Anmeldelse Matematik indskoling
0   27

"Format" har stadig format

Hvor længe skal et matematiksystem kunne holde? Matematiklærebogssystemet "Format" er udviklet af kreative didaktikere, for hvem læringsstile og værkstedsarbejde er et bærende element i elevernes læring. Det korte svar er ja. "Format" har stadig format, i en tid hvor bullshitbingo har fået nye pædagogiske ord på pladen.

Format 2

Fakta


Titel
Format 2

Forfatter
Janus Madsen, Nina Winther Arnt, Lone Anesen

Pris
78,75

Sider
88

Type
Elevbog

Forlag
Alinea


Pris
27,50

Sider
24

Type
Evalueringshæfte


Pris
1580

Sider
136

Type
Lærervejledning


Pris
636,25

Sider
64 kort

Type
Værkstedskort

I 2007 blev "Format" tildelt Undervisningsministeriets Undervisningsmiddelpris. Undervisningsministeren sagde dengang: "Format" bygger på tankegangen om forskellige læringsstile. Det princip har "Format" gennemført, fordi materialet lægger op til alternative måder at tilegne sig stof på. Det tilgodeser den enkelte elevs yndlingsmåde at lære på.

Artiklen fortsætter under banneret

Ud over læringsstile veksler "Format" mellem elementerne "Kursus" (læring af nyt fagligt kernestof med udgangspunkt i en fælles elevbog), "Evaluering" (løbende og fremadrettet evaluering af elevernes færdigheder og begrebsforståelse med udgangspunkt i et evalueringshæfte), "Værksteder" (differentieret træning og faglig fordybelse med udgangspunkt i en lang række værkstedskort og konkrete materialer) og "Projekter" (praktiske og tværfaglige projekter, hvor eleverne anvender de lærte matematiske færdigheder og kompetencer).

Ministerens ord fra 2007 holder stadig. Dog opfatter de færreste værkstedsarbejde som en alternativ måde at lære på, men som en naturlig integreret læringsform, mens al snak om læringsstile har fået nye forklædninger både i "Format" og i den didaktiske debat de fleste andre steder. Pædagogiske strømninger kommer og går, og dele bliver indlejret og får nye ord.

I en tid, hvor de færreste lærere har forberedelsestid til selv at udvikle værksteder, laminere med mere, er det befriende blot at kunne købe en "Format"-værkstedspakke med laborative materialer, værkstedskort og så videre. Om det så er godt for lærerens engagement, er en helt anden snak. Det er her, "Format" stadig har sine fortrin. Differentieret værkstedsundervisning med åbne opgaver og matematikfaglige spil.

"Format" er også blevet semidigital. Altså den udgave, hvor kopiark ligger til print og uden mulighed for skriveadgang. Få selv en teenager til at lave pdf-filerne om med skrivefelter, så der kan skrives direkte på pdf-arkene. På samme måde er elevbogen suppleret med en digital bladrebog kaldet tavlebog. Tavlebogen er også analog af natur uden mulighed for at arbejde direkte i bogen under præsentation.

Med dette in mente vil jeg stadig anbefale "Format". Ikke mindst til dig, der gerne vil arbejde værkstedsorienteret, men hverken har tid eller resurser til selv at udvikle og laminere.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.582 andre er allerede tilmeldt
Vind et hotelophold

PUBLICERET - Sinatur -konkurrence 2 D2016-010501 1.0

Så er det sommer, og folkeskolen.dk har sat biografbilletter inkl. tilbehør og et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller på højkant i en sommerkonkurrence. Der kommer nye spørgsmål de næste 2 uger, så følg med og forøg dine vinderchancer.

 Tricks