Overenskomst
2   30

Efter lockouten: Forsker søger nye løsninger for konfliktfuldt offentligt arbejdsmarked

Konflikter på det offentlige arbejdsmarked gavner som regel arbejdsgiverne, fordi de sparer lønkroner under en konflikt. Men kan systemerne ændres? Kan vi lære noget af vores nordiske naboer? De spørgsmål undersøger en arbejdsmarkedsforsker lige nu.

Danmark har et højt konfliktniveau på det offentlige arbejdsmarked. I hvert fald når man sammenligner med de andre nordiske lande.

Det er tydeligt, når ph.d og arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl viser, hvordan konflikterne med strejke og lockout i 2008 og 2013 på en graf har meget større volumen, end det er tilfældet i vores nordiske nabolande.

Artiklen fortsætter under banneret

"Vi ligger ret højt. Og det koster rigtig mange penge og giver borgerne en masse bøvl", konstaterer han.

Laust Høgedahl har selv taget initiativ til forskningsprojektet 'Offentlige overenskomstforhandlinger og konfliktløsning' og samlet 2,1 millioner kroner sammen til projektet. DLF har bevilliget 300.000 kroner til projektet fra strejkekassen Særlig Fond. I går præsenterede Laust Høgedahl midtvejsresultater for en række organisationsfolk.

Laust Høgedahl tager blandt andet udgangspunkt i forhandlingerne om overenskomsten i 2013 og i den efterfølgende lockout af lærerne og regeringsindgrebet.

"Offentlige arbejdsgivere mister ikke penge på en konflikt. De tjener i de fleste tilfælde penge. Og regeringen i Danmark har meget vide beføjelser sammenlignet med andre lande".

Foreløbig har han fundet ud af, at Danmark har lært mindst af de nordiske naboer.

"Der sker en læring på tværs af de nordiske lande, så måske kan vi også lære noget".

Regeringsindgreb er accepteret - eller er det?

Det første regeringsindgreb i en arbejdskonflikt Danmark skete i 1933 med Kanslergadeforliget, siden har der været mere end 50 indgreb - senest i 2013 med lærerkonflikten. Konceptet er, at der er ingen over eller ved siden af Folketinget, og at et regeringsindgreb er accepteret af parterne som almindelig praksis, fortæller Laust Høgedahl.

Men formand for Frie Skolers Lærerforening Uffe Rostrup bremser ham.

"Jeg har svært ved at acceptere, at det er almindelig praksis. Det er en udfordring for det offentlige arbejdsmarked", siger han.

Laust Høgedahl tager indvendingen til sig og forklarer, at grunden til, at regeringer griber ind traditionelt findes i, at konflikten løber over for lang tid, skadevirkningen for samfundet er for stor og/eller udsigterne til at parterne selv kan forhandle sig frem til en aftale er meget lille. Men han tilføjer også et fjerde punkt:

"En regering kan også have egne interesser i et regeringsindgreb. Det er OK13 et lysende eksempel på. Der var reformplaner, som skulle finansieres via en ændring lærernes arbejdstid", siger Laust Høgedahl.

Loven efter et regeringsindgreb

Der er ingen fast praksis for, hvordan et regeringsindgreb foregår. "Men hvis der er et mæglingsforslag fra Forligsinstitutionen, vil man se på, hvad der står i det", siger Laust Høgedahl.

Men i 2013 var der intet mæglingsforslag. I forhandlingerne i Forligsinstitutionen var parterne ikke blevet enige om noget, som regeringen kunne bygge videre på. Dermed havde regeringen frie hænder. 

"I 2013 blev det nogle af de samme embedsmænd, som forhandlede, som også skrev loven. Og da turen gennem Forligsinstitutionen gik papirløst, så kunne regeringen lave loven, lige som den havde lyst".

