Pædagogik
0   2

Velkommen til udstillingen

Sønderskov-Skolens 1., 4. og 7. årgang arbejder projektorienteret. Efter hvert forløb kreerer de en udstilling eller et produkt, som de kan vise frem. 1. årgang har inviteret forældre og gæster til at se deres udstilling om livet i havet.

Et par små »sandwichmænd« henter gæster til 1.-klassernes udstilling »Under vandet«. De omvandrende elever med skilte byder velkommen og følger gæsterne hen til 1. årgangs lokaler. Her går de besøgende under et gardin af tangplanter og bliver mødt af ivrige elever, der fortæller om livet i havet, fiskene og de forureningsproblemer, der er i havet. »Alle på tegningerne holder hinanden i hånden, fordi nogle mennesker arbejder sammen for ikke at få plastic i havet«, siger en elev og peger på væggen med alle elevernes tegninger. »Man kan opfinde noget, forbedre det og forandre det. Jeg har tegnet robotfugle og robotfisk, der samler affald op«, forklarer en pige. »Min ubåd samler alt mikroplastic op«, siger en dreng. Alle elever har tegnet en person på A4-papir, og i maven på personen er deres forslag til opfindelser eller forbedringer. I syv uger har eleverne på 1. årgang arbejdet med FN's verdensmål for bæredygtig udvikling og mål nummer 14 om livet i havet. Eleverne fortæller, at de har været ude på nogle muslingeøer i Vadehavet. De viser en læsebog om havet frem. Den har ordbog på dansk, tysk og engelsk, for her i området har eleverne tysk fra 0. klasse. »Tintenfisch er en blæksprutte«, kommer det stille fra en pige. Hele 1. årgang står klar i udstillingen og kender deres roller. De holder generalprøve, og om nogle timer kommer forældrene på besøg for at se udstillinger overalt på Sønderskov-Skolen i Sønderborg. På gangene står elever og øver deres oplæg, og inde i klasselokalerne er eleverne i gang med at hænge de sidste ting på vægge og ned fra loftet.

Døde fisk og slatten tang

LEAPS-SKOLER

• Leaps, som modellen hedder, står for »læring og engagement gennem autentiske projekter med fokus på science«. Efter hvert projekt arrangerer eleverne på de deltagende skoler en udstilling eller en anden måde at fremvise et produkt på.

• Bag Leaps står en række fonde, der har lagt omkring 32 millioner kroner i udvikling, træning og forskning i Leaps frem til 2022. • Sønderskov-Skolen i Sønderborg er første projektbaserede Leaps-skole i landet. Skolen begyndte projektorienteret undervisning uden fast skema for 1., 4. og 7. årgang i dette skoleår. Næste år kommer tre årgange mere til, og på tre år er Leaps rullet ud på hele skolen.

• Kvaglundskolen Signatur i Esbjerg er næste skole, der bliver projektorienteret. Her er lærerne i gang med Leaps-uddannelse i dette skoleår, og fra skoleåret 2018/19 vil 0., 1., 4. og 7. årgang begynde den projektorienterede undervisning.

• Planen er, at yderligere to danske skoler bliver projektorienterede efter Leaps-modellen i løbet af nogle år.

• Syddansk Universitet står for følgeforskning af projektet på de i alt fire skoler i landet, der kommer til at arbejde projektorienteret efter Leaps-modellen.


Gæsterne bliver vist hen til sanserummet. Her hænger tang i stærkgrønne farver ned fra loftet, og små papfisk svømmer omkring i et fluorescerende lys. Der er roligt og rart her under vandet. Men så drejer man om hjørnet, og nu hænger der døde fisk og slatne tangplanter ned i hovedet på én, og når man går, træder man i plasticaffald, der knitrer og knaser under fødderne. Vel ude på gangen igen bliver gæsterne mødt af to drenge i hvide kitler. De har en lastbil med plasticaffald. Den kører op ad en rampe og læsser alt affaldet af i et akvarium. »Hvert minut er der her i verden en lastbil fuld af skrald, der bliver tømt ud i havet«, fortæller den ene, mens den anden viser en blender frem. Heri er der mikroplast blandet op i vand. På bordene ligger QR-koder til film om bæredygtig udvikling, og ved udstillingens slutning står en lille gruppe elever og efterlyser feedback fra udstillingens besøgende. På væggen hænger store stykker papir til gæsternes kommentarer. »Vi vil gerne have noget feedback. Der er tre regler: Det skal være spe…, spe…«, eleven går i stå, men bliver hjulpet videre af klassekammeraten: »specifikt«. »Det skal være specifikt, hjælpsomt og venligt«, lyder det så.

Artiklen fortsætter under banneret


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.486 andre er allerede tilmeldt