’Hvorfor skal Ayses lillebror have klippet spidsen af tissemanden?’ Sådan lød overskriften på Politikens kronik 10. januar; - en gengivelse af Øzlems Cekics ’novelle’ om omskæringsfesten i lille Ayses familie. En ganske frisk overskrift, må man nok sige. Signalet er, at man kan jo lige så godt sige det, som det er, for det der med at klippe spidsen af små drenges tissemænd, det er skam helt normalt og ikke noget at tage på vej over. Det skal naturligvis bare mødes med venlig interkulturel forståelse, og det er så sandelig på tide, at vi tager det op i skolens mindste klasser, så vi kan komme overens om det her og allesammen lære, at selv om vi ser forskelligt på visse ting, så kan vi da sagtens være gode venner osv .

Hvilket eklatant fejlgreb! Ved Øzlem ikke, at ni ud af ti etniske danskere ønsker at forbyde rituel omskæring? Der er overhovedet ikke basis for nogen form for debat for og imod om det her. Og da slet ikke i skolen, hvor der i næsten alle klasser sidder en eller flere drenge, der selv har været udsat for overgrebet. De er aldeles sagesløse, og det sidste, de har brug for, er det at få deres forældre udstillet som voldsmænd.

Ved at kaste denne historie ud i klasserne sætter Øzlem Cekic og IBIS, der helt uforståeligt har valgt at udgive den, lærerne i en umulig situation. Lærerne ønsker selv sagt ikke at bidrage til marginaliseringen af indvandrerdrengene, men de kan heller ikke lyve overfor klassen og lade som om, de selv synes, at rituel omskæring er ok. Det er simpelthen et spørgsmål, der ikke har noget at gøre i en gruppe af småbørn.

Denne strid skal tages mellem de voksne, udenfor børnenes hørevidde. Historien om rituel omskæring er uegnet for børn. Denne ’novelle’ er ret beset endnu et overgreb mod indvandrerdrengene.

Lærerne bør efter mening boykotte Ølems novelle totalt.