Krevi: Ok at sammenligne skolers karakterer

Forskellen mellem den skole, der er god til at løfte elevernes karakterer, og den skole, der er mindre god til det, kan være op til to karakterer - selv når man kontrollerer for elevernes sociale baggrund, konkluderer en ny undersøgelse.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Undersøgelsen er gennemført af det kommunale og regionale evalueringsinstitut Krevi. Emnet er folkeskolens faglige kvalitet, og analysen af skolernes undervisningseffekt er gennemført på baggrund af afgangselevernes prøvekarakterer fra 2006 til 2009.

I toppen blandt folkeskoler ligger Snøde Centralskole på Langeland med en såkaldt undervisningseffekt på 1,16 og Humlehøj-Skolen i Sønderborg Kommune med en effekt på 1,03. I bunden ligger Hareskov Skole i Furesø Kommune med en effekt på -0,94 og Dalmose Centralskole i Slagelse Kommune med en effekt på -0,91.

Undervisningseffekten kan være udtryk for tilfældig variation i elevernes evner og præstationer, gør Krevi opmærksom på, men projektleder Jesper Wittrup siger om hele undersøgelsen:

"Vi anvender metoder, som er mere avancerede, end de der har været anvendt i andre undersøgelser, og vi er derfor ret sikre på resultatet."

Kan man det?

Undersøgelsen er første led i et tredelt projekt, instituttet har sat i gang for at give skolerne redskaber, de kan bruge til at sammenligne sig med ved hjælp af realistisk benchmarking. Men kan man overhovedet det?

Ekspert i skolestatistik cand.polit. Beatrice Schindler Rangvid gennemførte i 2008 en undersøgelse for Skolerådet på basis af afgangskarakterer renset for effekten af elevernes sociale baggrund. Den viste, at stort set ingen skoler ligger i top år efter år. Der er derfor ikke grundlag for at sige, at der er gode eksempler at tage ved lære af.

"Det er der", siger Jesper Wittrup. "Det er helt rigtigt, at der er store udsving fra det ene år til det andet. Det betyder, at det kan være svært at se forskel på nr. 1 og nr. 40, men hvis man ser på nr. 1 og nr. 200, så er der en signifikant forskel. Vi har desuden taget et gennemsnit over tre år. Det gør, at de årlige udsving spiller en mindre rolle".

Større = dårlige karakterer

Et andet resultat af undersøgelsen er, at der for folkeskolers vedkommende er en negativ sammenhæng mellem skolestørrelse og faglig kvalitet. Sagt med andre ord: Større skoler = dårligere resultater. Et bemærkelsesværdigt resultat andre undersøgelser taget i betragtning.

Undlader man at medregne den omdiskuterede kammeratskabseffekt, der går på betydningen af, at dygtige klassekammerater trækker svage elever med op, ser det hverken negativt eller positivt ud for store skoler.

Ifølge Krevis souschef, Peter Holdt-Olesen, viser målingerne, at der er en positiv sammenhæng mellem faglig kvalitet og trivsel. Altså: Der er ingen grund til at frygte for børnenes sociale trivsel, hvis man sætter fagligheden højt. Denne del af undersøgelsen er der kun lidt mere end 300 folkeskoler med i. Resten af undersøgelsen omfatter alle folkeskoler og privatskoler.