Man har overvurderet, hvad børnene kan og undervurderet indsatsen, når det gælder inklusion, sagde Camilla Lydiksen fra ADHD-foreningen (nummer to fra venstre). Yderst ses Hanne Berthelsen, KL. Det er Jonas Wittendorff fra Undervisningsministeriet og længst til højre ses Rasmus Edelberg fra Skole og forældre.

Inklusion: Det faglige engagement betyder mest for eleverne

Man kan blive glad, når man lærer godt, lød det fra forskerne på de afsluttende konferencer for forskningsprojektet Inklusionspanelet. Det er elevernes faglige engagement, der giver mest både socialt og fagligt, når det gælder inklusion.

Publiceret

FAKTA: INKLUSIONSPANELET


Rapporten baserer sig på spørgeskemasvar fra et panel på ca.9.000 elever fordelt på mere end 400 skoleklasser i helelandet.

Eleverne er blevet fulgt gennem tre skoleår - fra de gik ihenholdsvis 5. og 7. klasse i 2014, til de gik i henholdsvis 7. og9. klasse i foråret 2016.

Eleverne har svaret på i alt fem spørgeskemaer. Der er desudenforetaget målinger af elevernes koncentrationsevne tre gange iperioden.

Derudover er der gennemført 48 individuelle interview med i alt21 elever, der er flyttet fra specialklasse/-skole til en affolkeskolens almenklasser inden for de seneste 1-2 år.

Endelig er der gennemført fokusgruppeinterviews i syv klasser,hvor der indgår mindst en elev i klassen, der er flyttet til fra etspecialtilbud.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Elev-engagement flytter mest i inklusionen, for det har betydning både for bedre faglige resultater, øget trivsel og motivation, fortalte seniorforsker Beatrice S. Rangvid fra SFI på den afsluttende konference i København om Inklusionspanelets resultater. Og det gælder for alle elever, ifølge undersøgelserne. Både de tilbageførte elever med særlige behov og deres klassekammerater. Så det er på engagementet, man skal sætte ind på skolerne, for undersøgelserne viser også, at mange af eleverne med særlige behov deltager mindre i læringsaktiviteterne og oplever sig mindre anerkendt.

Inklusionspanelet består af omkring 9.000 elever fordelt på 400 klasser i hele landet. Eleverne har svaret på flere spørgeskemaer gennem tre år og desuden er 21 elever, der er flyttet fra specialklasse/skole til en af folkeskolens almenklasser, blevet interviewet individuelt. Flere rapporter fra SFI fortæller om resultaterne fra Inklusionspanelet. Undersøgelserne har set på om de tilbageførte elever deltager aktivt i skolen, om de har venner, om de bliver anerkendt fagligt og hvordan lærer-elev-relationen er.

Inklusion: Fokus på støtte og differentieret undervisning

8 procent af de tilbageførte elever får støtte, viser undersøgelserne, men ifølge deres lærere har yderligere 6 procent svarende til 275 elever behov for støtte. Der bliver givet mest støtte til ordblinde og andre med læse- og skrivevanskeligheder, 10 procent får AKT-støtte, mens 11 procent får støtte til socio-emotionelle vanskeligheder.

Chantal Pohl Nielsen, der er seniorforsker ved SFI, konkluderede, at der er elever i folkeskolen, der har behov for støtte og som ikke får det. Disse elever har en dårligere koncentration, de trives dårligere og klarer sig dårligere fagligt.

 

Elevernes stemme i inklusionen

Det er professor Niels Egelund og lektor Camilla B. Dyssegård, begge fra DPU, der har interviewet de 21 elever, der er kommet fra specialtilbud til en almenklasse. Og de længerevarende interview med de 21 elever giver ifølge de to et rigtig godt billede af dét, som undersøgelserne i øvrigt viser. 21 elever er få, men de virker meget repræsentative og giver dermed elevernes stemme.

Generelt fortæller eleverne, at de var glade for at skulle begynde i skole, da de var små. Men hvis børnene er udadreagerende, så går det ofte galt hurtigt. De bliver uvenner med de andre elever, med lærerne, med alle. Og deres forældre kommer også ofte i konflikt med skolen.

Elever med generelle indlæringsvanskeligheder oplever ofte at "gå under radaren" i nogle år, og først senere opdager lærerne, at de ikke kan følge med fagligt - og at flere har svært ved at få venner.

