Debat

Crucifixion, anyone?

KL versus DLf? Nah...

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Landets lærere skal tage stilling til om de er lærere eller læringsmedarbejdere. Det skriver min navnebroder, Brian Degn Mårtensson, her på siden.

Det er nu, landets lærere skal undsige præmissen. Det handler ikke om, om lærere er lærere eller læringsmedarbejdere. Det er ikke KL mod DLF. Og derfor skal man sige nej.

Det afgørende i en taber-vinder-logik er ikke, at det er træls at tabe. Og heller ikke, at det er træls at løbe tom for modstandere, man kan banke. Det drejer sig ikke om en tvist mellem to foreninger, hvor højt jeg end elsker Foreningsdanmark. Lærere er jo ikke overmennesker, der overkommer alt. Det er imod skolens begreb og praksis. Det vigtigste for en lærer er at kunne tage fejl. Dommeren over disse fejl er hans samvittighed og elevernes selvstændighed, som han er sat i verden for at beskytte mens han lytter.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

En lærer skal kunne gå hjem fra arbejde og bebrejde sig selv, at han traf en forkert beslutning for sin elev, og fatte mod ved livet med det. Han bærer ikke samfundets ansvar på sine skuldre, især da ikke når samfundet ser ud til at elske løn og tryghed højere end mennesker. Lærere har en universel forpligtelse, som de sagde ja til, da de blev lærere. Hans elever er de virkelige dommere, der efterlader ham i tavshed, uanset, og i bedste og sjældneste tilfælde i taknemmelighed.

Det er ikke elever, der skal gå nedslukte hjem.

Reformation

Nu ved jeg ikke helt, hvem samfundet er. Sidst, jeg tjekkede, udgav samfundet ikke en avis. Så det er ikke min pointe. For at forklare min holdning, går jeg en omvej. Omvejen viser forskellen mellem reformation og revolution. For Brian har ret i det med revolutionen. Læringsrevolutionen er et empirisk faktum, som hvis det ikke for alvor og meget snart bliver modsagt, ikke ville have det fjerneste imod at blive en metafysisk kendsgerning indtil en ny vind blæser al fornuft ud af os alle.

Da der i 1936 var reformationsjubilæum sidst, holdt K.E.Løgstrup et foredrag. Svend Andersen skriver om dette: ”Nogle vil gøre Luther til ophavsmand til alt det bedste i det danske samfund, fra velfærdsstat til folkeskole. Over for dem står kirke- og kristendomshaderne, der tager jubilæet som anledning til et nyt angreb, idet de hæfter sig ved Luthers mørke sider.”

Det er altså DLF mod KL. Men her er der nye: På den ene side er oprør uantageligt, på den anden er det nødvendigt. Andersen skriver om Løgstrup:

 ”I sin præstetid interesserede han sig især for Luthers syn på oprør mod øvrigheden. I forbindelse med det såkaldte bondeoprør afviste Luther kategorisk, at et oprør kunne være berettiget, uanset øvrighedens uretfærdigheder. Almindelige mennesker havde ikke myndighed til at straffe uretfærdighed. Alligevel opfordrede Luther enhver til at bekæmpe oprør, også privatpersoner. For Løgstrup er det ikke en modsigelse. Han peger nemlig på kernen i Luthers forståelse af øvrighedens politiske opgave. Den er at håndhæve retten og sikre ro og fred, så mennesker kan leve godt og ordentligt. Men når man som privatperson bekæmpede oprørere, var det jo netop for at forsvare denne politiske orden.”

Man kan altså godt ombytte rollerne mellem øvrighed og oprørere. Med accepten af en kommission, der skal undersøge noget, der i forvejen var åbenlyst, har DLF bekræftet, at spørgsmålet om, hvem der bestemmer, er vigtigt. Siden 2013 er det blevet mere og mere umuligt at ombytte lærerens rolle med læringsmedarbejderens. Vi taler jo ikke om at bytte en bette check og et håndtryk for en brugt bil. Men om altings stadige nybegyndelse, og de spørgsmål, der hører til det.

En lang historie, kort

En tidligere chefredaktør for bladet Folkeskolen skal engang have sagt: Du kan ikke gøre en gris til en væddeløbshest. Men du kan gøre den til en hurtig gris. Det er det hække- og væddeløb, lærere bør sige nej til. Pfui, som man siger på tysk.

En lærer skal være retfærdig. Det er hans adgang til at blive politisk. Hvis ikke denne adgang kalder på ham nu, er der for lang tid lukket. Så kan han blive en næsten forever hurtig gris, overladt til daglige mareridt om, hvad han svigtede. 

Kilder

https://www.folkeskolen.dk/634215/er-dlf-en-forening-for-laerere-eller-laeringsmedarbejdere

http://reformation.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/luthersk-lutherkritik/