Gymnasielærere føler sig ringe rustet til at undervise elever med handicap

Tæt på halvdelen af landets gymnasie- og HF-undervisere føler sig dårligt rustet til at undervise elever med handicap. Det gælder især elever med psykisk sygdom som angst, skizofreni, OCD og bipolar lidelse og udviklingsforstyrrelser som ADHD og autisme . Det viser en rundspørge blandt 1.400 undervisere foretaget af Danske Handicaporganisationer (DH). ”Gymnasielærerne vil gerne inkludere unge med handicap, men de har brug for bedre hjælp og mere viden om handicap. Vi må hjælpe læreren bedre, så flere unge med handicap får en uddannelse og mulighed for at bidrage til fællesskabet,” siger organisationens formand, Thorkild Olesen, i en pressemeddelelse.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

handicap.dk: DH-undersøgelse: Gymnasielærere mangler viden om handicap