Vores forventning er, at hverdagen skal fungere i ramadanmåneden, helt som i skoleårets øvrige måneder, og det gør den kun hvis eleverne er klar til at modtage undervisning, siger Rani Hørlyck.
"Vi mærker ikke nævneværdigt til, at det er ramadan"
Det er ramadan, og i Danmark i maj og juni betyder det rigtig, rigtig mange lyse timer med faste. Men på Søndervangskolen i Aarhus har forældre og ansatte fundet en model, som sikrer, at børnenes skoledag ikke påvirkes af mangel på mad og drikke.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I år ligger ramadanen i årets lyseste måned, og de lange dage uden mad og drikke kan give fastende elever problemer. Men ikke på Søndervangskolen i Aarhus. Selv om flertallet af skolens elever har muslimsk baggrund, har skolen og bestyrelsen taget ansvaret for at skabe regler, der gør, at ingen børn kommer til at være sultne eller mangle væske.
Dette gøres ved udsendelse af et fælles forældrebrev udsendt på vegne af skolen og bestyrelsen forud for ramadanen. Hvis nogle elever er uoplagte og ukoncentrerede tilbydes de ganske enkelt mad og drikke på skolen. Og det synes elevernes forældre med på.
"Vi mærker selv ikke nævneværdigt til, at det er ramadan" siger skoleleder Rani Hørlyck. "Jo, måske kan børnene være lidt urolige og spændte den første dag, men det er nærmest at sammenligne med hvad man kan opleve for eksempel 1. december."
Fastende børn får mad i skolen
Rani Hørlyck og skolebestyrelsen informerer forud for ramadanstart alle familier om skolens holdning til ramadanen. Hun oplever at både elever, forældre og lærere virker glade for at skolens ledelse og bestyrelse har taget ansvaret for hvordan ramadanmåneden afvikles.
"Vores forventning er, at hverdagen skal fungere i ramadanmåneden, helt som i skoleårets øvrige måneder, og det gør den kun hvis eleverne er klar til at modtage undervisning. Det har vores forældre selvfølgelig forståelse for, og jeg kan ikke mindes, at der har været umiddelbare problemer i den anledning. Måske har der været en eller to forældre, der har været en tur forbi mit kontor til en snak, men det er også det".
Ledelsen tager snakken
En hjørnesten i skolens politik er nemlig, at det er ledelsen, der tager en eventuel snak med forældrene - ikke den enkelte lærer eller pædagog fortæller Rani Hørlyck, og understreger samtidig at skolen lægger vægt på at komme i forældrene i møde med dialog frem for konfrontation.
"Vi tager den del af ansvaret fra personalet, og sådan set også fra familierne selv. De behøver ikke selv tage stilling til om deres børn behøver at faste, men kan henholde sig til skolens regler om at vi ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv forbeholder os retten til at give evt. trætte, sultne og uoplagte børn mad og drikke hvis behov. Der betyder også at de ikke indbyrdes skal 'håndhæve' overfor hinanden om de overholder fastekravet, for de kan bare henvise til skolens regler som forklaring på at de ikke faster" siger Rani Hørlyck.
Andre dele af elevernes kultur vil skolen meget gerne være en del af. Det er ikke ualmindeligt, at klasser eller årgange sammen holder Eid-fest i forbindelse med ramadanens afslutning, fortæller Rani Hørlyck. "Vi vil selvfølgelig ikke forspilde lejligheden til at holde en god fest".
