Netværk for historie- og samfundsfagslærere. I samarbejde med Falihos, Foreningen af lærere i Historie & Samfundsfag

(6.026 følger) Se alle medlemmer
Historie
20   13

Konspirationsteorier i undervisningen: Snak om sandt og falsk er ikke vigtigst

Læg snakken om rigtigt og forkert en smule til side og spørg i stedet eleverne, hvorfor folk tror på alternative forklaringer. Sådan lyder rådet fra en adjunkt Rikke Alberg Peters, videncentret HistorieLab.

I dag er historie- og samfundsfagsundervisningen langt fra alene om at forme elevernes verdensbillede. Internettets mangeartede information betyder, at eleverne i dag møder mange andre virkelighedsopfattelser end dem, de finder i skolebøgerne.

"Det kan gøre det svært at fange elevernes interesse, når de har læst noget andet på internettet. I dag kan vi alle hver især finde vores egen sandhed på internettet, og rigtigt mange elever tror på det, de læser", fortæller Rikke Alberg Peters, der har en ph.d. fra Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet og nu er ansat på HistorieLab ved UC Lillebælt, som arbejder for at styrke historiefaget i grundskolen.

Artiklen fortsætter under banneret

I sidste uge var hun en af oplægsholderne ved en konference i netop HistorieLab, og her talte hun om udfordringerne ved de mange konspirationsteorier.

Forsker: Udnyt teoriernes muligheder

Selvom konspirationsteorierne kan udfordre lærerne, bør lærerne forsøge at udnytte elevernes interesse for de alternative fortællinger.

"Lærerne skal ikke kun se teorierne som noget negativt. For når eleverne kender til dem, er det et udtryk for, at eleverne interesserer sig for verden omkring dem, og at de forsøger at danne deres egne holdninger om tingene. Det er en bold, som lærerne skal gribe", forklarer hun til folkeskolen.dk

Og her er der ikke nødvendigvis grund til at have lange diskussioner om, hvad der kan siges at være den mest retmæssige fortolkning, mener hun.

"I stedet for at bruge en masse tid på at finde ud af, hvad der er sandt og falsk, bør vi prøve at kigge på de interessante aspekter ved teorierne og stille spørgsmålene: Hvorfor er det overhovedet nogen, der tror på konspirationsteori, og hvad er deres fællestræk?",

"Og hvad er det for en underliggende konflikt, de siger noget om", fortæller hun og henviser til, at der blandt andet i USA er opstået en udbredt mistro til autoriteternes udlægning af sandhed.

Forsker: Vi skal stadig huske kildekritikken

Selvfølgelig er det ikke ligegyldigt, hvad der er rigtigt og forkert, understreger Rikke Alberg Peters. Derfor er det vigtigt at arbejde med kildekritik:

"Her er det vigtigt at tale om, hvornår der er tale om propaganda, er det billedmanipulation, er nogle sager blevet dækket mangelfuldt og er kilderne udvalgt meget selektivt?", forklarer hun.

Hun påpeger desuden, at de mange alternative teorier blandt andet også kan bruges til at gøre eleverne opmærksomme på, at "sandheden aldrig er mejslet i sten. Heller ikke i de officielle historiebøger, da alt er eftertidens fortolkninger".

Tidligere lærer blev redaktør for magasin om konspirationer 

En tidligere lærer, der langt fra er bange for at tale om alternative udlægninger, er Josef Hanji. Han har i snart ti år interesseret sig intensivt for, hvem der stod bag angrebet på World Trade Center den 11. september 2001 - 9/11 - og i dag har han droppet lærergerningen og blevet redaktør for magasinet Konspiration, der blev lanceret første gang i slutningen af januar.

Josef Hanji blev færdiguddannet i 2011 og er blandt andet linjefagsuddannet i samfundsfag og kristendom, men tiden som uddannet lærer i folkeskolen blev kort. Som færdiguddannet fik han først en tidsbegrænset ansættelse på fem måneder i en folkeskole i Taastrup (rettet kl. 12.01), hvor han blev mødt af modstand fra nogle af skolens lærere.

"De første tre måneder holdt jeg meget igen med at snakke om de ting, der interesserer mig. Men ligeså stille begyndte jeg at åbne op, og eleverne syntes, at det var helt vildt spændende. Men efter jeg var holdt op, ved jeg, at nogle få af lærere direkte begyndte at modarbejde, de ting jeg havde fortalt om i min undervisning", fortæller Josef Hanji, som understreger, at han ellers har oplevet brede rammer og ikke i andre tilfælde oplevede problemer med lærerkolleger eller ledelse.

"Jeg passede ikke ind i folkeskolen"

Herefter fortsatte han ét år på en privatskole, inden han valgte at lægge lærergerningen på hylden.

"Jeg passede ikke ind i skolen. Når jeg havde brugt tiden på pensum, som jeg jo var ekstra fokuseret på at komme ordentligt igennem som nyuddannet, var der stort set ikke tid til at tale om de ting, jeg synes er interessante og vigtige", fortæller han.

Ifølge Josef Hanji får alle, der interesserer sig for såkaldte konspirationsteorier, prædikatet 'tosse'.

"Det er enormt ødelæggende, at vi kalder det konspirationsteorier. Og eleverne kan kun få lov til at skrive om teorierne, hvis de lægger vægt på, at det netop er konspirationer. For ellers bliver de ikke taget seriøst", siger han.

"Jeg er ked af, at folkeskolen ikke har plads til sådan én som mig. For der er brug for at åbne op for, at alt langt fra hænger sammen på den måde, vi går og tror".

Josef Hanji håber på, at især samfundsfaglærerne i højere grad vil arbejde med kritisk teori og henviser til, at der også i formålet for faget står, at eleverne skal udvikle evnen til kritisk tænkning.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