Elever fra udsatte boligområder får lektiehjælp via webkamera

Statsbiblioteket åbner i aften en elektronisk lektiehjælpsordning for elever i 7. til 10. klasse i udsatte boligområder. Moderne medier som chat og webkamera skal især appellere til drenge med indvandrerbaggrund og give dem lyst til at gå i skole.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På Lektier Online mødes frivillige lektiehjælpere med eleverne virtuelt - det vil sige på de unges hjemmebane. Når en elev har krydset af, om han skal have hjælp i dansk, engelsk og matematik og på hvilket klassetrin, kobler systemet ham med en hjælper, som har de nødvendige kompetencer. Herefter kan de ikke alene se hinanden og tale sammen. Begge kan se det, den anden skriver på skærmen.

"De fleste hjælpere går på universitetet, men der er også lærerstuderende iblandt, og dem vil vi gerne have flere af. Når man skal hjælpe en elev i 9. klasse, rækker det ikke, at man har gået i skole for 30 år siden", siger områdedirektør Flemming Munch fra Statsbiblioteket i Århus.

Lokale ildsjæle skal få de unge til at bruge tjenesten

I første omgang fokuserer tjenesten på to boligområder i Århus, men til august kommer der flere med, og i slutningen af 2011 skal Lektier Online være landsdækkende.

"Vi vil sikre os imod, at systemet bliver overbelastet, for det er vigtigt, at vi kommer godt fra start. Derfor er der også lektiehjælpere til stede i de to lokalområder til at begynde med, dels for at hjælpe, guide og motivere de unge til at bruge Lektier Online, dels for at samle erfaringer", fortæller Flemming Munch.

En af de største udfordringer er at få elever til at bruge tjenesten. Derfor arbejder Statsbiblioteket sammen med voksne, der omgiver de unge i dagligdagen, for eksempel klubmedarbejdere, boligsociale medarbejdere, lærere, medborgercentre, kulturelle foreninger og andre nøglepersoner i de udsatte boligområder.

"Vores primære målgruppe er indvandrere og især indvandrerdrenge, og her er det ikke nok at skrive en flyer eller sætte en annonce i avisen. Men når vi opsøger dem, viser der sig en ganske stor interesse for tjenesten. De traditionelle lektiecafeer er effektive, men den nye tjeneste lyder mere attraktiv for dem, som ikke har den store lyst til at lave lektier", siger Flemming Munch.

Absurd at tale om åbningstider

Tjenesten har åbent mandag og torsdag fra klokken 18 til 20, og i de to boligområder i Århus understøttes den af elevcentre med det nødvendige it-udstyr. Det er dog meningen, at eleverne skal kunne logge sig på fra deres værelse, på skolen, i klubben eller på et bibliotek.

"Vi begynder med elevcentre for at minimere risikoen for tekniske nedbrud og har valgt Århus, fordi det er i cykelafstand for vores support. Men det er absurd at tale om åbningstider. Eleverne skal kunne koble sig på, når de har lyst, men vi skal være sikre på, at systemet virker, når vi giver det fri. Ellers kommer de ikke igen", siger Flemming Munch.

Det treårige udviklingsprojekt finansieres af satspuljemidler og styres af repræsentanter fra Integrations-, Undervisnings-, og Kulturministerierne og fra Statsbiblioteket i Århus. Ifølge Flemming Munch findes der ikke et lignede tilbud om lektiehjælp noget sted i verden.

Læs mere