Hvilken undervisningsform lærer eleverne mest af?

Det spørgsmål stiller TV2 i eksperimentet 'Pisk eller gulerod', der er blevet vist over to udsendelser.

I eksperimentet får to 7.-klasser på Gyvelskolen i Galten i Østjylland hver to nye lærere i tre måneder, som udøver vidt forskellige undervisningsformer.

I programmet bliver eleverne testet i engelsk, dansk og matematik ved eksperimentets start, og det samme sker igen efter tre måneder ved eksperimentets afslutning.

På baggrund af testene vurderer tre fagkonsulenter, hvordan de to klasser har klaret sig i forhold til hinanden i de tre fag.

Men matematiktestene kunne reelt ikke bruges til at vise en udvikling, skrev 'pisk-læreren i matematik Viggo Smitt i et indlæg på folkeskolen.dk, kort efter det sidste program havde været på skærmen tirsdag i sidste uge. Eleverne blev nemlig kun testet i færdighedsregning ved eksperimentets start, mens de blev testet i færdighedsregning, problemregning og en mundtlig prøve til slut. Derfor er det ikke til at vide, hvilken effekt de to undervisningsstile har haft, skrev han.

"Når man skal undersøge et før og efter i matematik, skal man jo tage de rigtige prøver. Færdighedsprøven er den allermindste, men det var det eneste, de havde gjort inden. Det prøvede de at tale sig udenom over for os, men seerne bliver ikke gjort opmærksom på det. Det synes jeg er meget forkert", uddyber Viggo Smitt over for folkeskolen.dk.

"Det betyder, at de to klasser reelt kun kan sammenlignes på færdighedsdelen. Derfor kan jeg ikke tage æren for, at mine elever klarede sig bedre i problemregning, og omvendt kan Carsten Hermansen (matematiklæreren i 'gulerods'klassen) heller ikke tage æren for, at hans elever er blevet mere kreative, som det ellers påstås", tilføjer han.

Pisklærer: Den anden klasse blev ikke mere kreativ

Ifølge Viggo Smitt er det derfor et postulat, når det i programmet fremgår, at gulerodsklassen skulle være blevet mere kreativ.

"Når ikke vi får at vide, hvordan de kan se, at den anden klasse skulle være blevet mere kreativ, så synes jeg, at det fremstår som en fordrejning. Jeg er ikke enig i, at de skulle være påvist, at de er blevet mere kreative", siger han.

Pulje til lavtpræsterende skoler: Pisk eller gulerod?

Han mener samtidig, at programmet giver et fejlagtigt billede af, at de tre fagkonsulenter har fulgt eksperimentet under hele forløbet.

"Det gjorde de ikke, og matematikfolkene overværede på intet tidspunkt min undervisning. De blev kun kaldt ind for at lave en afgangsprøve, som passede til 7. klasse. Så jeg synes, at folk bliver misinformeret om præmisserne", siger han og understreger, at hans kritik kun er rettet mod programmet og ikke klassen eller skolen.

"Jeg var så heldig at låne en god klasse fra nogle gode lærere".

Gulerodslærer: Føler ikke seerne bliver decideret snydt

I gulerodsklassen stod matematiklærer Carsten Hermansen for undervisningen. Han er enig i kritikken, men mener ikke, at programmet giver et fejlagtigt billede af resultatet.

"Viggo Smitt har ret i, at der ikke blev lavet nogen basislinje, så man kan naturligvis ikke lave den sammenligning. Men jeg føler ikke, at seerne bliver decideret snydt. Faktisk var jeg personligt meget overrasket over, hvor meget vi egentlig kunne nå at præge eleverne på tre måneder", siger han.

I programmet fremgår det ved eksperimentet, at eleverne præsterer nogenlunde ens i de afsluttende test, dog klarer piskklassen sig en anelse bedre i probremregning. 

I Det Skæve Rum lærer eleverne at fejle 

"Men jeg synes alligevel, at klasserne som to grupper blev meget forskellige i deres tilgang til, hvordan de griber det an at lære. Men om min klasse blev mere kreative, kan vi ikke vide med sikkerhed. Men det tror jeg", fortæller Carsten Hermansen.

Både Viggo Smitt og Carsten Hermansen er de dog enige om, at de bliver fremstillet fair i programmet.  Til gengæld ærgrer de sig begge over, at der ikke var mere fokus på den didaktik, de hver især praktiserer i deres undervisning.

"Der er meget fokus på relationsarbejdet i programmerne. Følelser fungerer jo godt på tv. Jeg ville have ønsket, at der var mere fokus på, hvornår eleverne faktisk lærer noget, og hvor man kan se, at eleverne pludselig forstår det", siger Viggo Smitt.

Det er Carsten Hermansen enig i.

"Man får ikke at vide, hvilken læringstænkning der ligger bag. Så som udsendelse for lærere er den måske ikke så god, for der sker jo altid en forsimpling af tingene. Men jeg synes egentligt, at hovedtemaerne som læringsstyring og elevinddragelse fremgår ganske fornuftigt", siger han.

Producent: Vi laver ikke videnskab

Det er Dokumentar Kompagniet, der står bag eksperimentet for TV2. Her mener producent Lars Høj ikke, at det er misvisende, at eleverne kun blev testet i færdighedsregning ved eksperimentets start.

»Når vi fejler, bliver vi bedre« 

"Som journalister ved vi ikke meget om de test, man laver i folkeskolen. Derfor havde vi allieret os med dem, vi syntes var de dygtigste på området og spurgt dem, om det giver mening at lave denne her sammenligning, når eksperimentet strækker sig over forholdsvis kort tid", fortæller han.

Så de har sagt god for den sammenligningsmodel?

"Ja. Det var ikke så grundigt, som vi kunnet have ønsket os, men det var det, der var muligt at gøre på det tidspunkt. Og vi kunne se, at de to klasser lå super ens i testene i alle fag, så i samarbejde med de tre eksperter, blev vi enige om, at vi godt kunne konkludere, at klasserne var lige dygtige, inden eksperimentet gik i gang.

Havde det været videnskab, var det helt sikkert et problem, men vi laver ikke videnskab", siger Lars Høj.

Ifølge Lars Høj kom fagkonsulenten i matematik Bent Lindhardt sent ind i processen, mens de to konsulenter i dansk og engelsk kom tidligere ind, så der var tid til, at de kunne observere dele af undervisningen. 

Viggo Smitt, Carsten Hermansen og den deltagende fagkonsulent i matematik Bent Lindhardt har blogget på folkesolen.dk om deres oplevelse af at være i programmet. 

Viggo Smitt:  Fjollet forherligelse af pseudokreativitet 

Viggo Smitt: Rugbrødslæreren 

Carsten Hermansen: Et lille indlæg fra den orange matematiklærer i miniserien "Pisk eller gulerod" 

Bent Lindhard:  Pisk eller gulerod - hvad virker? 

 Læs også andre blogindlæg om programmet her

Blog:  'Pisk eller Gulerod'?

Blog:  Pisk eller gulerod - hvorfor ikke både og?