Årets kunstsambejde mellem Team V på Grydemoseskolen og Louisianna har handlet om kroppen.

Specialafdeling rådgiver museum om undervisning af elever med særlige behov

Specialafsnittet Team V på Grydemoseskolen afslutter i denne uge for tredje gang et stort kunstprojekt sammen med Louisiana. Efter jul skal Team V dele ud af sine erfaringer til søfartsmuseet i Helsingør, som også vil tilbyde elever med særlige behov undervisning.

Publiceret

Specialtilbuddet Team V

Team V er et specialafsnit for elever med generelle ogspecifikke indlæringsvanskeligheder, det vil sige psykisk og fysiskhandicappede børn. Afsnittet ligger på Grydemoseskolen, som er enafdeling under Espergærde Skole.

Eleverne i Team V deles op efter en kombination af alder ogfunktionsniveau i grupper med cirka otte elever i hver. Hverdagener forudsigelig og struktureret. Skolegangen strækker sig frabørnehaveklassen til 10. klasse, og Team V er et helhedstilbud, derindeholder både skole og fritidsordning.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærere og pædagoger på specialafsnittet Team V på Grydemoseskolen i Espergærde er ved at udvikle sig til eksperter i museumsundervisning. Tre år i træk har de arrangeret et stort kunstprojekt for afsnittets 70 elever med svære generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder. I de to første år varede projektet en uge, men i år er det udvidet til tre uger.

Kunst gør elever med indlæringsvanskeligheder til ligeværdige kammerater

Her har eleverne arbejdet med kroppen som emne med inspiration fra Alberto Giacomettis skulpturer, fotografier af Rineke Dijkstra og Cesars store tommelfingre. Eleverne har både besøgt museet og arbejdet kreativt hjemme på skolen. I sidste uge holdt de en stor fernisering, og i denne uge har de haft afterparty på Louisiana, hvor eleverne har vist deres familier rundt af med hjælp af museets kunstformidlere.

Team V kan fortælle om, hvordan eleverne lærer og motiveres

Samarbejdet mellem Team V og Louisiana har udmøntet sig i et kapitel i bogen 'Specialdidaktik i teori og praksis', som udkom i foråret. Men Team V deler ikke kun ud af sine erfaringer på skrift.

Ny bog om specialdidaktik kaldes for sidste udkald for specialpædagogikken

Efter nytår indleder en arbejdsgruppe med en koordinator, to lærere og en pædagog et samarbejde med Museet for Søfart i Helsingør, som vil have hjælp til at udvikle et undervisningsforløb for elever med særlige behov.

"Vi arbejder meget visuelt, struktureret og konkret, for vores elever kan ikke bruge skriftlige instruktioner. De har brug for tegninger og billeder. Så vi kan fortælle museet, hvordan vores elever lærer, og hvordan vi motiverer dem", siger Vibeke Andersen, leder af Team V.

Hvert samarbejde indledes med et møde mellem skole og museum

Når Team V stabler et undervisningsforløb på benene sammen med Louisiana, besøger lærere og pædagoger som det første museets kunstformidler til en snak om, hvordan de griber opgaven an.

"Her taler de sig frem til, hvad det vil være godt for eleverne at lave. Det er nødvendigt at gøre hver gang, for det er både vigtigt for personalet at forstå, hvad de skal i gang med sammen med eleverne, og for formidleren at forstå elevgruppen", siger Vibeke Andersen.

Eleverne i Team V har et kognitivt niveau mellem et halvt og ti år.

"Vi skal hele tiden tænke over, hvad der giver bedst mening for dem at arbejde med. Derfor forestiller jeg mig, at der skal indgå lugte, lyde og lys i det undervisningsforløb, vi skal udvikle sammen med søfartsmuseet. Eleverne får måske også tøj på, som indikerer, at de er sømænd", siger Vibeke Andersen.

Søfart har givet samfundets nederste chancen for at nå til tops

Leder af søfartsmuseets undervisningssektion Maiken Bjørnholt har taget initiativ til samarbejdet. Hun ser det som en samfundsopgave for museet at tilbyde undervisning til elever med særlige behov.

"Vi har i forvejen forløb til børnehaver, grundskole, gymnasier og maritime uddannelser, men vi mangler et til specialskoler. Vi må ikke glemme nogen, for alle skal have tilgang til kultur, og især søfart appellerer til elever med funktionsnedsættelser", siger Maiken Bjørnholt.

Gennem historien har søfart tiltrukket mennesker, som samfundet har haft svært ved at håndtere, pointerer hun.

"Søfart har altid givet folk chancen for at nå helt til tops. Uanset sømandens forudsætninger og baggrund har han haft mulighed for at blive kaptajn qua sine evner som sømand. Det giver eleverne et succeskriterie at spejle sig i".

Elever kan finde hinandens styrker igennem rollespil

Selv om søfartsmuseet endnu ikke har et undervisningsforløb til elever med særlige behov, føler Maiken Bjørnholt sig ikke på bar bund. Hun har for nylig haft handicappede voksne med i museets maritime undervisningsforløb, og en gruppe pædagogstuderende har været tilknyttet museet igennem et halvt år i forbindelse med et fag om iværksætteri inden for kultur. Her lavede de forløb på museet for både børn og voksne brugere.

Maiken Bjørnholt har kontaktet Team V, fordi hun kendte til afsnittets samarbejde med Louisiana, men i høj grad også fordi det ligger på en lokal skole, så de kan mødes en gang om ugen.

"Det er vores mål at udvikle et færdigt undervisningsforløb, som kan bruges af specialklasser fra hele landet. Selv om deres elever kan have forskellige funktionsnedsættelser, håber jeg, at vi kan lave et forløb, hvor eleverne kan lære af hinanden og finde hinandens styrker i fællesskab. Derfor vil det være fint at involvere elementer fra rollespil, så eleverne kan prøve at spille andre end dem selv", siger Maiken Bjørnholt.

Udviklingsarbejdet går for alvor i gang efter nytår, og undervejs skal elever fra Team V prøve de ideer af, arbejdsgruppen finder frem til. Maiken Bjørnholt regner med at kunne stå med et færdigt undervisningsforløb i løbet af foråret.