Mødre til døve børn: En katastrofe, at vi ikke længere kan lære tegnsprog

To mødre får svært ved at følge deres døve døtres sproglige udvikling, når kursusafdelingen på Center for Tegnsprog bliver nedlagt. De har været på kursus flere gange om året for at lære nye ord og sætninger på tegnsprog, men til august er det slut.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Siden 1972 har Center for Tegnsprog udbudt kurser i tegnsprog, tegnstøttet kommunikation og tegn til tale. Centret underviser både forældre, søskende, bedsteforældre, lærere og pædagoger, men til august bliver kursusafdelingen nedlagt. Det har ledelsen på Professionshøjskolen UCC i København besluttet som led i en storstilet spareplan.

"Det er en katastrofe. Det kan godt være, at jeg kan finde et kursus på en aftenskole, men det kan umuligt blive med samme kvalitet som hos Center for Tegnsprog, hvor vi får intensiv undervisning en uge ad gangen", siger Nina Lüth, der har en døv datter, Josefine, på seks år.

Forældrenes sprog skal passe til barnets alder

Cathrine Guldbergs 12-årige datter Sarah er også døv. Moren har i alle årene været på ugekursus på centret to gange om året, og da hun for nylig ringede for at få en plads igen til foråret, fik hun at vide, at det ville blive det sidste kursus, hun kan komme på.

"Jeg tager på kursus for at få genopfrisket mit tegnsprog og for at lære nye ord at kende. Da Sarah var lille, kunne jeg klare mig med enkelte ord som ko, bamse og hest, men nu er hun 12 år, og jeg skal kunne tale med hende om drenge, seksualundervisning, menstruation og Muhammed-tegningerne", siger Cathrine Guldberg.

På Center for Tegnsprog får hun undervisning af både døve og hørende lærere, og hun udveksler erfaringer med andre forældre om, hvordan man bedst forklarer forskellige ting til børnene.

"Som mor skal jeg både opdrage og sætte grænser for min datter på tegnsprog. Men til hverdag bruger jeg kun tegnsprog sammen med Sarah, og derfor bliver mit ordforråd meget småt. Men på centret sparrer jeg både med lærere og andre forældre. Vi har blandt andet lektioner, hvor vi finder artikler i gratisaviserne, som vi fremlægger for hinanden", fortæller Cathrine Guldberg, der bor tæt på Hillerød.

Mor har grædt rigtig meget

Nina Lüth er på ugekursus tre gange om året. Også Josefines far, søskende og bedsteforældre lærer tegnsprog på centret.

"Josefine er CI-opereret, men hørenerven kan ikke opfange impulserne. Derfor er vi afhængige af tegnsprog. Det er nøglen til, at vi kan tale med hende. Derfor har jeg grædt rigtig meget over, at Center for Tegnsprog bliver nedlagt. Jeg kan slet ikke overskue, hvad vi skal gøre, når vi ikke længere kan komme på kursus derinde. Det giver rigtig meget at blive undervist af døve, fordi det tvinger os til at have hænderne oppe", siger Nina Lüth fra Glostrup.

Hun planlægger at tage alle de kurser, hun kan komme i nærheden af inden august.

"Det er nederlag på nederlag i de døves verden. I dag får alle børn indopereret CI, så der er ikke mange helt døve børn tilbage. Det betyder, at der ikke er mange fritidsaktiviteter for døve børn, og i skolen er Josefine den eneste, der går i børnehaveklasse. Derfor bliver hun undervist sammen med børn, der er op til 11 år".

Nina Lüths datter går på Skolen på Kastelsvej, der underviser børn med høretab.

CI giver kun en lille tillægssans

Cathrine Guldbergs datter går i 6. klasse på skolen, der ligger på Østerbro i København. Hun er også CI-opereret, men har heller ikke megen gavn af det.

"Da Sarah blev født, havde man ikke ret mange erfaringer med CI i Danmark, og man kunne ikke garantere, at hun ville komme til at høre. Derfor valgte vi at sige nej tak. Vi turde ikke lade hende være forsøgskanin. Det vigtigste for os var, at hun fik et sprog, og det blev tegnsprog", fortæller moren.

Sarah fik indopereret CI på det ene øre, da hun var fem år, og på det andet fire år senere.

"Det har givet hende en tillægssans, men hun kan ikke forstå en længere samtale. Jeg kan godt sige, at vi skal spise, men det foregår også i en kontekst af, at klokken er seks, og der dufter af mad. Men hvis jeg siger, at månen er grøn, svarer hun 'Hvad?'. Jeg vil aldrig kunne forklare hende om livet uden tegnsprog".

Jeg ender som en halvdum mor

Cathrine Guldberg har brug for at kunne tale i sammenhænge på tegnsprog, men heller ikke hun ved, hvor hun skal gå hen efter sommerferien for at blive bedre til det.

"Hvordan skal jeg lære alle de ord, der skal til, når Sarah kommer hjem med en kæreste, og når vi skal til at tale om politik? Jeg kan slå enkeltord op i en ordbog, men det lærer jeg ikke at tale i sætninger af. Det kan jeg kun lære på Center for Tegnsprog. Uden den mulighed stagnerer mit tegnsprog, og jeg vil være en halvdum mor, der ikke kan følge med på sin datters niveau".