Anja Larsen og Morten Hansen har nydt at få lov til at være elever og få fingrene ned i materialerne. De er til daglig håndværk og design-kolleger på Broskolen, afdeling Rolfsted.

Efteruddannelse: For en gangs skyld masser af praksis

Fuldt linjefag i håndværk og design til alle sløjd- og håndarbejdslærere. Sådan ser det nu ud i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Publiceret
Det giver en helt anden sanseoplevelse at vådfilte end at nålefilte, fordi man har hænderne i den våde uld og ikke har et stykke værktøj imellem.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I Faaborg-Midtfyn Kommune tager man løftet om fuld kompetencedækning i 2020 alvorligt. Også i håndværk og design. Derfor har næsten samtlige folkeskolelærere, der underviser i håndværk og design, brugt hver onsdag fra klokken 8.30 til 14.30 i fem måneder på at tage det fulde linjefag. I dag er sidste undervisningsgang, og ja, den afsluttes med evaluering og diskussion af lokaler, men den største del skal bruges på at lære at filte.

»Det har været så fedt, at der har været masser af praksis og meget lidt teori. Det, vi virkelig har fået noget ud af, er at få fingrene ned i det fag, vi ikke har linjefag i«, lyder det fra Anja Larsen fra Broskolen, afdeling Rolfsted, mens hun stænker sæbevand på den tot uld, hun sidder og nulrer. Lige så stille skal den blive til en jævn, firkantet plade ved at blive masseret mellem to stykker bobleplast.

De 28 lærere har tydeligvis lært hinanden godt at kende. Der bliver grinet og drillet, men også givet en hjælpende hånd, for en del af kursisterne har prøvet at filte før.

»Det er det andet, der gør det her kursus så meget bedre. At vi er af sted sammen med vores kolleger fra skolen, så vi kan bruge hinanden og vende tingene, når vi kommer hjem«, fortæller Ulla Britt Hansen fra Broskolen, afdeling Bøgehøj. Hun har selv sløjd, og det har været godt at kunne samarbejde om de nye teknikker med hendes håndarbejdskollega Karina Kirkeby Madsen.

»For min del har det betydet, at jeg har turdet undervise i sløjdsalen. Det har jeg ikke villet før«, siger Karina Kirkeby Madsen.

Ifølge Undervisningsministeriet har 66 procent af de lærere, der underviser i håndværk og design, undervisningskompetence i faget. Men det tal dækker over, at ministeriet regner alle, som har linjefag i enten sløjd eller håndarbejde, med.

Kreativiteten skal provokeres

Den luftige, fnulrede uld forvandler sig langsomt til en fast, nubret plade mellem de kyndige lærerhænder. Flere har prøvet at nålefilte før - også med eleverne. Men vådfiltningen giver et langt tættere resultat, og samtidig får eleverne en stærkere sansemæssig oplevelse af at røre de våde fibre og indsnuse den fine duft af rent lam.

»Hmmm, er det okay, at den er sådan lidt bulet og hullet?« spørger en af mændene og griner til sin kollega, som han kan skimte gennem pladens tyndere pletter.

»Man kan redde en del ved at rulle den med en kagerulle«, fortæller underviser Mette Østman, som er hyret ind fra Filtlaboratoriet, og giver sig til at rulle energisk på kursistens filtplade.

Underviserne har ellers været tidligere læringskonsulent Rachel Zachariassen og underviser på læreruddannelsen Ove Eskildsen. Han har tydeligt kunnet mærke, at lærerne har masser af håndværksmæssig erfaring fra deres linjefag sammenlignet med de lærerstuderende, han har til daglig. Men de mangler hele det andet håndværk - og til dels også designprocessen i det nye fag.

»De får meget ud af at være af sted sammen. Og så skal de provokeres lidt nogle gange. Hvis de har prøvet materialet før, kan de arbejde mere æstetisk og innovativt med det. Selv om kreativiteten altid er til stede, kan den godt bruge et skub. Alle trænger til at få åbnet øjnene for nye muligheder i deres fag indimellem«, fortæller han.

H&d-studerende: Mere tid ved sav og symaskine

Praksisfællesskaber bliver prioriteret

Langsomt bliver filtpladerne jævne. Mette Østman opfordrer lærerne til at kaste filten ned på bordet, så den krymper yderligere. »I kan gå sammen ni og ni og lave et kryds og bolle-spil«, siger hun. Et af bordene er allerede i fuld gang med at planlægge, hvad de mere vil lave i filt, og prøver at overbevise underviseren om, at hun skal åbne en ekstra filtecafe kun for dem. Men de er også ved at være vant til at mødes.

Faaborg-Midtfyns håndværk og design-lærere begyndte at ses allerede forrige år, da kommunen gav dem et A.P. Møller-finansieret kursus i arkitekturpædagogik. Samtidig blev der iværksat et stort praksisfællesskab for alle håndværk og design-lærere otte gange om året med oplæg og temadiskussioner og derudover små praksisfællesskaber på hver skole. Pædagogisk konsulent i kommunen Mona Pagaard Nielsen har stået for hele projektet.

»Vi har tit set, at lærerne får meget ud af efteruddannelsesforløb, men så kommer de tilbage til et tomrum på skolen og får aldrig brugt det nye. Derfor har vi gjort meget ud af forankringen«.

Mona Pagaard Nielsen har for eksempel været ude på alle skoler til møder med lærerne, hvor lederen også har været med, og sat fagfællesskabet i gang.

»Det er helt utroligt, så meget effekt det giver, at man sætter rammen og forventningsafstemmer med lederen, i forhold til at det her skal have fuld opmærksomhed«, siger hun.

Fyn-lærere: Arkitektur gør håndværk og design-faget konkret

Som tidligere håndarbejdslærer er hun ikke i tvivl om, at der har været brug for den satsning, kommunen har givet faget: »Det er to forskellige lærertyper, der skal mødes og undervise i et helt nyt fag. Dertil kommer alle de praktiske udfordringer med lokaler og så videre. Det tager tid og kræver fokus«.

Ikke klar til at stå alene med to klasser

Sløjdlærer Morten Hansen klasker sin filtplade en sidste gang i bordet og krammer den så sammen til en lille bold i næven.

»Det er fint, at vi har prøvet en masse forskellige teknikker og materialer. Men selv om jeg har trådet en maskine og prøvet at sy, er der jo en verden til forskel fra det, jeg kan ved en høvlebænk. Vi kommer ikke uden om, at der er udfordringer med forberedelsestiden og også med kompetencerne, når vi skal hjælpe 30-40 børn, som er ved at designe og derfor har projekter, der stikker af i alle retninger«.

Han har været rigtig glad for kurset, men understreger, at det ikke betyder, at han fremover bare kan undervise to klasser alene uden sin håndarbejdsmakker.

Netop strukturen og inspirationen til, hvordan man arbejder med design og forskellige slags materialer, har også været en konstant diskussion på kurserne. Og det har været svært at finde tid til at læse til undervisningsgangene, fordi der ikke har været sat tid af til det.

»Men det, at vi får kurserne, betyder noget for, at man føler, at man selv og faget bliver anerkendt og prioriteret«, siger Morten Hansen. »Og det klart fedeste er, at kurset ikke har været fyldt op med snak og teori. Vi har haft fingrene nede i materialerne hele tiden«.