Behov for dannelse 4.0

Vi lever i en verden, hvor vi mennesker er blevet den dominerende miljømæssige kraft på planeten, og vores fælles fremtid i stigende grad afhænger af de beslutninger, vi kollektivt tager. De kompromisser, vi mennesker laver, bliver afgørende for, om vi kan nå FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling.

I denne verden er der brug for en dannelse 4.0, som gør, at vi kan tale sammen og finde de kompromisser, som verden har brug for. Er vi lærere og vores uddannelsesinstitutioner klar til at understøtte dannelse 4.0?

Dannelse 4.0 skal sikre, at vores elever får en faktuel forståelse af verdens udfordringer, deres udvikling og størrelsesorden, da dette er en forudsætning for at handle og løse f.eks. den moralske opgave at udrydde ekstrem fattigdom eller løse den potentielt meget farlige klimaudfordring. Herudover skal dannelse 4.0 sikre eleverne færdigheder i at kunne oscillere mellem perspektiver, herunder mellem et øko-romantisk og et øko-modernistisk perspektiv, samt analysere hvornår det ene eller det andet eller begge perspektiver giver bedst mening. Eleverne skal kritisk og engageret kunne præsentere egne og andres visioner for en bæredygtig verden, og redegøre for de positioner og den historie, som ligger bag.

Er du klar til både at kunne præsentere et øko-romantisk og et øko-modernistisk perspektiv for dine elever? Er dit lærerværelse i balance eller er det præget mest af det øko-romantiske eller øko-modernistiske perspektiv?

Øko-romantikerne og øko-modernisterne har hver sin opfattelse af menneskets rolle i verden og derfor også forskellige syn på, hvordan vi mennesker sikrer en mere bæredygtig verden og realiserer FN’s verdensmål. De to perspektiver lever ofte i helt lukkede verdener, og når de mødes, ser de ofte hinanden som modstandere, selvom begge grupper ønsker en udvikling i retning af en mere bæredygtig verden og realisering af FN’s verdensmål. Dette er et problem, da begge perspektiver er nødvendige for at nå FN’s verdensmål og gøre verden mere bæredygtig.

Økoromantikernes naturlige balance 

Øko-romantikerne ser på verden som endelig, hvor mennesker, ligesom andre biologiske dyr, er begrænsede af deres omgivelser. Skåret til benet er mennesket ligesom bakterier i en petriskål, begrænset af petriskålens grænse. Menneskets grænse er jordens ressourcer, og der er grænser for vækst. Hvor bakteriernes skæbne er forseglet af petriskålen, vil øko-romantikerne se menneskehedens skæbne som afhængig af at skabe en naturlig balance mellem menneskets ressourceforbrug og naturgrundlaget. 

Øko-romantikerne ser verdens nuværende tilstand som ikke-bæredygtig, og årsagen hertil bunder i en værdimæssig og moralsk problemstilling: Et umoralsk overforbrug af materielle ressourcer i den vestlige verden.  

Øko-romantikerne betragter den naturlige verden som en overordnet orden, der ikke bør forstyrres, og naturen som havende en ret i sig selv. Æstetisk ser øko-romantikerne en differentieret natur som værdifuld, og løsningen for fødevareproduktionen er dyrevelfærd og økologi. Kraftig nedsættelse i menneskets ressourceforbrug: Mindre materielt forbrug, flere cykler, færre udlandsrejser, mindre kød og mere vegetarisk kost er nødvendigt for at genoprette den naturlige balance og anses for at være vores eneste vej til at nå FN’s verdensmål og sikre en bæredygtig verden. Øko-romantikernes store udfordring er, at det ikke længere er sandsynligt at opnå en naturlig balance mellem menneskets ressourceforbrug og naturgrundlaget ift. klimaudfordringen og med en befolkning på mellem 9,5-11 milliarder mennesker på jorden, som ønsker samme levestandard som i vesten. Dette er en næsten ubærlig tanke for øko-romantikeren, for hvem den naturlige balance næsten er en form for religion.

Økomodernistens tro på menneske og teknologi

Øko-modernisterne, på den anden side, ser verden som fuld af muligheder og næsten uudtømmelig, så længe der er energi nok. Mennesket adskiller sig fra dyr og kan bruge fornuft, teknologi og opbygge institutioner, som kan sikre bedre livsvilkår for menneskearten. 

Mennesket har gennem de sidste 100 år udviklet mirakler ift. livslængde, sundhed, madproduktion og velstand.  Og for øko-modernisterne er denne udvikling på ingen måde slut. Menneskets grænse er termodynamikkens lov om entropi - at alt bliver mere kaotisk og uordentligt uden tilførsel af ny energi. Skåret til benet er universet, solen og jorden en værktøjskasse, hvis indhold er frit tilgængeligt for mennesket ift. at designe den verden, vi som mennesker vil have. 

Alle biologiske og teknologiske processer skaber restprodukter. Øko-modernisterne erkender, at disse kan være negative og potentielt farlige for mennesket og miljøet på jorden, men de anses som noget, der kan og skal løses. Øko-modernisterne ser naturen og dens økosystemtjenester som værdifulde og vigtige for  menneskene, og som noget der skal sikres plads til gennem at designe og aktivt forvalte fremtiden. 

