Madkundskab
0   8

Lektor: Nogle skolemadsordninger kan vi ikke være bekendt

Knap otte ud af ti grundskoler skønnes at have en form for madordning. Knap 65 pct. vurderes at have et tilbud, som kan erstatte madpakken. Men der er meget stor forskel på kvaliteten af madordningerne, og det skaber ulighed, lyder det fra lektor Anette Kamuk.

Focaccia, pizzasnegle og pølsehorn eller kål og fisk. Udbuddet af skolemad varierer meget fra kommune til kommune og skole til skole.

Det er ikke i orden, at eleverne i skolerne er så forskelligt stillet, når det kommer til skolemad, mener Anette Kamuk, som er lektor på ernærings- og sundhedsuddannelsen på Professionshøjskolen Absalon.

Artiklen fortsætter under banneret

"Nogle steder går det rigtig godt. Nogle steder går det mindre godt. Faktisk går det nogle steder så dårligt, at jeg ikke synes, vi kan være det bekendt", siger hun.

Lektoren er projektleder i projektet Smag for Livet og står sammen med en række kolleger bag bogen "Smag på skolemad", som udkom tidligere i år.

"Vi må spørge os selv, om vi kan være bekendt ikke at sikre, at alle folkeskoler tilbyder sunde og smagfulde skolemadsløsninger på de lange skoledage", siger Anette Kamuk.

 

Anbefalinger fra bogen Smag på skolemad:

 • Eleverne inddrages i skolemadsordninger på en måde, hvor de udvikler ejerskab for skolemadsordningen gennem medbestemmelse til skolemadens smag med en undersøgende tilgang, der understøtter elevernes egen nysgerrighed og lyst til at smage.

• Eleverne får mulighed for at smagsbedømme skolemaden.

• Eleverne opfordres til at smage på fødevarer, inden de anvendes, undervejs gennem tilberedningen, og når skolemaden er færdig, men uden tvang.

• Eleverne får mulighed for i undervisnings- og projektforløb at eksperimentere med og kritisk forholde sig til smag og smagsretninger i skolemad - både med og uden relation til ernæringsindhold.

• Interaktionen mellem køkkenprofessionelle/pædagogisk professionelle og elever i eksempelvis tilberedning af skolemaden lægger vægt på at være dialogbaseret ift. smag og smagning med anerkendelse af børnenes smagssans og -bevidsthed.

 

Madpakketradition under pres

I Danmark har der været en lang tradition for at medbringe madpakker på arbejde, i daginstitutioner og i skolen. I en undersøgelse fra 2015 blev det vurderet, at lidt over halvdelen af hustandene smører madpakker, men at tallet de seneste år er faldende.

Københavns Madhus introducerede i 2009 skolemadskonceptet (EAT) og i 2013 angav de, at der var dagligt salg til omkring 20 procent af eleverne.

Konklusionen i bogen om skolemad er, "at der på de fleste skoler er en form for tilbud om skolemad, men at mange familier fortsat vælger at smøre egne madpakker, hvorfor der er potentiale for nærmere at undersøge interesse, efterspørgsel og muligheder for øget brug af skolemadsordninger".

Anette Kamuk mener, at uligheden i adgangen til sund skolemad bør mindskes.

"Det betyder meget, hvilke ambitioner kommunen har, og om de er inden over og støtter det både økonomisk og organisatorisk", siger Anette Kamuk, som peger på, at de steder, hvor kommunen har taget stilling til skolemad, går det bedst. 

"Når forældre, skoleledere og personale taler om det, så kan det rykke. Og nogle steder er børnene rigtig godt involveret. Men der er steder, hvor der ikke er et reelt madtilbud, og eleverne ikke har madpakker med, og så tenderer det ulighed i samfundet", siger hun.

Vigtigt med uddannet personale

Hun mener, at det er meget vigtigt, at der bliver ansat uddannet personale til at stå for skolemaden.

"Der er meget stor forskel på køkkenpersonalet. Nogle steder er det en, der ikke har en faguddannelse og ikke har kompetencer inden for mad, ernæring og fødevarer og måske også har andre administrative opgaver på skolen, så kan vedkommende naturligvis ikke lave det lige så godt som den der er fuldtidsansat og faguddannet".

Anette Kamuk kan godt drømme om, at der fra politisk hold enten i kommuner eller i Folketinget blev vedtaget nogle mindstestandarder for skolemad på skolerne.

"Jeg skyder lidt på kommunerne. Rammerne er udfordret. Vi er ikke så langt med det her, som vi burde være. Der er rigtig mange projekter, hvor man gerne vil involvere børnene i skolemaden. Men det er svært. Der er 20 minutter om dagen, så kan de spise deres mad eller gå i skoleboden", siger hun og tilføjer:

"Skolemad er ikke integreret i skoledagen. Man kunne i meget højere grad involvere børnene og bruge det som en form for dannelse, hvor man tænker det ind i flere fag. Det skal ind i pædagogiske sammenhænge, men det kræver skoleledelsens opbakning".

Projekter mangler lang holdbarhed

Projektet Smag for livet er et af flere projekter med fokus på skolemad. Eat er Københavns skolemadsprojekt, Loma (Lokal Mad) er et andet projekt. Nordisk Skolemad et tredje. Men fælles for projekterne er, at de kan have svært for skolerne at fortsætte, når opmærksomheden og fondsstøtten forsvinder.

"Det er en pointe, vi må tage hånd om", siger Anette Kamuk. "Der er mange projekter i storbyerne, men andre steder halter det lidt. Det handler om at få politikere og ledere til at prioritere maden ikke bare som en bespisningspause, men at få maden implementeret i den pædagogiske praksis, hvor såvel børn og personale er involveret", siger Anette Kamuk.

Selv om der er økonomiske udfordringer, så mener hun, at det først og fremmest starter med en prioritering hos politikerne, i kommunerne og på skolerne.

"Man hører, at madkundskabsfaget og skolemad er dyrt, og her er der brug for, at der kan søges offentlige midler. Men jeg tror også, at ledelsen skal støttes til at tage alternative initiativer og organisere det og udnytte ressourcer fra andre fagområder. Man kan også få meget viden med helt simple råvarer fra naturen. Man kan få meget ud af, at børnene selv dyrker grøntsager. Det kræver meget, men det lykkes jo for nogle", siger Anette Kamuk.

Bogen Smag på skolemad kan downloades gratis via dette link:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.260 andre er allerede tilmeldt