Skolens opgave er at lærer mennesket, at være menneske blandt mennesker

                                                 K. E. Løgstrup

I mange skoleklasser forsøger lærerne at etablere legegrupper, hvor eleverne opdeles i grupper, der så skal hjem hos hinanden, typisk med en eller to måneders mellemrum. Formålet, som jeg vil definere det i denne artikel, er at skabe og udvikle inkluderende børne- og læringsfællesskaber. 

Det primære formål må være, at børnene får kendskab til hinanden. Kendskabet til klassekammeraterne mindsker mobning, skaber en gensidig forståelsesramme og skaber en social og psykologisk tryghed, der gør at det enkelte barn oplever at høre til i fællesskabet ovre i skolen og, at de andre børn oplever, at hver af deres kammerater er en meningsfuld og betydningsfuld del af det tvungne fællesskab, som skolen udgør.

Venskaber og nære relationer opstår ikke fordi vi får besked på, at de skal opstå, eller fordi eleverne  bliver sat i samme rum. Denne relationelle dimension har jeg aldrig oplevet i tale sat som formålet med etableringen af legegrupper.

En af verdens mest kendte uddannelsesforskere, den australske professor John Hattie skriver om fællesskabets betydning for børnenes trivsel og læring i skolen, at de, såfremt de ikke opnår følelsen af at høre til i et fællesskab, kan udvikle disintegration og lavere præsteren.

Derfor er det rigtigt, når en Ph.d. Studerende i psykologi – på TV – udtrykker at venskab og nære relationer ikke bare opstår fordi der arrangeres legegrupper, og når hun fortsætter med at understrege at venskaber og nære relationer skabes mellem mennesker, fordi der er en gensidig sympati og interesse. Denne mekanisme kan ikke og må ikke være motivationen for at lave legegrupper.

Omvendt har skolerne også ret i, at legegrupperne har en social effekt og betydning, fordi de bidrager positivt til elevernes gensidige kendskab til hinanden og dermed også fremmer den enkelte elevs tilhørsforhold til klassefællesskabet, som professor John Hattie tydeligt har beskrevet betydningen af.

I virkeligheden handler det om en styrkelse af en jeg-du relation mellem alle eleverne i klassen. Ved at skabe kendskab til hinanden får den enkelte elev betydning for de andre elever og omvendt får de andre elever også betydning for den enkelte, som et fællesskab eleven godt vil være en del af.

En relation er ikke nødvendigvis udtryk for venskab eller et nært fællesskab, men er grundlæggende udtryk for at man indgår i et formelt eller uformelt fællesskab sammen med andre.

Dette har betydning for den enkelte og fællesskabet.

Dette bidrager legegrupper og spisegrupper til, og det er dette aspekt der bør være intentionen bag etableringen af sådanne fællesskabsgrupper.

Etableringen af lege- og spisegrupper kan og bør ses som et udtryk for social og relationel ansvarlighed.

For alle, tænker jeg, kan se det attraktive i inkluderende Børne- og læringsfællesskaber.