Ordblind/læsesvag
1   4

DLF er med til at sikre lettere overgange for alle ordblinde elever

En ny lov vil gøre det muligt for blandt andre ordblinde elever at beholde deres hjælpemidler fra grundskolen i den første tid på en ungdomsuddannelse. Det første udspil omfattede kun et fåtal af de ordblinde, men det har DLF og to andre foreninger ændret på.

Den nye lov, der skal sikre, at for eksempel ordblinde elever kan beholde deres hjælpemidler, når de skifter skole eller uddannelse, er en direkte udløber af en politisk aftale på Christiansborg om at skabe bedre vilkår for unge og voksne med ordblindhed og funktionsnedsættelser. Men i første omgang så det ud til, at loven kun ville komme til at gælde et fåtal af de ordblinde, nemlig de elever, som får mindst ni timers støtte om ugen i enten en specialklasse, på en specialskole eller i en almenklasse.

Artiklen fortsætter under banneret

Forslaget har nu været i høring og er blevet positivt modtaget. Men både Danmarks Lærerforening, Danske Handicaporganisationer (DH) og Ordblindeforeningen har peget på, at ministerens første udspil omfatter en for snæver målgruppe.

Det siger folkeskoleloven

I det første udkast til en ny lov om at lette overgangen mellem skoler og ungdomsuddannelser, skulle denne paragraf sættes ind i folkeskoleloven:

»§ 20 a. Eleven kan i fortsættelse af undervisningen efter denne lov anvende et hjælpemiddel, der er tilbudt eleven efter § 3, stk. 2, ved fortsat skolegang eller uddannelse på den nye uddannelsesinstitution, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.«

Efter høringssvar fra DLF, DH og Ordblindeforeningen ser ændringsforslaget sådan ud:

»§ 20 a. Eleven kan i fortsættelse af undervisningen efter denne lov anvende et it-hjælpemiddel, der er tilbudt eleven efter § 3, stk. 2, § 3 a eller § 3 b, ved fortsat skolegang eller uddannelse på den nye uddannelsesinstitution, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.

Det betyder, at ændringen vil omfatte disse elever:

§ 3, stk. 2. Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler. Der gives desuden specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt.

§ 3 a. Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Hvis der er behov herfor, skal der gives personlig assistance, der kan hjælpe barnet til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen.

§ 3 b. Til elever i grundskolen med læsevanskeligheder, der kan skyldes ordblindhed, skal skolens leder tilbyde, at der foretages en ordblindetest med henblik på at afdække elevens læsevanskeligheder. Tilbuddet gives fra den 1. marts på 3. klassetrin efter samråd med eleven og forældrene. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.

"Danmarks Lærerforening støtter lovforslagets intentioner om at sikre bedre veje til uddannelse og job for alle - det er godt. Men der er desværre en alvorlig fejl i lovforslagets paragraf et om ændring af folkeskoleloven", skriver formand for undervisningsudvalget Jeanette Sjøberg i DLF's høringssvar.

Ordblinde får typisk tildelt hjælpemidler uden specialundervisning

Ved alene at lade loven gælde for elever i specialundervisning rammer man kun en lille del af de elever, der er tildelt hjælpemidler i forbindelse med støttebehov, skriver Jeanette Sjøberg og gør opmærksom på, at elever med for eksempel nedsat syns- og høreevne eller ordblindhed typisk har et støttebehov på mindre end ni timer om ugen.

Også DH og Ordblindeforeningen peger på uheldige i, at det første lovudkast ikke gælder elever, som er inkluderet i den almindelige undervisning.

"Det er eksempelvis ordblinde elever, elever med syns- eller hørehandicap og mange andre elever, der har brug for hjælpemidler, men som ikke modtager specialundervisning", skriver formand Thorkild Olesen i DH's høringssvar.

Det kommer i høj grad til at gå ud over ordblinde elever, som for det meste får tildelt et hjælpemiddel og mindre end ni timers støtte.

