Blog
4   13

Pisk eller gulerod - hvad virker?

Abonner på nyt om Bent Lindhardt i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

TV2 har i denne tid udsendt programmet ”Pisk eller gulerod?” som er et forsøg med to syvende klasser med meget forskellige metodiske tilgange til undervisning. Jeg deltog som evaluator af elevernes matematikpræstationer - og hvilken klasse fik så mest ud af de to undervisningsformer? ”Hvem vandt?”

I foråret 2017 blev jeg kontaktet af et TV selskab, som var i gang med et forsøg på Galten skole, hvor to syvende klasser skulle gennemføre et tre måneders forsøg med nye lærere og forskellige undervisningssyn. Selskabet ønskede at vurdere deres matematiske kompetencer når forsøget var slut, så man kunne sammenligne klassernes udbytte af den forskellige undervisning. Jeg oplevede det interessant at få en mere nuanceret diskussion om hvad der virker ud i hjemmet. Jeg skal indledningsvis lægge afstand til titlen Pisk eller gulerod - som jeg ikke synes er tilstrækkelig sigende for det forsøget gik ud på - men det er som sagt bare en titel. Lad os se på selve forsøget.

I den ene klasse - Piskklassen -  man en matematiklærer som gik ind for stram lærerstyring, gentagelsen og øvelsen efter anvisning fra læreren - en undervisning som tog udgangspunkt i bogens opgaver og en instrumentel tilgang til læring. En undervisning som var meget pensum styret.

I den anden klasse havde man en matematiklærer, som gik ind for projektarbejde - elevselvstændig - høj grad af elevstyring og gruppearbejde og med alternative klassemiljøer. En undervisning hvor stoffet blev underordnet en mere problemorienteret tilgang.

På mange måder to meget forskellige tilgange til læring som de to udsendelser (eller de udvidede fire udsendelser som ligger på nettet) tydeligt afslører.

Artiklen fortsætter under banneret

Som udgangspunkt havde man undersøgt elevernes præstationsniveau via en færdighedsopgave til klassetrinnet og her fandt man at klasserne stort set var lige dygtige. Da jeg kom ind billedet bad jeg om et mere nuanceret syn på matematik og fik gennemført, at der både skulle indgå en skriftlig færdigheds- og problemregningstest samt en mundtlig prøve. Tanken var at nedskrive en afgangsprøve i niende klasse til syvende klasse som et forsøg på at vurdere eleverne som offentligheden ønsker at bedømme dem senere hen. Det gav selvfølgelig det problem, at vi ikke havde en førtest at sammenligne klasserne med og det betød, at man ikke umiddelbart kunne beskrive forandringsprocesser fra før forsøget til efter forsøget.

De skriftlige opgaver blev fremstillet ud fra den skabelon der i dag anvendes til prøverne med og uden hjælpemidler med god hjælp fra min gode ven Niels Jakob Hansen som er en del af ministeriets opgaveudvalg. Derudover gennemførte begge klasser en mundtlig prøve med problemstillinger som de kendes fra prøvebekendtgørelsen - dog kun med varighed af ca. 1½ time. Her deltog min gode ven Pernille Pind som ”medcensor” på elevernes præstationer, så vi var to til vurderingen.

I prøven uden hjælpemidler (færdighedsregning) klarede eleverne sig i de to klasser gennemsnitlig lige godt. Fordelingen på de fem skalatrin var nærmest identisk, så her var nærmest tale om en ”tvillingeklasse” rent statistisk.

I prøven med hjælpemidler (problemregning) var der en lille forskel. I en skala fra 1 - 5 scorer piskklassen 3,1 point i gennemsnit og gulerodsklassen scorer 2,8 i gennemsnit. Det er ikke en stor forskel og med tre fraværende elever i gulerodsklassen øger det usikkerheden i målingen. Det er dog overvejende sandsynlig for at med deltagelse af de manglende elever vil der stadig være en lille forskel på de to klasser. Fordelingen af point indeholder til forskel for færdighedsregningen en lille forskel i spredningen idet den er større i gulerodsklassen end i pisk-klassen. Det ved vi dog ikke om er et resultat af forsøget eller om det er en forskel som også var der før forsøget gik i gang. 

I den mundtlige gruppeprøve præsterede begge klasser i gennemsnit nogenlunde ens. Pisk-klassen anvendte flere elever it som hjælpemiddel dog uden det gav den store forskel i deres matematiske indsigtsfulde løsningsniveau. Gulerods-klassen havde flere ”dygtige” elever som sprængte opgavernes rammer, var mere innovative i deres løsninger og viste en lidt bedre problemløsningsadfærd end piskklassen. Piskklassen forsøgte i højere grad at udtrykke sig gennem formelle matematiske udtryk mens gulerodsklassen i højere grad anvendte uformelle hverdagstermer.

Jeg opfatter det interessant at til trods for at gulerodsklassen har mange udenomsfaglige tilgange til undervisning som uro i klassen, gruppearbejde, problemstillinger i omverdenen frem for i faget osv. så klarer de sig ikke ringere end eleverne. Ser man udsendelsen ville man formode at piskklassen med deres langt tydeligere faglige fokus ville have et langt bedre udbytte.   

Man kan således undre sig over at så forskellige læringstilgange alligevel synes at have givet nogenlunde samme resultat. Jeg ser et par mulige forklaringer

For det første er det ikke tydeligt hvordan forandringerne har været idet den eftertest der er lavet ikke er sammenlignelig med førtesten.

For det andet er der grænser for hvad man kan nå at forbedre eller spolere på tre måneder. Vi ved fx fra de nationale test at det præstationsniveau man måler hos eleverne i 6. klasse har en rimelig høj sammenhæng med hvordan de klarer sig til afgangsprøverne.

For det tredje - og det tror jeg er væsentligt - der er tale om fire meget engagerede lærere som virkelig ville noget med deres fag og deres elever. Et sådant engagement tror jeg i virkeligheden står langt højere som effektmåler om hvor vidt man gør det ene eller det andet med eleverne.  Vi ved fra TIMSS at de klasser, hvor eleverne beskriver deres lærer som engageret scorer signifikant højere.

Hvis det sidste er rigtigt kan man kun blive endnu mere bekymret for den mentale nedsmeltning den passionerede lærer oplever i de topstyrede, stive og dokumentationsrigide rammer folkeskolen er inde i.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.018 andre er allerede tilmeldt

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.257 andre er allerede tilmeldt