Folkeskolens leder:

Bullshit og finanslov

Underrubrik

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Endelig valg. Det seneste år har alle lovmæssige ændringer på skoleområdet været sat på standby. Der har været valgkamp på Christiansborg. Og da folkeskoleområdet heldigvis er fastlagt i et forlig hen over midten, er der ikke sket et klap. Heller ikke der, hvor partierne reelt er tæt på at være enige.

På trods af disse politiske realiteter skal en minister jo sørge for at virke handlekraftig. Derfor har man lige op til valget kunnet iagttage Troels Lund Poulsen i en række medie-stunts, som kun kan forstås, hvis man tænker iscenesættelse som »energisk politiker«.

I sidste uge jublede ministeren for eksempel i en pressemeddelelse, fordi det kun er få kommuner, som overtræder loven om minimumstimetal. Hurra! Det er en nyskabelse inden for kategorien ministerielle pressemeddelelser, når en minister glæder sig over, at der kun er få lovovertrædelser inden for sit ressortområde. Baggrunden er oven i købet den dystre, at det gennemsnitlige timetal er faldet for tredje år i træk.

En anden markant udmelding kom med »National handlingsplan for styrkelse af tosprogede elevers faglighed« før sommerferien. Den trak overskrifter og lignede en minister i retfærdig harme, efter at endnu en læseundersøgelse viste dårlige læsefærdigheder for tosprogede. Det var i juni. Ministeren skulle ifølge planen indgå kontrakter med 14 navngivne skoler. Endnu har ingen hørt fra ministeren. I sidste uge lykkedes det så for tredje gang Troels Lund Poulsen at sætte dagsordenen ved at offentliggøre skoleranglister. Alle - inklusive ministeren - ved godt, at dagens skolevindere kan være næste års tabere. Men ranglisten skulle tydeligvis ikke overbevise eksperter, men demonstrere handlekraft og engagement.

Da det kom til finanslovsforslaget, hvor man kan se, hvad der rent faktisk er sat penge af til, fyldte folkeskolen til gengæld meget lidt. To poster. Den første post - læsefonden - er oven i købet pakket væk og optræder først igen i 2012. Den skulle ellers finansiere det læseløfte, som statsministeren bebudede i sin nytårstale. Den anden handler om it - og er ikke sat i værk.

Ret skal være ret. Det er ikke mærkeligt, at en mindretalsregering ikke kan gennemføre alt det, den ønsker. Placering af skyld i politik vil altid afhænge af øjnene, der ser. Set herfra bør folkeskolen midt i medietummelen være taknemmelig for, at partierne holder fast i, at der skal være en enighed hen over midten, før man rokker ved den grundlæggende lovgivning for folkeskolen.

I de kommende ugers valgkamp vil vi se masser af udmeldinger og forsøg på at løse folkeskolens problemer i et snuptag. Det gælder om at slå bullshit-barometeret til og tage et indre realitetstjek. Hjælp kan man finde i Folkeskolens tema i dette blad, hvor vi ser bag om de mange meldinger - og på folkeskolen.dk blogger uddannelsesordførerne om folkeskolens fremtid. Imens vil vi krydse fingre for, at erkendelsen af, at store ændringer i folkeskolen kræver brede og gennemtænkte forlig, overlever valget.

God valgkamp.

Hanne Birgitte Jørgensen, ansv. chefredaktør, hjo@dlf.org