"Eleverne kan lide ro og struktur. De kan lide at vide, hvad der skal ske i undervisningen. Jo ældre eleverne bliver, jo færre konflikter er der. Eleverne lærer efterhånden at begå sig i skolen. Alle fortæller, at betydningsfulde voksne har gjort en forskel for dem", siger Camilla Dyssegård og Niels Egelund.

Rapport: Inklusionselever deltager mindre både fagligt og socialt

Skriftlig dansk er svært for de tilbageførte elever. Andre nævner også fag som fremmedsprog, fysik og historie. Men generelt er matematik det fag, hvor de tilbageførte elever oplever at udvikle sig mest.

De 21 interviewede elever fortæller, at udfordringerne i skolen er manglende undervisningsdifferentiering, manglende støtte i timerne, at de er kommet bagud fagligt i forhold til klassekammeraterne, så de har en stor faglig udfordring, og så er det svært for dem at få ligeså mange lektier for, som deres klassekammerater har. Også gruppearbejde kan være svært, hvis gruppen er for stor, hvis læreren ikke klart har defineret opgaven og hvis de andre elever ikke forstår dem.

Jo ældre eleverne bliver, jo mere ensomhed oplever især pigerne.

Brug af it-hjælpemidler kunne fungere meget bedre, fortæller eleverne.

I rapporten fortæller eleverne, at det er rigtig svært at gå fra at være to lærere og syv elever til almenklassens 25 elever og én lærer. Der er meget uro, og det er sværere at navigere i den store klasse. Kun få af eleverne deltager i fælles diskussioner i klassen. Overgangen fra mellemtrin til udskoling er også svær, og eleverne oplever stress ved terminsprøver.

"To af eleverne var på efterskole sidste gang vi interviewede dem. De havde haft store problemer i skolen tidligere, men på efterskolen blev lærerne overraskede over at høre, at de to havde gået i specialklasse tidligere", fortæller Camilla Dyssegård og Niels Egelund.

 

Fællesskabet skal styrkes

Konferencen sluttede med paneldebat med repræsentanter fra KL, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i Undervisningsministeriet, Skole og Forældre samt ADHD-foreningen. Camilla Louise Lydiksen fra ADHD-foreningen fortalte, at de ser en stor gruppe af elever, der hele tiden har gået i folkeskolens almenklasser og har store problemer.

"Man har overvurderet, hvad børnene kan og undervurderet indsatsen. Men jeg ser også lærere, der virkelig prøver meget for at få en elev til at lykkes. Der foregår stor 1:1 indsats fra lærere, men vi må gøre noget ved den eksklusion, der foregår af nogle elever", sagde Camilla Louise Lydiksen.

Hun fortalte, at der bør gøres noget for at styrke og støtte fællesskabet. I ADHD-foreningen har de ikke modtaget en eneste henvendelse, der handler om fællesskabet. Derimod får de flest henvendelser fra forældre, der taler om "de andres børn".

Rasmus Edelberg fra Skole og Forældre opfordrede til et større fokus på indskolingen, fordi det er her, kulturen fastlægges. Og så ønskede han indsatser i de klasser, hvor der foregår "nedsmeltninger". For sådan er det nogle steder.

"VI taler stort set ikke om inklusion", fortalte en skoleleder. "Vi taler om faglig aktivitet og trivsel i klasserne. Vi formulerer ikke, om det er Peter eller Birgit, der får en støtte - vi taler om klassen. Men det betyder også, at vi kan have svært ved at dokumentere, hvor resursen er".

Debatpaneldeltagerne talte om, at det er dejligt, at man arbejder på det vigtige: at favne alle børn. Men at man skal sørge for at have gennemsigtighed, så man kan se, hvor pengene bliver anvendt.

Der er stadig mange spørgsmål og mange fokusområder, når det gælder inklusion og at skabe en almen skolekultur med større accept og forskellighed. Konferencen nævnte de elever, der har det så dårligt, at de ikke kommer i skole. Hvad kan man gøre her? At inklusionen i indskolingen bør være et fokusområde. Der er behov for tidligt indsats i skoleforløbet, og det er muligt, for lærerne kan godt pege på de elever, der har særlige behov. De tilbageførte elever trives lidt dårligere end deres klassekammerater og der er ikke udvikling over tid, så hvad kan man gøre for at bedre det? Hvorfor rykker tilbageførte elever bedre fagligt i matematik end i læsning? Og hvad med de andre fag, der volder problemer? Og hvordan kan man bedre medtænke inklusionen i folkeskolereformens elementer?

Powered by Labrador CMS