Matematik
1   18

Matematik-cafe for lærerstuderende

Københavns Professionshøjskole har oprettet en matematik-cafe. Første cafe havde oplæg af lærer og lektor Heidi Kristiansen om nøglekompetencer for en matematiklærer. Der blev talt struktur, bevægelse og børns forskellige måder at tænke matematik på.

Det er underviserne i faggruppen matematik, der står for den nye 'cafe' på Københavns Professionshøjskole. Ideen er at styrke både det faglige og det sociale fællesskab, fortæller Katrine Munch Kirsted, der underviser på professionshøjskolen.

"De studerende har efterspurgt sådan et sted, hvor man både kan få faglig inspiration og et tættere fællesskab med andre studerende med matematik som linjefag. Matematik-caféen vil være et sted med fokus på faglighed i en uformel ramme, hvor de studerende kan få hjælp og udfordringer, og prøve nogle ting hands on", siger hun.

Der var syv studerende, der dukkede op til første cafe - i øsregnvejr.

Heidi Kristiansen har været lærer i 10 år, og derefter har hun undervist på læreruddannelsen i 9 år.

Artiklen fortsætter under banneret

"For to år siden valgte jeg at blive matematiklærer i folkeskolen igen for at holde mig opdateret på de forandringer, der er i lærerfaget. Der er for eksempel meget mere pres på lærerne, end da jeg var lærer sidst. Der er også øgede forventninger fra forældrene, og en masse praktiske forhold har forandret sig i skolen", fortæller Heidi Kristiansen, der også er medforfatter på flere undervisningsmaterialer så som Matlab og Kolorit. Desuden er hun med i opgavekommissionen, der udarbejder afgangsprøverne i matematik.

Alle skal kunne deltage

Faglige pointer i undervisningen var et af emnerne i hendes oplæg.

"Det gælder om at have en tydelig plan for lektionen, at sørge for at have flere skift i undervisningen og en rød tråd. Vi talte om bevægelse med faglige pointer. Nogle gange skal man være meget tydelig i sin undervisning. Jeg fortalte om nogle klasser, hvor det er vigtigt at have et skift hvert 20. minut og tydeligt vise eleverne, at nu sætter jeg dette ur til 20 minutter", forklarer Heidi Kristiansen, der underviser på Munkekærskolen i Solrød Strand.

"Nogle af de studerende blev overrasket over, at man skal være så tydelig".

Heidi Kristiansen arbejder for eksempel med undersøgende matematik, hvor børnenes forforståelse bliver aktiveret. Hun fortæller, at det er vigtigt at have en lav indgangstærskel i undervisningen, så alle kan være med, men samtidig have højt til loftet for at udfordre de fagligt stærke elever.

"Vi talte en del om undervisningsdifferentiering. Jeg havde nogle eksempler med om, hvor forskelligt elever kan løse en opgave. Det er et detektivarbejde at være lærer og det er vigtigt at bevare nysgerrigheden. Det er vigtigt for mig at vise, hvor spændende det er at prøve at følge hvordan eleverne arbejder med en opgave. Hvad de har tænkt og hvordan de forstår opgaven", siger Heidi Kristiansen.

Hun mener, at matematik-cafeen er et godt initiativ, hvor de studerende først får et oplæg af en times varighed, kan diskutere og også kan få hjælp fra underviserne, hvis de har et fagligt problem.

Flere cafeer planlagt

Sproget og samtalen i matematik blev også berørt i cafeen. Og at bevægelse nogle gange bare behøver at være, at eleverne lige rejser sig, måske laver en gang sten, saks, papir med udgangspunkt i matematikundervisningen eller lignende. For at få et skift.

Cafeen begynder klokken 16 og varer til 20. Der er planlagt matematik-cafe på Københavns Professionshøjskole 24. oktober, 20. november og 10. december.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.683 andre er allerede tilmeldt

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
133 andre er allerede tilmeldt