Løsningen på at nå FN’s verdensmål og sikre en mere bæredygtig verden, er netop at designe og forvalte verden, så målene opnås ved brug af mere ren energi, bedre teknologi, stærke institutioner, mere cirkulær økonomi og ved at springe de mange led i naturen over i energiproduktionen: Ved f.eks. at gå direkte efter at bruge solens energi, i stedet for at bruge biomasse, kan vi skåne naturgrundlaget. Dette gælder også delvist i fødevareindustrien, f.eks. i kødproduktionen, hvor kunstigt kød fremstilles i laboratorier baseret på dyreceller i stedet for gennem en ineffektiv, forurenende kødproduktion.

Øko-modernisterne vil skabe en ny balance mellem menneskets ressourceforbrug og naturgrundlaget. En teknologiunderstøttet balance, som både vil kunne sikre en høj levestandard for verdens befolkning og frigive landarealer til mere fri natur, biodiversitet og andre økosystemtjenester. Øko-modernisternes store udfordring er, at deres løsninger af mange ses som unaturlige, pragmatiske og teknokratiske løsninger, som truer drømmen om den naturlige balance.  

En flersporet faktabaseret dannelse med FN’s verdensmål som retning 

Kun gennem at koble flere perspektiver, herunder det øko-romantiske og det øko-modernistiske perspektiv, kan vi nå FN’s verdensmål. Uden øko-modernisternes fokus på f.eks. STEM (Science, Teknologi, Engineering & Mathematics) samt innovation, kan vi ikke sikre en acceptabel levestandard for hele klodens befolkning og samtidig sikre nok areal til menneskelig udfoldelse, natur og økosystemtjenester. Og uden øko-romantikernes fokus på værdier, æstetik og moral, vil øko-modernisternes løsninger risikere at blive for teknokratiske. 

Dannelse 4.0 rummer: En forståelse for science og teknologis store betydning for en bæredygtig udvikling i verden, i fortid, nutid og fremtid, herunder en faktuel numerisk grundforståelse af udviklingen; en forståelse for hvordan forskellige samfundstyper ser på bæredygtighed, herunder den traditionelle, moderne, postmoderne og metamoderne samfundstype; en mulighed for konkrete handlingserfaringer ift. virkelige lokale, regionale og globale problemstillinger og deres samspil med naturens, teknologiens, kulturens og politikkens domæner.

Uddannelse i FN’s verdensmål giver muligheder

Uddannelse i FN’s verdensmål er en oplagt mulighed for at sætte en dannelse 4.0 på dagsordenen. En type dannelse, som indeholder elementer fra den naturvidenskabelige dannelse og som har en faktabaseret bæredygtigheds-handlekompetence som dannelsesmål. En dannelse som stræber mod en mere bæredygtig verden og har FN’s verdensmål som pejlemærker. 

En dannelse som ikke ser et grundlæggende skel mellem natur og kultur. En dannelse der anerkender, at det er os mennesker i den antropocæne tidsalder, der har ansvaret for at designe verden med både natur og kultur så vi bl.a. når FN´s verdensmål. En dannelse som erkender, at vi lever i en ny teknologisk æra og at menneskelige samfund altid udvikler sig gennem forskellige udviklingsstadier i samspil med den teknologiske udvikling. At historien har en form for retning, som bygger oven på tidligere forståelser af verden, men at denne retning evolutionært udvikler sig gennem tests af meta-fortællinger om retningen, hvor FN’s verdensmål er et eksempel på en suverænitetsdemokratisk besluttet retning, hvilket giver retningen legitimitet.

Dannelse 4.0 skal på dagsordenen

Lad os sætte dannelse på dagsorden igen. Ikke en 1.0 dannelse - det traditionelle samfunds gud, konge og fædreland, ikke en 2.0 dannelse som en tilbagevenden til en modernistisk ukritisk tro på naturvidenskab og teknologiudvikling, ikke en 3.0 dannelse a la den postmoderne antidannelse med dekonstruktion af seksualitet, køn, familie, hierarkier, fællesskaber, religion, politiske ideologier, naturvidenskab og sammenhængskraft.

Nej, lad os benytte FN’s 17 verdensmål til at sætte dannelse 4.0 på dagsorden, med en suverænitetsdemokratisk besluttet dannelsesretning. En dannelse hvor vi mennesker har sat retningen for vores klodes udvikling. Lad FN’s 17 verdensmål vise vejen som et bud for dannelse 4.0.

Tid til refleksion i uddannelsessystemet                                      

Hvis øko-romantikere og øko-modernister succesfuldt skal kobles i en ny dannelse for FN´s verdensmål, er der brug for refleksion både hos de grønne ildsjæle og hos de fagfaglige science-lærere på lærerværelset, men også på seminarierne og  ingeniøruddannelserne samt blandt undervisere inden for bæredygtighed. Er vi klar til dannelse 4.0 i praksis?

Kronikør er Jesper Steenberg,  Lærer, Civilingeniør og Master i ledelse og innovation og leder af ENERGI & VAND – Greater Copenhagen Living Lab som har fokus på den bæredygtig by og undervisning i FN’s verdensmål på forsyningsområdet.