Den nye lov, der skal sikre, at for eksempel ordblinde elever kan beholde deres hjælpemidler, når de skifter skole eller uddannelse, er en direkte udløber af en politisk aftale på Christiansborg om at skabe bedre vilkår for unge og voksne med ordblindhed og funktionsnedsættelser. Men i første omgang så det ud til, at loven kun ville komme til at gælde et fåtal af de ordblinde, nemlig de elever, som får mindst ni timers støtte om ugen i enten en specialklasse, på en specialskole eller i en almenklasse.

Lovforslag: Elever skal kunne tage deres hjælpemidler med på en ungdomsuddannelse

Forslaget har nu været i høring og er blevet positivt modtaget. Men både Danmarks Lærerforening, Danske Handicaporganisationer (DH) og Ordblindeforeningen har peget på, at ministerens første udspil omfatter en for snæver målgruppe.

"Danmarks Lærerforening støtter lovforslagets intentioner om at sikre bedre veje til uddannelse og job for alle - det er godt. Men der er desværre en alvorlig fejl i lovforslagets paragraf et om ændring af folkeskoleloven", skriver formand for undervisningsudvalget Jeanette Sjøberg i DLF's høringssvar.

Ordblinde får typisk tildelt hjælpemidler uden specialundervisning

Ved alene at lade loven gælde for elever i specialundervisning rammer man kun en lille del af de elever, der er tildelt hjælpemidler i forbindelse med støttebehov, skriver Jeanette Sjøberg og gør opmærksom på, at elever med for eksempel nedsat syns- og høreevne eller ordblindhed typisk har et støttebehov på mindre end ni timer om ugen.

Også DH og Ordblindeforeningen peger på uheldige i, at det første lovudkast ikke gælder elever, som er inkluderet i den almindelige undervisning.

"Det er eksempelvis ordblinde elever, elever med syns- eller hørehandicap og mange andre elever, der har brug for hjælpemidler, men som ikke modtager specialundervisning", skriver formand Thorkild Olesen i DH's høringssvar.

Det kommer i høj grad til at gå ud over ordblinde elever, som for det meste får tildelt et hjælpemiddel og mindre end ni timers støtte.

"Så når lovforslaget tager udgangspunkt i folkeskolelovens paragraf om specialundervisning, harmonerer det ikke med, at aftaleparterne er enige om, at 'ingen elever må stå uden it-støtte i overgange' mellem skoleformer", skriver Mogens Schmidt, formand for Ordblindeforeningen.

Elever må kun få it-hjælpemidler med

Både DLF og DH foreslår, at den nye lov også kommer til at omfatte elever, der har fået bevilget hjælpemidler efter folkeskolelovens paragraf 3 a og 3 b. Det er netop elever, som nok har brug for støtte, men ikke egentlig specialundervisning.

Og sådan ser det ud til at blive. Merete Riisager præsenterede en betænkning om lovforslaget i sidste uge, og nu henvises der til de to paragraffer.

I et notat om høringssvarene skriver Undervisningsministeriet, at det vil blive præciseret, at det vil være it-hjælpemidler, elever kan tage med i den første tid på en anden skole eller uddannelse.

"Elevens ret omfatter således ikke andre bevilgede hjælpemidler, for eksempel ergonomiske hjælpemidler, da det kan forudsætte teknisk bistand i forbindelse med opsætning eller utilsigtede transportudgifter, hvilket kan medføre uforholdsmæssige store omkostninger, som ikke vil være hensigtsmæssigt i lyset af en relativ kort periode for elevens medtagelse i overgangen mellem uddannelsesniveauer", skriver ministeriet i notatet.

Undervisningsministeren vil dog kunne beslutte, at det skal være muligt for elever at tage bevilgede hjælpemidler, som ikke er it-baseret, med i en overgangsperiode.

En overgang må vare tre måneder

Det fremgår også af det justerede lovforslag, at eleven højst skal kunne have sit hjælpemiddel med sig i tre måneder. Kommunerne vil dog for elever i folkeskolen kunne fastsætte en kortere tidsfrist.

Med en tidsmæssig begrænsning ved den afgivende skole, hvornår den igen kan disponere over hjælpemidlet. Samtidig medfører det, at den nye skole eller uddannelsesinstitution hurtigst muligt må søge om et nyt hjælpemiddel til eleven.

Forslaget om lettere overgange er sat på dagsorden til andenbehandling i Folketinget i dag og til tredjebehandling på torsdag. Udover lettere overgange omfatter forslaget også frit leverandørvalg på tegnsprogs- og skrivetolkeområdet og adgang til specialpædagogisk bistand på voksen- og efteruddannelsesområdet.

Tilføjet onsdag den 19. december 2018 kl. 9.40:

Ved behandlingen i Folketinget i går blev lovforslaget sendt tilbage til udvalget mellem anden- og tredjebehandlingen. Det skete på anmodning fra Dansk Folkepartis Marlene Harpsøe. Udspillet indeholder også et forslag om en ordning, der skal give døve, døvblinde og svært hørehæmmede elever og studerende på ungdomsuddannelser, videregående uddannelser, frie kostskoler og AMU større frihed til at vælge, hvem der skal levere tegnsprogs- og skrivetolkning, og undervisningsudvalget har indkaldt børne- og socialminister Mai Mercado (K) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) i et lukket samråd om netop tegnsprogstolkningen.

"Vi har nogle spørgsmål, som vi skal have stillet i det her samråd, og så skal udvalget også have mulighed for at afgive en tillægsbetænkning. Så det er min anmodning", sagde Marlene Harpsøe.

Tilføjet fredag den 21. december 2018 kl. 10.25:

Loven blev vedtaget ved tredjebehandlingen i går af regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og SF. Når det gælder elevers skift af skole og overgang til ungdomsuddannelse, har loven virkning fra 1. august 2019.

Du kan læse høringssvarene og det vedtagne lovforslag via disse link: