Efteruddannelse
5   19

11 millioner støttekroner skal løfte innovativ undervisning i Høje-Taastrup

En millioninvestering fra A.P. Møller Fonden i innovativ undervisning skal gøre det okay at slippe styringen og begå fejl i folkeskolen både som lærer og elev i Høje-Taastrup Kommune. En helt ny måde at tænke på, som tager tid at lære, lyder det fra lærerne.

Da Søren Peter Dalby Andersen var lærer, skulle han lave et forløb med sine elever, hvor han havde brug for input fra en fårehyrde. Den slags er ikke lette at finde, og først måneder senere gik det op for ham, at svaret havde været lige foran næsen på ham hele tiden. En kollega i fagteamet havde boet i Wales og vidste alt, der er værd at vide, om får.

Artiklen fortsætter under banneret

Han har nu sat 130 forsamlede lærere og pædagoger fra to skoler i Hedehusene i gang med at interviewe hinanden to og to. De skal finde ud af ting, de ikke i forvejen ved om deres samtalepartner.

"Målet er at arbejde med diversitet ud fra en tro på, at man gennem forskellighed kan finde bedre løsninger. Når de er færdige, skal de kortlægge, hvad de har tilfælles, og hvem i lokalet, der sidder med unikke kompetencer", siger Søren Peter Dalby Andersen, der nu arbejder som innovationskonsulent.

"Normalt finder vi sammen i grupper på baggrund af faglighed som lærere og fællesinteresser som elever. Men hvad nu hvis vi sammensatte grupperne efter at få mange kompetencer i spil og derigennem også finder nye, innovative løsninger på komplekse problemer?" 

Vi er på Charlotteskolen i Hedehusene den sidste dag i lærernes forberedelsesuge op til det nye skoleår. To af dagene er gået med at arbejde med innovativ undervisning i et projekt, som A. P. Møller-fonden netop har støttet med 11 millioner kroner. Målet er at efteruddanne samtlige kommunens 700 lærere i at undervise i innovative projektforløb.

God ide - men hvad med læringsmålene?

Dagens emne er diversitet. Onsdagens emne var personaer, og på en af de 19 intermistiske paptavler i aulaen fremgår lærernes evaluering af sidste kursusgang på farvestrålende post-its: "God idé!", står der på én.

"Glæder mig til at komme i gang" og "godt med konkrete, letanvendelige øvelser", står der på nabosedlerne. Men også "hvordan inddrager man fagene og de faglige mål?", "jeg er bekymret for forventningspresset", og "det kræver meget planlægning" er at finde på tavlen.

Lærer på Charlotteskolen Pernille Zacho har i løbet af sidste skoleår arbejdet med innovativ undervisning i sine klasser. Det er for længst planlagt, at skolen fra 2020/21 skal lægges sammen med naboskolen Hedehusene Skole og være innovativ profilskole i helt nye bygninger i den nye bydel Nærheden. Så hellere være på forkant.

Hun påpeger, at det er godt at få sat nogle formelle kompetencer på de ting, hun sidste skoleår selv måtte læse sig til.

Det er okay at fejle

"Husk at fejle!", siger hun med løftet pegefinger. Den besked blev løbende givet fra både ledelse til lærere og internt fra lærer til lærer i Pernille Zachos team sidste skoleår.

"Det er med afstand den største udfordring ved at arbejde med innovativ undervisning. Man skal slippe den styring, som 99 procent af alle lærere helst vil bevare over undervisningen. Man skal turde begå fejl og vise eleverne, at man også selv er i en læreproces, man ikke ved hvor ender henne", siger hun.

Hendes kollega Kim Schøning underviser i skolens specialklasse, og her har man også arbejdet med innovativ undervisning. For ham har udfordringen været større, fortæller han.

"Vores børn vil gerne ofte have bekræftelse fra en voksen på, at det, de har lavet er rigtigt. Gerne efter hvert regnestykke på arket. Hvordan skaber man her en kultur om, at det er okay at fejle, og at læreren ikke nødvendigvis kender svaret", spørger han.

"Men vi er faktisk kommet så langt, at jeg forleden oplevede en elev, der normalt har svært ved at lave fejl, sige 'nu er jeg færdig med det regnestykke. Det er nok forkert, men det er okay'. Det er lidt af en sejr".

Ledelsesopbakning er afgørende

Ifølge Pernille Zacho har det dog været nødvendig med opbakning fra skolens ledelse.

"Man har perioder, hvor man seriøst overvejer, om børnene er blevet dummere. Om de overhovedet lærer at plusse og minusse, som der jo står i læringsmålene, at de skal. Der har ledelsen holdt os fast og insisteret på, at det nok skulle give gevinst i længden", siger hun og tilføjer:

"Ledelsen har også givet fire kontaktlærere en pulje timer til at forberede undervisningen på årgangen sammen, så vi er sikre på, at den er så god som muligt, og holdt os fast på, at det var vigtigt at slippe kontrollen. Og så viser det sig jo i sidste ende, at eleverne har lært en masse", siger hun og understreger, at det også har været nødvendigt at inddrage forældrene i hvert forløb enten i opstarten, eller når resultaterne af projektforløbet skal præsenteres.

Presset på tiden

Fra SFO'en Charlottely siver musik og stemmer fra otte børn ud i aulaen. Ellers er der kun voksne til stede på skolen. Det er sidste dag i lærernes forberedelsesperiode, inden det går løs på mandag.

Hånden på hjertet: Ville lærerne hellere have brugt tiden på at lave elevplaner, taste informationer ind i Meebook, lave forældremapper og anden mere konkret forberedelse?

"Nej!", lyder svaret konsekvent fra Pernille Zacho, mens et lige så prompte "Ja!" undslipper Kim Schønings læber.

"Her har du nok et meget godt billede af personalegruppen", siger Pernille Zacho. "Jeg har arbejdet en del med innovativ undervisning og ved derfor, at den tid man lægger i det nu, bliver sparet i det lange løb. Når først det kører, er eleverne meget mere selvkørende. Så skal jeg stilladsere undervisningen der, hvor de er, så jeg kan understøtte deres proces. Det er ekstremt hårdt arbejde lige nu, men det betaler sig i længden", siger hun.

Kim Schøning: "Det er fedt at blive præsenteret for noget teori og konkrete redskaber, så jeg ikke skal bruge tid på at finde det selv. Og det giver da et enormt boost, når der kører en generel samfundsdebat om manglende innovation og at det skal være okay at fejle, og både elever og lærere kan klappe hinanden på skuldrene og sige, at der er vi på rette vej. Men jeg synes i forvejen, vi er meget presset på tiden i denne her uge".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