Debat

Lavt sygefravær = høj trivsel?

Lavt sygefravær er i mange kommuner et tegn på trivsel. Hvordan er det kommet så vidt?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I København er der gennem et øget fokus på sygefravær opstået en syg kultur!

Vi kan godt blive enige om, at det er bedst for kontinuitet og ro på arbejdspladsen, hvis medarbejderne ikke bliver syge og er til stede på arbejdspladsen. Der kan være mange årsager til sygefravær - der er mange former for sygdom.

Umiddelbart tænker alle i disse dage på stress og mistrivsel, hvis folk er syge, men hvad med eksempelvis influenza eller forkølelse? Det er som om, at man straks mistænkeliggøres og bliver set skævt til, hvis man skulle være så uheldig at blive syg.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

I Københavns Kommune fylder sygefraværet meget. Ikke nok med, at et lavt sygefravær sidestilles med høj medarbejdertrivsel, så belønnes skolelederene også i deres resultatkontrakter såfremt sygefraværet falder.

Kunne dette være en af hovedårsagerne til, at terminalt syge medarbejdere afskediges? At medarbejdere valgfarter til sygefraværssamtaler og efterfølgende risikerer deres stilling? At folk opfordres til at bruge en omsorgsdag eller feriefridag i stedet for at melde sig syge - når de er det?

Hele denne fokus på sygefravær er blevet syg! Kan man ikke længere være syg? Er man som lærer ikke mere udsat for smitte, når nu man arbejder med børn og unge?

Sygdom er en del af alle mennesker. Hvad betyder 10 dage eller 3 sygdomsperioder i et helt arbejdsliv? INTET!