoleleder Emmeline Trautner været med i arbejdsgruppen. De er kun lige begyndt at bruge skabelonerne på skolen. Emmeline Trautner er meget glad for den enkle skabelon.

”Den har en form, som er enkelt at gå til, fordi man kan sende den som en meddelelse i Aula. Meddelelsesbogen skal være et meningsfuldt redskab i forældresamarbejdet. Det er de fagprofessionelle, der drøfter og beslutter, hvilke fokuspunkter, der er de væsentligste at tale med forældrene om ved forældresamtalen”, siger hun og understreger: ”Meddelelsesbogen er et oplæg til dialog mellem skole og hjem. Den skal ikke erstatte al den anden forældrekommunikation vi har som for eksempel årsplaner, at vi ringer til forældrene, løbende informationstråde i Aula med videre. I denne model kvalificere meddelelsesbogen dialogen til forældresamtalen".