"Så når lovforslaget tager udgangspunkt i folkeskolelovens paragraf om specialundervisning, harmonerer det ikke med, at aftaleparterne er enige om, at 'ingen elever må stå uden it-støtte i overgange' mellem skoleformer", skriver Mogens Schmidt, formand for Ordblindeforeningen.

Elever må kun få it-hjælpemidler med

Både DLF og DH foreslår, at den nye lov også kommer til at omfatte elever, der har fået bevilget hjælpemidler efter folkeskolelovens paragraf 3 a og 3 b. Det er netop elever, som nok har brug for støtte, men ikke egentlig specialundervisning.

Og sådan ser det ud til at blive. Merete Riisager præsenterede en betænkning om lovforslaget i sidste uge, og nu henvises der til de to paragraffer.

I et notat om høringssvarene skriver Undervisningsministeriet, at det vil blive præciseret, at det vil være it-hjælpemidler, elever kan tage med i den første tid på en anden skole eller uddannelse.

"Elevens ret omfatter således ikke andre bevilgede hjælpemidler, for eksempel ergonomiske hjælpemidler, da det kan forudsætte teknisk bistand i forbindelse med opsætning eller utilsigtede transportudgifter, hvilket kan medføre uforholdsmæssige store omkostninger, som ikke vil være hensigtsmæssigt i lyset af en relativ kort periode for elevens medtagelse i overgangen mellem uddannelsesniveauer", skriver ministeriet i notatet.

Undervisningsministeren vil dog kunne beslutte, at det skal være muligt for elever at tage bevilgede hjælpemidler, som ikke er it-baseret, med i en overgangsperiode.

En overgang må vare tre måneder

Det fremgår også af det justerede lovforslag, at eleven højst skal kunne have sit hjælpemiddel med sig i tre måneder. Kommunerne vil dog for elever i folkeskolen kunne fastsætte en kortere tidsfrist.

Med en tidsmæssig begrænsning ved den afgivende skole, hvornår den igen kan disponere over hjælpemidlet. Samtidig medfører det, at den nye skole eller uddannelsesinstitution hurtigst muligt må søge om et nyt hjælpemiddel til eleven.

Forslaget om lettere overgange er sat på dagsorden til andenbehandling i Folketinget i dag og til tredjebehandling på torsdag. Udover lettere overgange omfatter forslaget også frit leverandørvalg på tegnsprogs- og skrivetolkeområdet og adgang til specialpædagogisk bistand på voksen- og efteruddannelsesområdet.

Tilføjet onsdag den 19. december 2018 kl. 9.40:

Ved behandlingen i Folketinget i går blev lovforslaget sendt tilbage til udvalget mellem anden- og tredjebehandlingen. Det skete på anmodning fra Dansk Folkepartis Marlene Harpsøe. Udspillet indeholder også et forslag om en ordning, der skal give døve, døvblinde og svært hørehæmmede elever og studerende på ungdomsuddannelser, videregående uddannelser, frie kostskoler og AMU større frihed til at vælge, hvem der skal levere tegnsprogs- og skrivetolkning, og undervisningsudvalget har indkaldt børne- og socialminister Mai Mercado (K) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) i et lukket samråd om netop tegnsprogstolkningen.

"Vi har nogle spørgsmål, som vi skal have stillet i det her samråd, og så skal udvalget også have mulighed for at afgive en tillægsbetænkning. Så det er min anmodning", sagde Marlene Harpsøe.

Tilføjet fredag den 21. december 2018 kl. 10.25:

Loven blev vedtaget ved tredjebehandlingen i går af regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og SF. Når det gælder elevers skift af skole og overgang til ungdomsuddannelse, har loven virkning fra 1. august 2019.

Du kan læse høringssvarene og det vedtagne lovforslag via disse link:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.369 andre er allerede tilmeldt

UU-vejledernetværket er for alle, der arbejder i Ungdommens Uddannelsesvejledning eller interesserer sig for området. I samarbejde med UU-forum i Danmarks Lærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
105 andre er allerede tilmeldt