Fysik/kemi

Ny prisma 10, Lydens univers

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Elevbog

Af Anette Sønderup og Stine Berg

48 sider, 85 kroner

Malling Beck

Det kendte lærebogssystem afrundes i 10. klasse med en række temaer, hvor lyd er det første.

Vi er stadig på helt traditionel grund, når det gælder teorien og de forsøg, der knytter sig direkte dertil. Mens de udvalgte eksempler på lydfænomener og anvendelser er aktuelle og kommer ind på den nyeste teknik.

Elevbogen er kort i sin form, og dens afsnit er afstemt med den tilhørende kopimappes mange forsøg.

Der lægges ud med et alment kapitel om svingninger, bølger og lydbølger i luft, som er beskrivende og stort set undgår brug af matematik. Dog introduceres bølgeligningen, frekvens gange bølgelængde lig med hastighed, og den finder anvendelse adskillige gange hen gennem afsnittene.

Tre valgemner udgør størstedelen af bogen. De handler om forskellige lydfænomener, støj og musik. Især i afsnittet om støj lykkes det at få skabt en helhed, hvor sammenhængen mellem teorien, ørets funktion, støjkilder og lyddæmpning er en god illustration af den tematiske opbygnings styrkeside.

Gunnar L. Clausen