Undervisningsministeren har inviteret partierne bag ghettoaftalen til nye drøftelser, inden fraværsstraffen kan tages i brug.

Ny kulegravning af omfanget af ulovligt fravær

Nu skal der gennemføres nye beregninger og nye politiske drøftelser, før bekendtgørelsen om det omdiskuterede træk i børnechecken ved ulovligt elevfravær udsendes. De Radikale opfordrer undervisningsministeren til at genoverveje fraværsstraffen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Rettet kl. 14.11: Undervisningsministeriet oplyser, at selvom bekendtgørelsen endnu mangler, er loven gældende, og derfor skal ulovligt fravær allerede fra skoleårets start regnes med, når det skal vurderes, om der skal gennemføres træk i børnechecken. Redaktionen. 

Usikkerhed om hvor mange elever og familier, der rent faktisk bliver omfattet af den nye fraværsstraf som et led i aftalen om ghettopakken, udskyder nu skolernes og kommunernes igangsætning af de nye regler.

Ganske vist er loven formelt trådt i kraft fra 1. august, men af et nyt svar fra undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til de Radikales Lotte Rod fremgår det, at udstedelsen af bekendtgørelsen om de nye regler vedrørende ulovligt fravær lader vente på sig.

Flere vil blive ramt

Det skyldes blandt andet, at beslutningen om at iværksætte fraværsstraffen tilsyneladende blev truffet på et usikkert grundlag. Under forhandlingerne i 2018, da undervisningsministeren stadig hed Merete Riisager, blev det oplyst, at cirka 5.600 elever har mere end 15 procents ulovligt fravær fra skolen og derfor vil blive ramt af reglerne om træk i børnecheckenover .

Men kort efter at Pernille Rosenkrantz-Theil var blevet udnævnt som ny undervisningsminister, viste nye beregninger fra Undervisningsministeriet, at tallet reelt var næsten tre gange så højt. Den oprindelige beregning omfattede elever med et fravær over 15 procent på et helt år - og ikke pr. kvartal, som bliver gældende for fraværsstraffen. Derfor meldte ministeriet ud, at man nu forventede, at 14.400 elever ville blive ramt af den nye straf.

14.400 elever forventes at blive ramt af ny fraværsstraf 

I svaret til Lotte Rod oplyser undervisningsministeren nu, at hun har igangsat en ny gennemgang af beregningsgrundlaget af antallet af elever, der vil være omfattet af de nye regler om ulovligt fravær. Og denne gang går ministeriet grundigt til værks. I gennemgangen inddrages blandt andet Social- og Indenrigsministeriet samt Skatteministeriet, og i samme ombæring vil også de økonomiske konsekvenser blive belyst, lyder det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Når beregningerne er færdiggjort, vil partierne bag "delaftalen om parallelsamfund på undervisningsområdet" blive indkaldt til en drøftelse. "Udstedelse af bekendtgørelse om de nye regler vedrørende ulovligt fravær vil afvente disse drøftelser", lyder det i svaret fra undervisningsministeren.

Ny politisk situation

De Radikale, der hele tiden har været modstandere af fraværsstraffen, benytter lejligheden til at opfordre Pernille Rosenkrantz-Theil til at genoverveje sin holdning til fraværsstraffen.

"Vi mener jo ikke, at man skal straffe sig ud af sociale problemer, og vi tror ikke på, at børn, der lider af skolevægring, får det bedre af, at deres forældre bliver fattigere", siger De Radikales fungerende politiske ordfører, Anne Sophie Callesen, til folkeskolen.dk

Trods massiv kritik: Ny minister indfører fraværsstraf efter sommerferien 

"Ministeren er jo ikke mere bundet, end at vi i dag har en helt ny politisk situation. Vi har et forståelsespapir, hvor regeringen forpligter sig til at ville øge trivslen blandt børn og unge og bekæmpe børnefattigdom, og derfor vil vi da være skuffede, hvis hun fastholder, at økonomisk straf er en løsning".

Anne Sophie Callesen påpeger samtidig, at de nyeste tal om, hvor mange der bliver ramt af straffen, blot gør problemet endnu værre.

"Én ting er, at vi har en ny politisk situation, og nu venter vi så på et reelt svar på, hvor meget det her vokser. Men foreløbig ser det jo ud til, at vi har et helt andet grundlag, end da aftalen blev indgået. Når tallet pludselig er næsten tredoblet, så er problemerne jo endnu større", siger Anne Sophie Callesen.