Tektanken under Naturvidenskabernes Hus tilbyder gratis undervisningsforløb med virksomhedsbesøg. Find link under artiklen.

DLF: Alarmerende, at lærere ikke har tid til virksomhedsbesøg

Langt de fleste naturfagslærere vil gerne samarbejde mere med virksomheder, men 8 ud af 10 af lærerne siger, at de ikke har tid til samarbejdet og halvdelen af lærerne mangler penge til transporten, viser ny undersøgelse. DLF ser det som tegn på en meget presset skole.

Publiceret

Tal Fraundersøgelsen

 

  • 71 procent af lærerne vil gerne arbejde mere medvirksomheder.
  • 80 procent af lærerne mener, at et samarbejde mellem skole ogen virksomhed kan øge elevernes motivation. Næsten lige så mange,nemlig 79 procent, angiver at skole-virksomhedssamarbejder styrkerelevernes læring.
  • Hele 82 procent af lærerne angiver tid som en forhindring.Manglende økonomiske ressourcer til fx transport kommer med 55procent ind på en andenplads, mens mangel på virksomheder, der vilåbne dørene, er et problem for 39 procent. 31 procent angivermanglende kompetencer hos dem selv, som en barriere.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Langt de fleste lærere vil gerne arbejde mere med virksomheder, og syv ud af ti mener, at virksomhedsbesøg øger elevernes motivation og styrker elevernes læring. Alligevel er det meget svært for lærerne at finde tid og penge til at realisere besøgene.

En ny undersøgelse foretaget af Naturvidenskabernes Hus og Rambøll Management Consulting blandt 300 lærere i naturfagene og matematik, viser, at 82 procent af lærerne angiver manglende tid som en forhindring for virksomhedsbesøg. Formand for Undervisningsudvalget i DLF Jeanette Sjøberg mener, at tallene bør skabe opmærksomhed.

"Det er alarmerende, og det er virkelig bekymrende. Det siger noget om presset på skolerne. Både på lærerne, men også på skolerne, på skoledagen, på organiseringen. Det er rigtig dejligt, at muligheden er der, og at der er virksomheder, der byder ind. Men udfordringen er, at det stadig tager tid. Det skal koordineres og forberedes og tænkes ind i undervisningen", siger Jeanette Sjøberg.

Mål skal tænkes ind i virksomhedsbesøg

Netop det, at besøgene skal tænkes ind i undervisningen, er noget, som flere i kommentarerne til undersøgelsen peger på som en barriere.

"Det store problem er manglende tid til forberedelse. Hvis alle elever skal med, kræver alle "ud af huset" aktiviteter mere forberedelse end almindelig klasserumsundervisning", skriver en lærer. 

"Virksomheds besøget skal have undervisningsrelevans, så der skal være et klart mål og output med besøget", lyder det fra en anden.

 

Fire år med skolereformen: Undervisningen er blevet mindre varieret 

Økonomien strammer

55 procent af lærerne angiver, at mangel på penge til eksempelvis transport er en anden forhindring for virksomhedsbesøg. Det overrasker ikke Jeanette Sjøberg.

"Skolernes økonomi er desværre så presset, så nogle gange er der ikke råd til et buskort, og ellers kan man måske kun få bevilliget en tur om året".

Formand for skolelederforeningen, Claus Hjortdal, er medlem af DA Åben Virksomheds rådgivende bestyrelse og mener også, at der er et tidspres i skolen.

"Vi har travlt i skolen. Vi skal lære eleverne mange ting, og vi har ikke tid til at sidde og ringe rundt til virksomheder. Det hele falder på tiden til at skabe kontakten", siger han til Politiken. Han er sparringspartner med DA, hvordan man får virksomhedsbesøg ud i skolen.

"Når vi sætter fokus på det her, så er det for signalere, at der er brug for det. Men det er også vigtigt at hjælpe lærerne. Vi er klar over, at det kan være svært", siger han.

Tre brancher i åben skole-samarbejde 

 

Læs mere

Se undersøgelsen foretaget af Naturvidenskabernes Hus , Tektankenog Rambøll Management Consulting

 

Find gratis undervisningsforløb med virksomhedsbesøg her Tektanken

Find gratis undervisningsforløb via Dansk Arbejdsgiverforeningenher www.aabenvirksomhed.dk