Sådan er det ikke i Norge. Når en regering planlægger at gribe ind i en konflikt, så kommer det til Rikslønnsnemda. Her sidder 8 medlemmer - både arbejdsgivere og lønmodtagere og neutrale medlemmer som forskere.

"Det er en markant anderledes proces. Det her system er bedre tilpasset det offentlige område, fordi det afskærer den norske regering i at spekulere i en konflikt", siger Laust Høgedahl.

Tre ud af fire konflikter bliver løst på den måde i Norge - og konflikterne er som regel ikke langvarige. De statsansattes topforhandler ved overenskomstforhandlingerne Flemming Vinther spørger, om det er den vej, man har lyst til at gå i Danmark.

"Det havde været 1000 gange bedre i lærerkonflikten, men kan parterne ikke spekulere i det?".

"Jo, parterne kan spekulere i det, men ikke regeringer. Det noske system er heller ikke fejlfrit, men det er interessant set med danske øjne", siger Laust Høgedal og peger på, at i alle landene er systemerne bygget op om normer og tillid. Og hvornår er det, at sådanne gentlemen aftaler brydes?

"Det er klart, at man kan godt vinde et slag, som man gjorde med lærerne i 2013, men kan også tabe krigen, selv om slaget er vundet", siger Laust Høgedahl.

Kan lockoutmuligheden begrænses?

Laust Høgedahl prøver at give forslag til, hvordan den danske model kan tilpasses. Man kunne ændre Forligsmandens praksis, så det er muligt at fremsætte et mæglingsforslag, uden det udtrykkeligt godkendes af begge parter, eller man kunne gøre som i Norge, hvor et råd sammenfatter et forslag, som Stortinget så ophæver til lov. Man kunne også skele til Sverige og oprette et uafhængigt arbejdsgiver-organ, som giver en form for formel adskillelse af arbejdsgiverfunktionen, som der særligt er behov for på det statslige område, lyder hans bud.

Han tænker også i, om det er muligt at begrænse lockoutmulighederne, når nu offentlige arbejdsgivere i langt de fleste tilfælde tjener penge på at lockoute de ansatte.

"Man kunne eksempelvis aftale, at opsparede midler bliver i systemet til efter- og videreuddannelse af lockoutede medarbejdere, eller aftale at lockout kun er tilladt under særlige omstændigheder. Her er måske et nyt vindue med en ny hovedorganisation, som opstår hvis LO og FTF slår sig sammen", mener Laust Høgedal.

Han kan heller ikke se problemer i at iværksætte nogle sympatikonflikter - måske som punktstrejker -  på det offentlige område.

Og Flemming Vinther og formand for overenskomstudvalget i DLF Gordon Ørskov Madsen tilkendegiver, at lige netop dét er organisationerne i høj grad til at geare sig til.

"Vi er i fuld gang i at øve os i sympatikonflikter. Der er en anden villighed til at gå ind i det. Der sker en masse", siger Flemming Vinther. "Men en sympatikonflikt kræver, at der er sympati", siger Gordon Ørskov Madsen.

Offensive offentlige krav giver fordele

Laust Høgedahl mener, at der er brug for, at organisationerne har en mere offensiv og offentlig tilgang, når der stilles krav til overenskomstforhandlingerne.  Især når det kommer til moderniseringsdagsordenen.

"I stedet for at udveksle krav bag nedrullede gardiner, så tror jeg I skal sætte dagsordenen. Det er med til at 'prime' befolkningen i forhold til jeres krav. I skal gøre det, dels fordi arbejdsgiverne til dels er begyndt at gøre det", siger han.

DLF's krav til overenskomstforhandlingerne i 2018 bliver vedtaget på kongressen den 10.-11. oktober i år.

Forskningsprojektet forventes at være færdigt i efteråret. Laust Høgedahl skriver projektet som et såkaldt postdoc-projekt. Han er tilknyttet Center for Arbejdsmarkedsforskning, Institut for statskundskab, Aalborg Universitet. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