Fra venstre ses de fem grundskolelærere: Anna Clausen, Firkløverskolen i Give, Lone Jensen og Jan Barslund, Nordskolen afdeling Egebjerg i faget natur/teknologi. Troels Riknagel, Sct. Jacobi Skole i Varde, Helle Krogaard Hansen fra Kirkebjerg Skole i København i fagene biologi, fysik/kemi, geografi og matematik i udskolingen. Gymnasielærerne Jesper Melchjorsen, Pia Møller Jensen fra Egaa Gymnasium og Lasse Seidelin Bendtsen fra Borupgaard Gymnasium i Ballerup samt fra VIA Silkeborg Lóa Björk Jóelsdóttir.

Priser til naturfagslærere

Ni naturfagsundervisere har modtaget priser fra Novo Nordisk Fonden for fremragende undervisning og for deres engagement. Fem grundskolelærere, tre gymnasielærere og en underviser på Læreruddannelsen på VIA Silkeborg har fået priser.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Underviserne har etableret naturvidenskabelig festival, lavet undervisningsmateriale mellem skole og museer, udarbejdet undervisningsforløb i naturfag fra børnehaven til 6. klasse, fået elever til at Skype med en naturfotograf på leopardjagt i den indonesiske jungle og inspireret fremtidens lærere til at gøre matematik- og naturfagsundervisningen mere interessant og relevant for eleverne, skriver Novo Nordisk Fonden i sin begrundelse for prisoverrækkelserne.

Med hver pris følger 250.000 kroner - 50.000 kroner til læreren/teamet og 200.000 kroner til skolen.

Powered by Labrador CMS