Næstformand i Frie Skolers Lærerforening Monica Lendal Jørgensen kender ikke til tidligere tilfælde, hvor regeringen har pålagt frie skoler at gennemføre bestemte test.

Her er ghettopakke-skolerne

23 folkeskoler og 16 friskoler er på listen over skoler, hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et såkaldt ghettoområde, og hvor regeringen nu blandt andet vil indføre tvungne sprogprøver i børnehaveklassen. "Skelsættende at indføre obligatoriske prøver i friskoler", siger næstformand i frie Skolers Lærerforening.

Publiceret

FAKTA: HER ER DE 39"GHETTOSKOLER"

Folkeskoler på listen:

  • Brøndby Strand Skole, Brøndby
  • Skovbrynet skole, Gladsaxe
  • Lindeskovskolen,  Guldborgsund
  • Snekkersten Skoledistrikt, Helsingør
  • Langmarkskolen , Horsens
  • Charlotteskolen, Høje-Taastrup
  • Ole Rømer Skolen, Høje-Taastrup
  • Strandgårdskolen, Ishøj
  • Munkevængets Skole, Kolding
  • Tingbjerg Skole, København
  • Abildgårdskolen, Odense
  • Ejerslykkeskolen, Odense
  • H.C. Andersenskolen, Odense
  • Nørrevangsskolen, Randers
  • Sølystskolen, Silkeborg
  • Broskolen, Slagelse
  • Humlehøj-Skolen, Sønderborg
  • NOVAskolen, Vejle
  • Høje Kolstrup Skole, Aabenraa
  • Tornhøjskolen, Aalborg
  • Ellekærskolen, Aarhus
  • Sødalsskolen, Aarhus
  • Tovshøjskolen, Aarhus

Frie skoler på listen:

  • Al-Irchad Skolen, Helsingør
  • Helsingør Privatskole, Helsingør
  • Al-Hilal Skolen, København
  • Iqra Privatskole, København
  • Sjællands Privatskole, København
  • Al-Salahiyah Skolen, Odense
  • Odense Privatskole, Odense
  • Roser Skole, Odense
  • Freds Skole, Roskilde
  • Ros Privatskole, Roskilde
  • Slagelse Privatskole, Slagelse
  • Lerpytter Friskole & Børnehave, Thisted
  • Vejle Privatskole, Vejle
  • Den moderne kulturelle skole, Aarhus
  • Højbjerg Privatskole, Aarhus
  • Lykke Skolen, Aarhus

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er Enhedslistens Jakob Sølvhøj, der har bedt om navne og adresser på de skoler, hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et skoleområde, der har været på listen over udsatte boligområder mindst én gang inden for de seneste tre år.

Listen er dog ikke justeret efter den nyeste ghettoliste, der kom 1. december, eller efter at friskolen Lykkeskolen i Brabrand ved Aarhus lukkede i sommer, og Iqra Privatskole i København også har mistet sit statstilskud og ventes at lukke.

 

"Det er skelsættende og efter min bedste overbevisning første gang, at man ved lov kræver test i friskoler", siger næstformand i Frie Skolers Lærerforening Monica Lendal Jørgensen. En stor del af friskolerne har muslimsk værdigrundlag, men også den kristne Lerpytter Friskole i Thisted er på listen.

SF og R: Riisager begår forligsbrud med indførelse af sprogprøver

Hun og foreningen er grundlæggende imod ghettopakken og imod, at børn, der tilfældigvis går i skole et bestemt sted, skal underkastes anderledes regler end andre børn.

Første obligatoriske test på friskoler

Friskoler er ikke omfattet af de obligatoriske nationale test i folkeskolen, ligesom der er friskoler, som er 100 procent prøvefri, og hvor altså heller ikke afgangseleverne går til prøve.

Med regeringens ghettopakke skal børnehaveklassebørnene på 16 friskoler fremover igennem en række sprogtest, og klarer de ikke testene, kan de ikke fortsætte i 1. klasse.

DLF og skolelederne: Drop ghettopakke-sprogprøverne

"Jeg gad vide, hvad der vil ske, hvis en friskole vurderer, at den har et tilbud, som kan hjælpe den elev i 1. klasse - kan ministeriet så gribe ind og beslutte, hvilke elever en friskole skal kunne optage i sin 1.klasse", funderer Monica Jørgensen.